- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
339

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moskva

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Asiater Undervisning i Kommunismen og 2) Ny
kommunistiske Univ. (grundlagt 1922); der
undervises bl. a. i Materialismens Historie,
Revolutionens Historie, Kommunismens Religion;
det besøges af 350 Studerende af 13 forsk.
Nationaliteter. 10 km NV. f. M. ligger det saakaldte
Petrov’ske Landbrugsakademi, der er stiftet
1865, omdannet 1894 og udstyret med
Laboratorier, Samlinger, Bibliotek. M. har endvidere
et Institut for Vej- og Vandbygningsingeniører
(1896 150 Prof. og Docenter og 2000 Studenter);
Karl Marx’s Institut for Folkeøkonomi (2600
Studenter; Teknologisk-, Elektrisk- og
Statsvidenskabeligt Fakultet), Højskole for
Træindustri (1919; mek. og kem. Fakultet), Teknologisk
Højskole, Central Institut for polytekniske
Videnskaber (tidl. Polyteknisk Mus.), det
petrografiske Institut »Lithogoea« (1910),
Bjergværksakademi (grundlagt 1917—18 af de fra
Warszawa 1915 flygtede Bjergværkslærere; 3
Fakulteter: for 1) Malmvinding, 2) geol. Undersøgelser
og 3) Metallurgi). Desuden er der 30—40
Gymnasier, flere Realskoler, Musikkonservatorium
o. s. v. Af Museer mærkes det Rumjantzov’ske,
der er stiftet 1828, og som har talrige
gammelslaviske Tryk og Haandskrifter, en Bogsamling
paa 800000 Bd, en Samling russ. Portrætter,
Møntsamling, Oldsagssamling samt
mineralogiske, etnografiske og geografiske Samlinger.
Endvidere det hist. Mus., Husflids- og
Kunstindustrimuseerne. Den Tretjakov’ske Malerisamling, der
indeholder Malerier af russ. Kunstnere, overgik
i Statens Eje 1892. Af videnskabelige Selskaber
findes en Række, der er knyttet til Univ., samt
enkelte andre, som det arkæologiske Selskab.
Af Teatre maa nævnes det store for Opera og
Ballet (Bolsjoj Teatret) og det lille for
Skuespilkunsten (Malyi Teatret); men desuden er der
Kunstnerteatret (Moskovski Hudosjestvennyi),
Teater Korsch og flere andre. Bl.
Bogtrykkerierne i M. nævnes Synodaltrykkeriet, Ruslands
ældste, der er grundet 1553. Der udkom i M. c.
100 Aviser og Tidsskrifter. Af humane
Anstalter findes i ialt c. 800 af forsk. Slags, der til
Stadighed huser c. 80000 Mennesker. Af disse
maa særlig fremhæves det store af Katarina II
1764 anlagte Børnehjem (2500 Børn). M. er Sæde
for Sovjet Ruslands (R. S. F. S. R.) Regering
samt for Central Eksekutiv Komiteen (371
Medlemmer) for De russiske Sovjetrepublikkers
Forbund (S. S. S. R.). Her bor ogsaa den gr.-kat.
Kirkes Overhoved i Rusland, samt de
fremmede Staters Gesandter. Et af de største
Arbejder, Kommunen har gennemført, er den 16
km lange Vandledning, som 1890—93 anlagdes
fra Landsbyen Mytichi til M., og hvis Ydeevne
man venter at bringe op til 430000 hl pr Døgn.
Den første officielle Folketælling i M. fandt først
Sted 1871. Byen havde da 601000 Indb., der ved
Tællingen 1882 var voksede til 753469 og Febr
1897 til 988616; ved Folketællingen 28. Aug. 1920
havde M. 1028218 Indb., hvoraf c. 4 % er rom.
Katolikker, Protestanter og Jøder, medens
næsten alle de øvrige er Ortodokse. C. Halvdelen
af Beboelseshusene er af Træ. En betydelig Del
(10 %) bor i underjordiske Kældere, hvad der
ikke indvirker heldig paa Byens
Sundhedstilstand. 1909—13 fødtes gennemsnitlig pr 1000
Indb. 340, medens Antallet af døde var 262. 1919
var de tilsvarende Tal 174 øg 461. Klimaet er
kontinentalt med tørre og kolde Vintre og
varme Somre. Jan. har i Gennemsnitstemp. ÷ 10°
og Juli 19,2°.

M. er Ruslands største Industriby. Efter
Statistikken fra 1920 skal der i M. i alt være 2353
industrielle Virksomheder; men heraf er kun
2022 i Aktivitet; de beskæftiger tilsammen 106464
Arbejdere. 437 Virksomheder med i alt 90383
Arbejdere har over 30 Arbejdere hver. Dette
Tal har dog tidligere været større; i 1916 skal
der have været 185525 Arbejdere ved
Industrien og i 1918 133595; dog maa der i særlig
Grad tages Hensyn til de unormale Tilstande i
de Aar, Opgørelserne er fra. De vigtigste
Industrigrene er Tekstilindustrien, der beskæftiger
3/4 af Arbejdsstyrken, Metalindustrien,
Fabrikationen af Trævarer, Maskiner, Vaaben,
Instrumenter, Papir, Læder samt forsk. Luksusvarer.
Den Evne til at efterligne, der er et
fremtrædende Træk hos den storrussiske Nation, er i
høj Grad kommen M.’s Industri til Gode.
Silkeindustrien er i Løbet af 19. Aarh. indført af
Franskmænd, og før Krigen kunde M. konkurrere
med selve Lyon. Ligeledes kunde
Maskinværksteder og kem. og mek. Værksteder tidligere
med Held konkurrere med England. Trods
denne betydelige Industri spiller M. dog en
vigtigere Rolle som Handelsby. Ved sin
Beliggenhed i Ruslands Hjerte midt imellem Odessa og
Archangelsk, imellem Riga og Volga-Knæet ved
Samara har den altid været Knudepunktet for
de russiske Handelsveje og er i vore Dage
bleven det for Jernbanerne. Fra M. udgaar Baner til
1) Petrograd, 2) Archangelsk, 3)
Wjatka—Perm—Jekaterineburg—Tjumen, 4)
Samara—Irkutsk—Harbin—Vladiwostok, 5)
Orenburg—Taschkent—Andischan—Kokan—Samarkand—Bukhara—Merv—Krasnowodsk,
6) Astrakan, 7)
Vladikaukas—Baku, 8) Sebastopol, 9) Odessa, 10)
Warszawa—Mellemeuropa og 11) Riga—Windau.
For Ruslands indre Handel er M.
Hovedpladsen; her samles Frembringelserne fra alle Egne i det
mægtige Rige, Korn fra
Centralguvernementerne, Metaller fra Ural, Tømmer fra
Nordens Skove, Pelsværk fra Sibirien, Kvæg,
Huder og Talg fra Østrusland, Uld fra Syden, Te
fra Kina, Manufakturvarer fra Petrograd,
Kolonialvarer, Sukker, Sydfrugter og Vine fra
Udlandet over Petrograd. Ang. Handelsstatistikken
maa henvises til Supplementsbindet. I M. er der
en halv Snes Banker, samt Børs. 15. Novbr 1921
aabnedes en Rigsbank i M., hvor der ogsaa
findes den i Jan. 1923 aabnede M. Bank; af andre
Banker nævnes Industribanken. For at komme
i nærmere Handelsforbindelse med det
sydvestlige og østlige Asien, dannedes der Decbr 1922
et russ.-østligt Handelskammer. 15. August—1.
Oktbr 1923 afholdtes i M. en alrussisk Udstilling
til Fremme af Landbrug og Hjemmeindustri. Det
økonom. Liv har i det sidste Aar været i
Fremgang, særlig efter at man 1921 slog ind paa en
ny Politik for Erhvervslivet; den større Frihed
i Handelen, saavel som den ganske vist
begrænsede Produktionsfrihed har været af stor Bet.

Historie. Byen M. er den Kerne, omkr.
hvilken det russ. Rige voksede frem, og dens
Historie er nøje knyttet sammen med
Nationens. I lange Tider var for Fremmede dens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free