Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moskva - Moskøstrømmen - Moslem - Mosmor - Mosquito-Kysten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Navn endogsaa ensbetydende med Landets og
Folkets. Alligevel er dens ældre Historie
indhyllet i Mørke. De russ. Beretninger er yderst
magre, og de talrige Ildebrande i M. har sikkert
fortæret, hvad der muligvis har været af
værdifulde Dokumenter. Første Gang, M. nævnes, er
1147. Sagnet beretter, at der her laa en
Landejendom Kutschkovo, der tilhørte Bojaren
Kutschka, hvem Juri Dolgoruky lod henrette og
hans Godser inddrage. Senere byggede Juri paa
den af M.’s 7 Høje, hvor Kreml nu ligger, en
By, som han efter Floden kaldte M., skønt
Navnet Kutschkovo holdt sig nogen Tid endnu. 1176
ødelagdes M. af Fyrsten af Rjasan og 1237 af
Mongolerne. Michael den Tapre, en yngre
Broder til Alexander Nevsky, nævnes 1248 som
Fyrste af M. 1325 forlagde Metropolitten Peter
(død 1326) sin Residens hertil fra Vladimir.
1328 fulgte Storfyrst Johan Danilovitsch hans
Eksempel ved at forlægge Residensen fra
Vladimir til M., der fra nu af blev Hovedstad i
Storfyrstendømmet og Sæde for en Metropolit.
Johan Danilovitsch gav Byens Borg Navnet
Kreml. I første Halvdel af 14. Aarh. bestod M.
af den af Palissader omgivne Kreml, af Possad
ell. Bydelen omkring Kreml, Sargorodje, der
omfattede alle Forstæderne, samt Saretsche (det
nuværende Somoskvoretschje) paa den modsatte
Bred af M. 1367 lod Dimitri Ivanovitsch Kreml
omgive med en Stenmur, der 1368 modstod
Litauerne, men som ikke kunde tilbageholde
Mongolerne, der 1382 indtog og ødelagde Byen. Store
Ildebrande rasede i M. 1493 og 1547, og 1571
blev den lagt i Aske af Devlet-Gerai-Khan fra
Krim; men Ildebrandene syntes kun at bidrage
til dens Vækst og Forskønnelse; thi efter hver
Brand udvidedes den og fik fl. Stenbygninger
end før. En af de væsentligste Grunde til M.’s
Livskraft i hine urolige Tider var dens
Beliggenhed saa fjern og utilgængelig som muligt
paa den russiske Slette fra Tatarerne mod Ø.
og S. og Fjenderne paa Vestgrænsen. I 16.
Aarh. talte den allerede over 100000 Indb., og
i samme Aarh. opstod ogsaa de nuv. Bydele:
Kitái Górod, idet Possad 1534 omgaves med
Vold og Grav, og Bjély Górod, der 1586
befæstedes med Sten- og Jordvolde, gennem hvilke
førte 9 Porte. Disse Volde lod Katharina II
forvandle til de berømte Bulevarder (Tverskoi,
Strastnoi, Pretschistenski). Endelig blev ogsaa
samtlige Forstæder inddragne i
Befæstningslinien og omgivne med høje Palissader, der
1638 erstattedes af en Jordvold. Saaledes opstod
Semljano Górod, der dengang beboedes af
Proletariatet, medens Borgere, Købmænd og den
lavere Adel boede i Bjély Górod, Bojarerne og
de fremmede Gesandtskaber i Kitái Górod, og
Fyrsterne og de allerfornemste Bojarer i
Kreml. 1711 forlagde Peter den Store
Residensen til den nybyggede By Petrograd. Men i M.’s
Historie spiller denne Begivenhed ikke
tilnærmelsesvis den Rolle, som Napoleon’s Besættelse
af Byen 1812. M. var ved Beg. af 1812 allerede
50 km i Omkreds og havde 300 kirkelige
Bygninger. Befolkningen var 400000 om Vinteren,
250000 om Sommeren, boende i 9257 Huse,
hvoraf Sjettedelen var af Sten. 14. og 15. Septbr drog
Kejserens Tropper ind i den forladte By.
Arsenalets Forraad og største Delen af de offentlige
Skatte var bortførte, og Hovedmassen af
Befolkningen flygtet, saa at de tilbageblevnes
Antal kun beløb sig til 12—15000, hvoraf
Halvdelen var Pøbel og en stor Del Syge i
Hospitalerne. Allerede første Nat udbrød Ild fl. St. i
Byen; den anden Dag udbredte en heftig Blæst
Flammerne til alle Sider, saa hele M. snart
efter stod i Brand. Ved Bortdragningen
(23. Oktbr) lagde Franskmændene Miner under
Kreml, og flere Bygninger revnede ved
Eksplosionen; men de blev atter istandsatte, ligesom
hele Byen efter den allerede 1813 paabegyndte
Genopbygning, hævede sig smukkere af sin
Aske. 1904—06 gik M. i Spidsen i den
revolutionære Bevægelse og fremsatte 21. Decbr 1904
Kravet om en Forfatningsændring for hele
Rusland. Der forekom i de Aar fl. Uroligheder i
Byen. Juni 1915 kom det til alvorlige
Uroligheder særlig mod de tyske Indb. i M.
Stemningen i Byen blev det flg. Aar temmelig ugunstig
over for Regeringen, og da Revolutionen brød
ud 1917, sluttede M. sig forholdsvis hurtigt til
Bevægelsen, dog forsvarede Regeringens
Tilhængere sig i Kreml med nogle faa Batailloner
og overgav sig først efter en Uges haarde
Kampe. M. blev derefter atter gjort til Ruslands
Hovedstad, idet Regeringen 14. Marts 1918
flyttedes hertil fra Petrograd. Marts 1919 dannedes
Tredie Internationale (se Internationale)
i M., og 30. Decbr 1922 opstod her De russiske
Sovjetrepublikkers Forbund (S. S. S. R. = De
socialistiske Sovjetrepublikkers sojus).
Byen har lidt meget under Revolutionen. Særlig
1921 opstod Strejker og Oprør p. Gr. a.
Hungersnøden, og der herskede frygtelige Tilstande.
De sidste Aar har bragt betydelig Fremgang.
(Litt.: Richter, Description historique et
topographique de Moscou [Paris 1812];
Sulkovski, An historical account and
description of the city of Moscow [London 1813];
Schnitzler, Moscou [Petrograd 1834];
Fabricius, Le Kremlin de Moscou [M. 1883]).
(M. P. S.). N. H. J.
Moskøstrømmen, se Moskenstrømmen.
Moslem, Moslim, d. s. s. Muslim.
Mosmor kaldes den af forsk. Mosarters
Affaldsmasse og Rizoider dannede Mortørv,
som jævnlig findes i Skove paa mager Jord,
hvor Mosserne kan være omtr. eneherskende i
Bundvegetationen. Under M. forekommer ofte
en udpræget Blysandsdannelse, hvorimod den
sjældnere medfører nogen stærk
Rødjordsdannelse (se for øvrigt Mor).
C. V. P.
Mosquito-Kysten [må↱skitå], Kyststrækning
paa Østkysten af Mellemamerika ved det
caribiske Hav, ligger mellem Kap Gracias a Dios
mod N. og San-Juan-Flodens Udløb mod S. og
har en Længde paa c. 300 km. M. er et lavt
Kystland, gennemfuret af talrige Kystfloder,
som Rio Bluefields, Rio Grande og Rio
Prinzapolca, der næsten alle gennemløber Strandsøer,
før de falder i Havet. De største Strandsøer er
las Perlas, der har en Længde fra N. til S. paa
60 km, samt Lagunen ved Bluefields, der er 50
km lang. M. bestaar af udstrakte Savanner med
tropisk Urskov langs Floderne. M.’s usunde
Egne bebos af c. 15000 Mennesker, der i det
Indre er temmelig ublandede Indianere,
hvorimod de egl. Kystegne huser den saakaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
