- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
342

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moss - Moss - Mossbanker - Mosselbay

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nærheden af disse. Allerede forud for Kria’s
Anlæg (1624) nævnes M. som Ladested. 1607 fik
M. egen Kirke (Anneks under Rygge); men
først fra 1790 fik Byen med nærmeste Omegn
egen Sognepræst. 1720 fik M. egen Byfoged og
ansaas herefter som Købstad, men henhørte
dog fremdeles under Fredrikstad Magistrat
indtil 1775, da denne Afhængighed ophævedes.

Trælasthandelen var fra Beg. af den
væsentligste Aarsag til Byens Opkomst. I Slutn. af
18. Aarh. blev Brændevinsbrændingen af
Vigtighed, og omkr. Aarene 1830—40 regnedes
denne endog for Byens fornemste Næringsvej.
Senere (omkr. 1860) anlagdes fl. store
Møllebrug, hvorefter Møllebedriften med dertil
hørende Korn- og Melhandel bliver Byens
Hovednæringsvej, 1897 var der 11 til Dels meget store
Møller, hvoraf 5 vare forenede i et
Aktieselskab. 1704 anlagdes Moss Jernværk paa Landets
Grund straks N. f. Mosseelven, til hvilket fra
Midten af 18. Aarh. i nogen Tid var knyttet
et Kanonstøberi. Jernværkets Drift var i sin
Tid meget betydelig, men gik lidt efter lidt
tilbage, saaledes at Værket noget efter Midten af
19. Aarh. blev fuldstændig nedlagt. Paa
Jernværkets forrige Grund er nu opført en stor
Cellulosefabrik samt et Savbrug med Høvleri
m. v. Af andre Fabrikker i M. bør nævnes et
Par Fabrikker til hermetisk Nedlægning af
Madvarer, en Olieklædefabrik, et Par
Gærfabrikker, en Feldspatmølle, et Aktiebryggeri,
et Betonkompagni, M. Bomuldsvæveri, et mek.
Værksted, et Skibsværft, en Automobilfabrik,
en Plantelimfabrik, en Mælkefabrik, en
Blikemballagefabrik. Desuden findes her et Par
Skibsværfter. M. har Middelskole, Folkeskoler
Pigeskole, et Par Apoteker, Sygehus,
Vandværk, Gasværk m. v., hvorhos den har
Rigstelegraf- og Rigstelefonstation samt eget
Telefonnet. Af Banker mærkes: M. Privatbank,
Kreditbanken. Gennem den nedre Bydel gaar
den bredsporede Smaalensbane, som har
Station i Nærheden af Værlebugten. M. har
adskillig Skibsrederi og Skibsfart.

M.’s kommunale Elektricitetsværk blev
anlagt 1906 med en Anlægskapital af c. 320000 Kr.
Den elektriske Kraft købes ved Kykkelsrud
Kraftstation og overføres til M. ved en 33 km
lang Fjernledning. Af nyere industrielle Anlæg
kan nævnes »Moss Glasværk«, som aarlig
producerer c. 5 1/2 Mill. Øl-, Vin- og
Mineralvandsflasker. »Moss Værft, Bjergnings- og Dykker
Co.« er efterhaanden udvidet med mek.
Værksted, Støberi, Smedie etc., beregnet paa op til
3000 t Fartøjer. »Moss Cellulosefabrik«
overtoges 1909 af Firmaet M. Petersen & Søn, som
ogsaa driver Papirfabrikation, Skove, Sagbrug,
Mølle og Isbedrift. — Byens Toldintrader
udgjorde 1920 479800 Kr. Handelsflaaden bestod
1. Jan. 1921 af 12 Dampskibe paa tilsammen
1539 Bruttotons, 9 Motorfartøjer paa
tilsammen 1543 t. Antagen Indtægt 1920 var 18,9 Mill.
Kr og Formue 41255974 Kr, fordelt paa 4210
Skatteydere.

I Krigsaaret 1808 var M. en Tid Christian
August’s og 1814 en Tid: Christian Frederik’s
Hovedkvarter. Som bekendt afsluttedes ogsaa
i M. Konventionen af 14. Aug. 1814, hvorved
Norges og Sveriges Forening forberedtes. Den
af Jernværkets Bygninger, i hvilken
Konventionen afsluttedes, benævnes fremdeles
Konventionsbygningen, (Litt.: »Norges Land og
Folk«: »Smaalenenes Amt« ved A. N. Kiær
[Kria 1885]; »Topografiske og statistiske
Meddelelser om Købstaden M.« ved F. A. Z.
Sandberg
[M. 1897]; Richardt Olsen, »Fra
det gl. M.« [M. 1901]; I. R. Schreiner,
»M., Bidrag til Byens Historie 1814—1914« [M.
1914]).
(P. N.). M. H.

Moss (Jeløy Landdistrikt), Herred, M.
Sorenskriveri, Østfold Fylke, (1920) 3879 Indb.
Herredet bestaar af 2 Dele, nemlig Jeløyen
mellem Mossesundet og Kristianiafjorden samt
Vasbygden paa Fastlandet. Vasbygden
begrænses af Vestby Herred i Nord, Vaaler Herred i
Øst, Rygge Herred og M. Købstad i S. samt
Mossesundet i V. Til Vasbygden medregnes
Dillingøen i Vansø og til Jeløyen nogle mindre
Øer. Vasbygden er et lavt, for største Delen
skovklædt, Terrainstrøg med smaa
Aasstrækninger, sjælden over 60 m høje. Paa fl. St. har
der været drevet Jerngruber for M. Jernværk.
Jeløyens nordligste Parti udfyldes næsten helt
af Bjørneaasen, saaledes at der her kun bliver
liden Plads til Opdyrkning. Paa den øvrige Del
af Jeløyen findes derimod større, dyrkbare
Strækninger, særlig mod V. og S. Naar
Jordbruget med Rette regnes for Herredets
Hovednæringsvej, saa er det særlig de mange store,
vel dyrkede Ejendomme paa Jeløyen, som
begrunder dette. Jeløyens højeste Punkt er
Ramberghøgda (142 m), omtr. midt paa Øen. Af
Industrianlæg bør nævnes et Kalkbrænderi ved
Kambo, en Kulbriketfabrik, en Automobilfabrik,
en Tørvestrøelsefabrik, en Staalbetonfabrik, et
Skibsbyggeri og Reparationsværksted og et
Stenhuggeri. Uden for Jeløyen foregaar
temmelig meget Fiskeri, særlig er Laksefiskeriet
ved Alby paa Sydsiden vel kendt, hvorhos der
ofte plejer at foregaa et godt Brislingefiskeri
omkr. Jeløyens nordlige Halvdel. Dette afgiver for
en væsentlig Raastoffet til
Ansjosnedlægningen i M. og Kria.

I Vasbygden langs Mossesundet gaar
Smaalensbanen og Hovedvejen fra M. til Kria,
hvorhos der fra M. i østlig Retning gennem
Vasbygden gaar Hovedvej til Vaaler. Paa Jeløyen
findes af offentlige Veje kun Bygdeveje. Af
Gaarde fremhæves Kambo, forhenværende
adelig Sædegaard, samt Grimsrød, Alby, Orkerød
m. fl. paa Jeløyen. Paa Orkerød er af Kria
Frimurere anlagt et Børnehjem. M. (Jeløy)
Landdistrikts Herred hører i gejstlig Henseende til
M. Præstegæld (M. Købstad) uden at udgøre
noget eget Sogn. Det har et Areal af 56,67 km2.
Antagen Formue 1921 var 20063635 Kr. og
Indtægt 5789366 Kr.
(P. N.). M. H.

Mossbanker, se Menhaden.

Mosselbay [↱måsə£bei]. 1) Flad Havbugt
paa Sydlkysten af Kaplandet. 2) Division paa
Sydkysten af Kaplandet mellem denne Bugt og
Gouritz River, har et Areal af 1831 km2 med
(191.4) 12500 Indb., hvoraf c. 50 % Hvide.
Hovedstad er M. (tidligere Aliwal South) ved den
vestlige Grænse af Bugten. 3) Havbugt paa
Spitsbergens Nordkyst, bekendt som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free