Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mosselbay - Mosser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overvintringssted for Nordenskjöld’s Ekspedition
1872—73. Trods den nordlige Beliggenhed (79° 53′ n.
Br.) frøs Bugten først til i Begyndelsen af Febr.
C. A.
Mosser (Musci, Muscineer,
Bryophyta) er en skarpt afgrænset Gruppe af de
kryptogame Planter ell. Sporeplanterne. I
systematisk Henseende staar den midt imellem
Alger og Karsporeplanter. Den anat. Bygning er
ret primitiv, idet egl. Karstrenge mangler.
Assimilationen besørges dels af Bladene, dels af
Thallus og Stængel; desuden har Sporehuset
hos de fleste Bladmosser sit eget
Assimilationssystem med højt udviklede Spalteaabninger.
Rødderne erstattes af Rodhaar (Rhizoider,
Radiceller), der kan udvikle sig baade fra
Stængel og Blade; de er hyfeagtige og tjener dels
som Absorptionsorganer, dels til at befæste
Planten til Underlaget. Undertiden dækker de
Stænglen med en tyk og tæt Filt og beskytter
derved mod hurtig Udtørring. M. har i Reglen
Stængel og Blade, Stænglen er trind,
undertiden fladtrykt, ofte grenet, hos mange endog
meget regelmæssig fjergrenet. Nogle har en
krybende Jordstængel. Bladene kan være fra
en Brøkdel af en mm til over 1 cm lange og
er i Reglen af oval Grundform og udelte.
Forplantningen af M. sker enten ad vegetativ Vej
ell. ved Befrugtning. Vegetativ Formering er
yderst alm. og af største Bet. for M.’s
Udbredelse i Egne, hvor de klimatiske Forhold
vanskeliggør Frugtens Udvikling. Den finder Sted
ved Ynglekorn (Kimkorn, Knopkorn), ved
Adventivknopper og Skud, som falder af, ell. ved
afbrækkede Blade, Rodhaar m. m. Planten
udvikler sig umiddelbart af disse. Befrugtningens
Resultat er Sporerne. De mandlige
Kønsorganer er kugle-, æg- ell. sækformede Legemer
(Antheridier), i disse dannes Sædlegemer
(Spermatozoider), som er spiralsnoede Traade
med 2 Cilier i den ene Ende. De frigøres ved
Bristning af Antheridiet og er livlig
selvbevægelige i Vand. De hunlige Kønsorganer
(Arkegonier, Pistillidier) er æg- ell. flaskeformede
med rørformet Hals; de indeslutter en
Ægcelle, som kan befrugtes af et Sædlegeme, der
trænger ind gennem Halskanalen.
Kønsorganerne er ofte samlede i særegne Stande,
Gametöcier (hanlige ell. Andröcier, hunlige ell.
Gynöcier), omgivne af særlig til Beskyttelse
omdannede Blade ell. Stængeldele, ofte tillige af
en Slags Haardannelser (Parafyser). M. har et
tydeligt Generationsskifte. Af den befrugtede
Ægcelle udvikler den egentlige Sporeplante,
Frugten (2. Generation) sig, som i
Modsætning til Karsporeplanterne ikke er i Stand
til at føre en selvstændig Tilværelse, men
hele sit Liv igennem er knyttet til Mosplanten
(1. Generation). Frugten bestaar af et Sporehus
(Kapsel, sporogonium, sporangium) paa en
kortere eller længere Stilk, Børsten (seta), hvis
Fod er nedsænket i og sammenvokset med
Mosplanten. Samtidig med Ægcellens Vækst vokser
Arkegoniet og udvikles til en beskyttende Hætte
(calyptra) om den unge Frugt, som til sidst
sprænger den og efterlader den ved Grunden
eller fører den med til Beskyttelse af
Sporehuset. Hætten kan være glat eller haaret,
frynset, klokke-, hætte- eller kappeformet, den
falder i Reglen af, naar Sporehuset er modent.
Børsten er enten farveløs og hurtig visnende
ell. farvet og vedvarende. Sporehuset er kugle-,
æg- ell. cylinderformet, undertiden skævt ell.
uregelmæssigt, dets nederste Del, Halsen
(collum og apophysis), er hos mange M. udfyldt
af Assimilationsvæv. Sporehuset indeholder et
sækformet Legeme, Sporesækken, hvori
Sporerne udvikler sig; den er hos de fleste Bladmosser
lejret omkr. en Midtsøjle (columella).
Sporehuset aabner sig enten ved uregelmæssig
Bristning ell. ved Spaltning paa langs i fl. Klapper,
ell. hyppigst ved et Laag paa tværs, og da
findes næsten altid paa Grænsen mellem Sporehus
og Laag nogle ejendommelig formede Celler
(Ring, annulus), som er meget turgescente og
foraarsages at Laaget løsner sig. De fleste
Bladmosser har desuden paa Mundingen af
Sporehuset een ell. fl., oftest 2 Kredse af
kortere ell. længere Tænder (Peristom) i et Antal
af fra 4—64, oftest 16; de er meget forsk.
konstrueret og afgiver i Reglen paalidelige
systematiske Karakterer. Peristomet er
hygroskopisk, i tørt Vejr bøjer det sig udad og aabner
for Sporerne, i fugtigt Vejr bøjer det sig ind
og danner et tæt Lukke. Hos de fleste
Halvmosser findes mellem Sporerne ejendommelig
formede, langstrakte, spiralsnoede Celler,
Slyngerne (Elaterer), som indvendig er forsynede med
spiralsnoede Fortykkelsesbaand, de staar i
Sporespredningens Tjeneste. Sporerne dannes i
bestemte Celler i Sporesækken, i et Antal af 4 i
hver Celle; de er oftest encellede, runde ell.
tetraedriske, sjældent ægformede, oftest gule ell.
brune, glatte, vortede, piggede ell. netaarede,
deres Tykkelse kan være fra 1/100 — 1/5, hyppigst
dog 1/50 mm. Naar Sporen spirer, dannes først
en Slags Forkim (Protonema), som i Reglen er
hyfeagtige, grønne Traade; paa disse dannes
Skud, som vokser ud til Mosplanter.
M. vokser paa Jord, Sten og Klipper,
Tørvejord, i Vand, paa døde Plantedele saasom
Træværk, raadne Træstammer, Grannaale, døde
urteagtige Plantedele, dødt Mos, Gødning af
Pattedyr, Lig af Fugle og Gnavere, levende
Planter, f. Eks. Træers og Buskes Bark,
Bladene af mange stedsegrønne, tropiske Træer,
Mosstængler. Nogle faa svømmer paa Ferskvand
ligesom Andemad. Underlagets kem.
Sammensætning har en ikke ringe Indflydelse paa
Fordelingen af Arterne, saaledes kan mange Arter
ikke undvære Kalk, enkelte vokser endogsaa
udelukkende paa Kalk- og Kridtklipper. En
Mængde Arter fortrækker et kalkfattigt ell.
kalkfrit Substrat, f. Eks. rent Kiselsand, Granit,
Gnejs, Sandstens- ell. Skiferklipper, andre en
humussur Bund som Tørvejord, Morbund (se
Mosmor) i Skove, fugtig Lynghede. Kun et
ringe Antal behøver ell. taaler Saltvand, den
mest holofile Art i Norden er Grimmia
maritima, som kun vokser paa Klipper, der jævnlig
overskylles ell. oversprøjtes af Havvandet. M.
findes over hele Jorden, men i størst Mængde
i Egne med køligt og fugtigt Vejrlig. Der
kendes henved 20000 Arter, hvoraf mange er
cirkumpolære, en Del Kosmopolitter. De vokser i
Reglen selskabelig og danner undertiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
