Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mosser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lille og uden Peristom, sterile Skud med
toradede Blade; Protonemaet er stærkt
lysbrydende (»Lysende Mos«). Schistostega
osmundacea W. M. vokser paa Jord, i Huler og
Klipperevner i Europa og N.-Amerika. 53. Fam.
Meeseaceæ. Sporehuset skævt, dets ydre
Peristomtænder oftest korte og stumpe, de indre
lange og spidse. Parafyserne kølleformede.
Paludella squarrosa (L.) og Meesea i Kær og
Moser, Amblyodon paa Jord. Arterne er især
udbredte i kolde og tempererede Egne,
overvejende paa den nordlige Halvkugle. 54. Fam.
Bortramiaceæ. Sporehuset næsten kuglerundt,
stribet, i Reglen med dobbelt Peristom.
Bladene ofte vortede. Hertil Plagiopus med smaa
Kutikulavorter paa Bladene, Anacolia,
Batramia og Philonotis med talrige Arter,
Conostomum o. fl. De fleste vokser paa Jord og i
Sumpe. 55. Fam. Catoscopiaceæ. Sporehuset
næsten kuglerundt, glat, nikkende paa en lang
Børste. Bladene lancetformede og glatte.
Catoscopium nigritum (Hedw.) i kalkholdige Kær i
Europa og N.-Amerika. 56. Fam. Bryaceæ.
Sporehuset i Reglen hængende og regelmæssigt,
glat og næsten altid med dobbelt Peristom.
Bladene glatte, ofte med Randsøm.
Orthodontium med opret Sporehus; Leptobryum med
børsteformede Blade; Pohlia med talrige
Arter, P. nutans (Schreib.) er meget udbredt;
Bryum, meget artsrig Slægt; Plagiobryum med
et ejendommeligt stort og skævt Sporehus.
Mielichhoferia har enkelt Peristom. Fam. har
Repræsentanter over hele Jordkloden. 57. Fam.
Mitteniaceæ. Sporehuset cylindrisk, med langt
og spidst Laag og dobbelt Peristom, de ydre
Tænder er meget lange, traadformede og
stærkt hygroskopiske. Mittenia i Tasmanien og
Ny-Syd-Wales. 58. Fam. Drepanophyllaceæ.
Bladene i 4 Rækker, alle flankestillede og skævt
knivformede, hos Drepanophyllum
tilbagekrummede. Peristomet lavt og enkelt.
Drepanophyllum og Mniomalia i Troperne. 59. Fam.
Leptostomaceæ. Sporehuset opret og regelmæssigt,
smalt ægformet og med lille Munding,
Peristomet rudimentært. Bladspidsen haarformet.
Leptostomum med faa Arter kun paa den
sydlige Halvkugle. 60. Fam. Mniaceæ. Sporehuset
i Reglen hængende og regelmæssigt, med
dobbelt Peristom og kryptopore Spalteaabninger.
Bladene lancetformede til kredsrunde, ofte store
og med Randsøm, næsten altid glatte. Hertil
Mnium med talrige Arter. M. hornum L. alm.
paa Tørvejord, M. undulatum L. med krybende
Stængel og oprette, palmeformede Kønsskud.
Leucolepis med lignende Kønsskud, som har
farveløse Lavblade; det vestlige N.-Amerika.
Cinclidium, faa Arter i Sumpe i nordlige
Egne. Roellia i N.-Amerika. 61. Fam.
Rhizogoniaceæ. Kendes fra foreg. Fam. især paa sit
nikkende Sporehus med faneropore
Spalteaabninger, og de ofte smallere Blade. Rhizogonium
har glat Sporehus og smaa, runde Bladceller,
Asien, Afrika, Amerika og Australien.
Goniobryum har store Bladceller, 3 Arter paa den
sydlige Halvkugle, Mesochaete o. fl. ligeledes
paa den sydlige Halvkugle. 62. Fam.
Gymnocybeaceæ. Sporehuset nikkende, smalt og
stribet, med dobbelt Peristom. Bladene ofte med
høje Vorter. Gymnocybe har vortede Blade og
afkortet Nerve. G. palustris (L.), med lange,
smalle Blade, er alm. i Moser i Norden.
Leptotheca i Australien og Ny Zeeland har glatte
Blade og udløbende Nerve. 63. Fam.
Timmiaceæ. Store M., som i Udseende minder om
Polytrichum. Sporehuset nikkende ell. lidt
hængende, smalt ægformet, med dobbelt Peristom;
Bladene smalle, tandede og med vortet
Overside. Timmia, faa Arter i tempererede og
arktiske Egne. 64. Fam. Calomniaceæ. Krybende,
med oprette Lysskud. Bladene ægformede, i 3
Rk., hvoraf de 2 er flankestillede, den 3die
bugstillet og har mindre Blade. Sporehuset
smalt, opret og uden Peristom. Calomnion paa
Sydhavsøerne. 2. Underorden. Georgiinæ.
Peristomet enkelt og dannet af 4 utydeligt leddede,
smalle og spidse Tænder. Sporehuset isolateralt.
65. Fam. Georgiaceæ. Sporehuset smalt og
symmetrisk. Georgia med valseformet Sporehus og
tydelig Stængel, G. pellucida (L.), smaa Tuer i
Moser. Tetrodontium har ovalt Sporehus og
yderst kort Stængel, T. Brownianum (Dicks.)
i Klippespalter. 3. Underorden. Buxbaumiinæ.
Peristomet enkelt ell. dobbelt, det ydre
rudimentært ell. lavt, dannet af tynde, utydeligt
leddede Tænder i 1—4 Kredse. Sporehuset
dorsiventralt. 66. Fam. Diphysciaceæ.
Sporehuset indsænket mellem de store, hvidlige og
frynsede Svøbblade, smalt ægformet.
Stængelbladene smaa og smalle. Diphyscium har 13
Arter, hvoraf de 12 i varme Lande. D.
foliosum Mohr vokser paa Jord i det nordlige
tempererede og kolde Jordbælte. 67. Fam.
Buxbaumiaceæ. Sporehuset ægformet paa en lang,
vortet Børste. Perichætiet ubetydeligt og kort
varende. Stængelblade mangler. Buxbaumia med
faa Arter paa Jord ell. frønnet Træ. B. aphylla
L. og B. indusiata Brid. i Europa, Sibirien og
N.-Amerika. 4. Underorden. Polytrichinæ.
Peristomet enkelt, dannet af 32—64 smalle,
uleddede Tænder i enkelt Kreds. Sporehuset oftest
isolateralt. 68. Fam. Polytrichaceæ. Sporehuset
isolateralt, ofte kantet, Peristomet lavt. Hertil
Catharinæa med nøgen ell. næsten nøgen Hætte
og faa Bladlameller, C. undulata (L.) med
bølgede Blade er alm. i Skove. Oligotrichum, O.
incurvum i Bjergegne, undertiden i Lavlandet.
Polytrichum har langhaaret Hætte med ell.
uden kantet Sporehus og talrige Bladlameller,
P. commune L. er en kraftig Art, som er alm.
i Moser og paa Heder, P. strictum Banks har
smaa, tiltrykte Blade og tæt filtet Stængel, den
er hyppig i Moser. Polytrichadelphus, Lyellia
o. fl. 69. Fam. Dawsoniaceæ. Sporehuset
dorsiventralt, Peristomtænderne lange og smalle,
Hætten langhaaret, Bladlameller talrige.
Dawsonia har faa Arter i Australien og omgivende
Egne. (Litt.: Limpricht, »Die Laubmoose«
i Rabenhorst’ »Kryptogamen-Flora«, 4. Bd.
[Leipzig 1885—1901]; K. Müller, »Die
Lebermoose«, smst., 6. Bd [1906—1916]; Engler u.
Prantl, »Die naturlichen. Pflanzenfam.« 1.
Teil, Abteil. 3 [Leipzig 1909]; C. G. Paris,
Index bryologicus [Paris 1894—1896]. Talrige
Skr af S. O. Lindberg, Brotherus,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
