- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
349

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mossit - Mosskorpioner - Mossley - Mossman, George - Mosso - Mosso, Angelo - Mossóro - Moss Side

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Schiffner, Stephani, Evans,
Barnes, Warnstorf, Cardot, Pearson,
Leitgeb, Douin o. a.).
C. J.

Mossit et Mineral af Sammensætning Fe(Nb,Ta)2O4,
der i Form af sorte, metalglinsende,
tetragonale Krystaller er fundet i
Pegmatitgange ved Moss, Norge.
O. B. B.

Mosskorpioner (Pseudoscorpionida)
indbefatter smaa, kun faa mm lange, flade, som
oftest bruntfarvede Dyr, der m. H. t. Bygning
af Mandibler og Kæbepalper ligner
Skorpionerne, men i mange væsentlige Bygningstræk afviger
fra disse, samtidig med at de i fl. Henseender
viser nærmere Slægtskab til ægte Edderkopper
og Myrer. Den 11-leddede Bagkrop er bred og
flad og paa sin bageste Del ikke haleformet
afsat, ligesom ogsaa en Gifttorn mangler. Der
findes 2 Par Øjne, men adskillige Former er blinde.
M. er udstyrede med Spindekirtler,
der udmunder i fine gennemborede Haar
i Nærheden af Kønsaabningen; de aander ved
Tracheer, der aabner sig med to Par Stigmer
paa de to første Bagkropsringe. Ovariet er
uparret og udstyret med to Udførselsgange, der
udmunder paa Undersiden af 2.
Bagkropssegment. Testiklernes Bygning er noget forsk. hos
de forsk. Slægter, men der er altid to
Sædledere til Stede, som udmunder i et fælles
Parringsorgan, der ligeledes udmunder paa 2.
Bagkropssegment. Æggene klæbes paa Moderdyrets
Underside, Ungerne forlader Æggene paa et
for Araneerne meget tidligt Stadium og er
forsynede med et provisorisk Larveorgan, en
saakaldet Snabel, der spiller en Rolle under
Ernæringen, medens Larven sidder fasthæftet til
Moderdyrets Underside og rimeligvis ernærer
sig af dettes Legeme.

Alle M. henhører til en Familie Chernetidæ,
med Hovedslægterne Chelifer (Bogskorpionerne)
og Obisium o. a. M. opholder sig mellem
Træbark, i gl. Folianter, under Mosset paa Sten
etc.; det er væsentlig Rovdyr, der i hurtigt Løb
sidelæns forfølger Mider, Smaainsekter etc.
Hyppig ser man dem med den ene Klosaks
fastklamret til en Flues ell. en Billes Ben; man har
da iagttaget, at Benet lidt efter lidt bliver stift,
og at Insektet derpaa dør og senere hen
udsuges. I Danmark optræder kun ganske faa Arter.
C. W.-L.

Chelifer Bravaisii.
Chelifer Bravaisii.


Mossley [↱mås£i], By i det nordvestlige
England, i Lancashire, 16 km NØ. f. Manchester,
ved Tame, har 6 Kirker og store Bomulds- og
Uldvarefabrikker. (1911) 14162 Indb.
N. H. J.

Mossman [↱måsmən], George, eng.
Billedhugger, f. 1823 i Edinburgh, d. 1863 i
Glasgow. M., der lærte under Chantrey, senere paa
London-Akademiet under Behnes og Foley, har
bl. a. skabt Statuerne »Haabet«, »Badende Pige«,
»Blomsten ved Vejen« og »Karl efter
Culloden-Slaget«.
A. Hk.

Mosso [↱måso] (ital.), musikalsk
Foredragsbetegnelse: bevæget; piu m., mere bevæget,
hurtigere.
S. L.

Mosso [↱måso], Angelo, ital. Fysiolog,
f. 31. Maj 1846 i Turin, d. 24. Novbr 1910 i Rom.
M. studerede ved fl. ital. Universiteter og
gjorde tidligt Fysiologien til sit Specialfag, idet
han blev Elev af Moleschott og senere af Schiff
i Firenze, Ludwig i Leipzig og Paul Bert i
Paris. Han udnævntes 1876 til Prof. i
Farmakologi i Turin og overtog 1880 Professoratet
i Fysiologi der, efter at Moleschott var bleven
forflyttet til Rom. M.’s fysiologiske Arbejder,
der ikke nævnes i kronologisk Orden her, har
strakt sig over fl. forsk. Omraader. Han
undersøgte Træthedsfænomenerne med Ergografen
(1890—91) og viste ved at indsprøjte Blod fra
udtrættede Dyr, at Trætheden skyldes et toksisk
Stof, som opstaar ved Musklernes Kontraktion
(La fatica, 1891, tysk Udg. 1892), endvidere
Hjernens Fysiologi, navnlig dens Pulsation
(1876) og Blodomløbet i den (»Über den
Kreislauf des Blutes im menschlichen Gehirne«,
1881) og dens Varmeforhold (»Die Temperatur
des Gehirns«, 1894). Hans Instrument til at
registrere Hjernepulsationen og til at maale den
Tid, et Indtryk bruger for at naa fra Huden
til Hjernen, skaffede ham en Prisbelønning fra
Accademia dei Lincei. Disse Undersøgelser bragte
ham ogsaa ind paa rent psykologiske Opgaver
(La paura 1884, tysk Udg. 1889), men han
fortsatte dog sine neuro-fysiologiske
Undersøgelser, f. Eks. ved Eksperimenter over Spiserørets
Peristaltik. Han viste her, at denne var
afhængig af Nervesystemet, idet Peristaltiken
ophævedes, naar Nerverne ødelagdes, men
stadig fandt St., naar disse var uskadte, selv om
Spiserøret var overskaaret. En anden Rk.
Undersøgelser drejede sig om Karrene (»Von
einigen neuen Eigenschaften der Gefässwand«,
1874), navnlig deres Pulsation, til hvis Maaling
han opfandt et Instrument, Plethysmografen
(Sur une nouvelle méthode pour écrire les
mouvements des vaisseaux sanguins chez
l’homme
, 1876), der (sammen med Ludwig) anvendtes
paa exciderede Nyrer, for at studere disses
Blodkar. Respirationsfysiologiske Undersøgelser
foretog han dels paa Monte Rosa (1897), dels i
sit Laboratorium paa Colle d’Olen (1908),
navnlig for at vise Indflydelsen af Ophold i store
Højder, over Snegrænsen (Fisiologia dell’ uomo
sulle Alpi
, 2. Udg. 1898, tysk Udg. 1899). Fra
1882 udg. han Archives italiennes de biologie.
J. S. J.

Mossóro [mu↱såru?] (Santa Lucia do
M.
), By i den brasilianske Stat Rio Grande do
Norte, ligger i den længst fremskudte østlige Del
af Brasilien, 50 km oven for Mundingen af
Floden Apody; M. er et vigtigt Centrum
for Saltindustrien og har en betydelig Handel
med Salt og saltet Fisk. Udførsel af Bomuld.
N. H. J.

Moss Side [↱mås-↱sa^id], tidligere By i det
nordvestlige England, nu dannende den sydlige
Del af Byen Manchester, betydelige
Bomuldsvæverier.
N. H. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free