- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
351

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moster - Mosterhavn - Mosterøy - Mosul - Mosvik - Mosyr - Moszkowski

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Makrelfiskeriet er af Bet. Af industrielle Anlæg
mærkes et Kalkbrænderi, et Kalkstensbrud, et
Sagbrug. Af tættere bebyggede St. mærkes Finnaas,
Foldrøyhamn og Masterhamn. Der er mange
Fortidslevninger i Herredet. Herredets Areal
er 62,9 km2. Antagen Formue 1921 var 2473300
Kr og Indtægt 802120 Kr.
M. H.

Mosterhavn, et lille Strandsted med god
Havn paa Østsiden af Øen Moster. M. er
bekendt for sin gl. Kirke, der længe ansaas for
den ældste i Norge.
M. H.

Mosterøy, Herred, Ryfylke Sorenskriveri,
Rogaland Fylke, havde (1921) sammen med
Kvitingsøy Herred 1326 Indb. Ved kgl.
Resolution af 22. Juni 1922 er M. udskilt som eget
Herred, der svarer til Sognet af s. N. i
Rennesøy Præstegæld. Det er et Ødistrikt
beliggende paa Boknfjordens Sydside, lige N. f.
Stavanger. Det omfatter de større Øer: M. 8,8
km2, Askøy 3,1 km2, Bruøy 2,8 km2 m fl. Disse
Øer er veldyrkede og har gode Græsgange. De
største Højder er Mostervarden 142 m,
Askøen 98 m og Toppen af Klosterøen 70 m. Øerne
er nu næsten skovbare, men der er tydelige
Spor efter, at der tidligere har vokset store
Skove der. Fiskeri er Hovednæringsvejen,
men ogsaa Jordbrug og Kvægavl er i jævn
Fremgang. Blandt Herredets Gaarde kan
nævnes Utstein Kloster, Vaule, Hogvaldstad m.
fl. Kloster Kirke, hvori Koret af det gl. Laurentii
ell. Utstein Kloster. Herredet er i det hele rigt
paa Minder fra Oldtiden, idet der findes et
betydeligt Antal Gravhøje og Bautastene. Allerede
Harald Haarfagre opholdt sig ofte paa Utstein
Kongsgaard og paa Kvitingsøy holdtes 1016
Møde mellem Olaf den Hellige og Erling
Skjalgsøn, 1208 Forligsmøde mellem Birkebeinerne og
Baglerne, og fl. Søslag har været udkæmpet i
disse Egne; saaledes faldt Aar 1033 Olaf
Trygvason’s Søn Trygve i Soknesundet i Kamp mod
Knud den Store’s Søn Sven. — Herredets
vigtigste Kommunikationer foregaar ad Søvejen.
Der er fl. Dampskibsanløbssteder i Leiesundet,
M., Utstein Kloster og V. Aamsøen. Antagen
Formue 1921 var 5145500 Kr og Indtægt 937750
Kr. Herredets Areal sammen med Kvitingsøy
er 27,9 km2. (Litt.: »Norges Land og Folk«:
Boye Strøm, »Stavanger Amt« [Kria 1888]).
M. H.

Mosul (Mossul), 1) tidligere tyrk. Vilajet,
omfattende den nordlige Del af Mesopotamien.
2) Hovedstaden i Vilajetet M., ligger ved højre
Bred af Tigris og har c. 40—60000 Indb. Byen
er bygget amfiteatralsk op ad en
Bakkeskraaning. I den højere Del af Byens findes mange
smukke og solide Privatboliger, medens de
offentlige Bygninger: et stort Antal Moskeer,
Kirker, Basarer og Bade, ligger i den nedre Del
af Staden. Gaderne er snævre og krogede, i
Reglen ikke brolagte. Befolkningen bestaar af
Arabere, Kurdere, Tyrker, Armeniere, Kaldæer,
Jakobitter o. a. Handelen har været betydelig,
men er nu i Forfald. Det samme gælder den
forhen berømte Musselinsindustri. Paa den
modsatte Bred af Tigris findes Ruinerne af
Ninive.
M. V.

Mosvik, Herred, Inderøy Sorenskriveri,
Nord-Trøndelag Fylke, (1921) 756
Indbyggere. Herredet, der ligger paa Nordsiden af
Trondhjemsfjorden og begrænset af denne samt
af Nordviksund og Skarnsund i S. og Ø. og af
Leksvik og Verran Herreder i V. og N., er
opfyldt af Fjeldpartier med parallelle Dalfører
med trang Dalbund og stejle Sider i
Hovedretning SV. til NØ. Fjeldpartiernes Højde ligger
mellem 200—400 m; kun enkelte af Fjeldene
gaar over Trægrænsen, eksempelvis Sletheja
(467 m), Storknuten (482 m), Aalvaslien (414 m),
Storsteinheja (432 m). — Skovene bestaar mest
af Gran, noget Furu og en Del Løvskov.
Herredet er opfyldt af adskillige Vasdrag og
Indsøer; af Elvene, der anvendes meget til
Flødning og derfor er forsynede med Damme, kan
særlig nævnes Mossa, Kaldalselv og Luna
Sørelv, samtlige 10—11 km lange; af Vandene er
det største det for den væsentligste Del inden
for Herredet liggende Meltingvand, endvidere
Langen, Røsvand, Stordalsvand, Torsvand. —
Vejnettet er lidet udviklet, de vigtigste Veje er
Bygdeveje, den ene parallelt med Kysten fra
Viken om Vinje Kirke til Sliperen, den anden
fra Kysten mod Vest til Meltingvand. Herredets
Bebyggelse er tynd og væsentlig knyttet til
Kysten og en Del langs Vandene; dog findes
adskillige Sætre med til Dels gode Havnegange.
M. (Vinje) Kirke, liggende paa Gaarden Vinjes
Grund ved den nordlige Del af Nordviksund,
er en simpel Trækirke fra 15. Aarhundrede;
efter Sagnet skal den tidligere have staaet i
Markabygden ved Meltingvand, hvor St. endnu
paavises. Herredets største Ejendom er Vinje
Gaard i Mosviken, en Ejendom, der lige til ned
i 18. Aarh. hørte til Bakke Klosters Gods; efter
dettes Salg var Ejendommen paa forsk.
Hænder indtil 1820, da den kom til Proprietær A.
Jensen, i hvis Slægts Eje Gaarden med
tilhørende Brug fremdeles befinder sig. —
Agerbrug samt Fædrift og Skovdrift er Herredets
vigtigste Erhvervskilder, ligesom der drives en
Del Fiskeri efter Sild saavel som efter Sej og
Torsk. Herredets Areal er 137,7 km2. I M. er
Post- og Rigstelefon- og Telegrafstation samt
Dampskibsanløbssted. I Saltvikhavn er
Dampskibsanløbssted. Antagen Formue 1920 var
3054100 Kr og Indtægt 541200 Kr.
(N. S.). M. H.

Mosyr [ma↱zir], By i Sovjetrepublikken
Hviderusland, ligger 236 km SSØ. f. Minsk ved
Statens Grænse ved Pripet, har Fabrikation af
Læder, Olie, Øl, Handel med Korn, Kvæg, Træ,
Terpentin, c. 12000 Indbyggere. M. har tidligere
lidt meget ved Tatarernes Overfald og blev
1609 og senest 1864 hjemsøgt af store Ildebrande.
N. H. J.

Moszkowski [må∫↱kåfski] Moritz,
tysk-polsk Musiker, f. 23. Aug. 1854 i Breslau af
polske Forældre; sin Uddannelse modtog han i
Berlin og lagde her særlig Vægt paa
Klaverspillet, hvori Th. Kullak var hans Lærer, men
det blev navnlig som Komponist, at M.
erhvervede sig et Navn. Fra 1897 tog han Ophold i
Paris, og hans musikalske Retning har i det
hele været paavirket af fr. Tonekunst; hans
Arbejder er pikante og raffinerede, men ikke
af dybere Indhold ell. Ejendommelighed; paa
klanglige Virkninger lægger M. megen Vægt.
Foruden en Opera »Boabdil«, hvoraf Balletmusikken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free