- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
352

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moszkowski - Motacilla - Mota del Cuervo - Motagua - Motala - Motala Strøm - Motella - Motenebbi - Motet - Moth, Matthias og Sofie Amalie - Mothaker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har vundet stor Udbredelse, har M.
skrevet en symfonisk Digtning, en Violin- og en
Klaverkoncert samt en Mængde Klaverstykker,
deriblandt de meget spillede firhændige
»Spanische Tänze« o. m. a.
W. B.

Motacilla, se Vipstjært.

Mota del Cuervo [↱måta-ðæl-↱kuærwå]. By
i det mellemste Spanien, Prov. Cuenca, ligger 17
km SV. f. Belmonte. (1920) 4500 Indb. M. har
Fabrikation af Lærreds- og Klædevarer samt
Fajance.
C. A.

Motagua [må↱tagwa], Rio Grande, Flod
i den mellemamerikanske Stat Guatemala,
udspringer NV. f. Søen Atitlan, strømmer mod Ø.
og falder efter et 550 km langt Løb, hvoraf 200
km er sejlbare for Baade, i Honduras-Bugten af
det caribiske Hav.
N. H. J.

Motala, Købstad i Østergötlands Len, ligger
ved Varviken, den Bugt af Vättern, fra hvilken
Göta Kanal og Motala Strøm udgaar. (1910) 2827
Indb. Byen har en ejendommelig, regelmæssig
Gadeplan; de lange koncentriske Gader, der
ligger om Varviken, skæres af radiale. M. har
helt og holdent Göta Kanal at takke for sin
Bet. P. Gr. a. Beliggenheden har M. livlig
Dampskibsforbindelse med Sthlm, Göteborg samt
Havnene ved Venern og Vättern. 1910 havde
Byen 12 Fabrikker med 137 Arbejdere og en
Produktionsværdi af 1,2 Mill. Kr; heraf faldt
834000 Kr paa den største Virksomhed, et
Destillationsværk. M. blev 1823 Flække, 1881
Købstad. En stor Del af sin Velstand har M. fra »M.
mekaniska verkstad
«, der tidligere har
været det største industrielle Anlæg i Sverige,
og som ligger 1 km fra Byen og uden for dens
Omraade. Denne Virksomhed har i stor
Maalestok bygget Broer, Lokomotiver, Dampskibe,
Dampmaskiner og Krigsskibe.
N. H. J.

Motala Strøm, Afløbet for Søen Vättern (81
m o. H.), forlader denne Sø ved Varviken og
flyder Ø. ud gennem de smukke Søer Boren
(73 m o. H.), Norrbysjön (65 m o. H.) og Roxen
(33 m o. H.), derefter mod N. til Glan (21 m o. H.),
og fra Glan i østlig Retning til Braaviken.
Dens betydeligste Bifloder er Stangaaen og
Svartaaen, som udmunder i Roxen, og
Finspaangs Elven, som falder ud i Glan. Strømmen
har høje Bredder, navnlig fra den nordre Side,
samt i Reglen grundet Vand med en Mængde
stenede Fosse, hvorfor den ikke kan benyttes
til Trafik. Derfor blev Göta Kanalen gravet ud,
og den gaar fra Vättern til Roxen i Strømmens
umiddelbare Nærhed. Derimod anvendes
Strømmens Vandkraft i stor Udstrækning i
Industriens Tjeneste, særlig for Fabrikkerne i
Norrköping. M. S.’s hele Længde er omkr. 100 km,
dens Vandomraade 15390 km2.
N. H. J.

Motella, se Torskefisk.

Motenebbi, d. s. s. Mutanabbi.

Motet, Betegnelse for en Musikform i den
kirkelige Musik; den behandler en bib. Tekst
(i Alm. latinsk) flerstemmig, polyfont og som
Regel uden Instrumentledsagelse (a cappella).
Meget tidlig, allerede i den flerstemmige
Musiks første Tider, kommer denne Musikform
op og har senere spillet en stor Rolle i den kat.
Kirkemusik. Ordet M. afledes i Alm. af det fr.
mot ell. ital. motto. (Litt.: W. Meyer, »Der
Ursprung des Motetts« [1898]; H.
Leichtentritt
, »Gesch. d. Motette« [1908]).
A. H.

Moth [mo´t], 1) Matthias, dansk Statsmand,
f. c. 1647, d. 19. Marts 1719, var Søn af Kong
Frederik III’s Livlæge Povl M. Han studerede
en Tid Medicin, først ved Univ. i Kbhvn og
siden ved en Rk. fremmede Univ., men foretrak
saa at træde ind i Statens administrative
Tjeneste, hvor han p. Gr. a. Søsteren Sofie
Amalie’s Forbindelse med Christian V kunde gøre
sig Haab om at gøre hurtig Karriere. 1675 blev
han Assessor i Skatkammerkollegiet og
Stempelpapirforvalter, 1676 Assessor i danske og
tyske Kancelli, 1680 Kancelliraad og
Kammersekretær for de norske Sager og 1688
Oversekretær i danske Kancelli for de norske Sager
og fra 1690 tillige for de danske. Om end
maaske Søsteren nok har hjulpet M. en Del frem,
maa det dog indrømmes, at han var en særdeles
dygtig Mand, der navnlig var i Besiddelse af
en ganske overordentlig Arbejdsevne. Foruden
sine Forretninger i Kancelliet varetog han fra
1694 Stillingen som Deputeret i Land- og
Søetatens Kommissariat og var et endog meget
virksomt Medlem af en hel Række Kommissioner
og Direktioner, bl. a. styrede han med stor
Dygtighed 1688—99 det danske Postvæsen for
den unge Christian Gyldenløve, Søsterens Søn
med Christian V. Med Christian V’s Død var
M.’s politiske Løbebane forbi, og han levede
Resten af sit Liv som Privatmand. Han var en
meget dannet og kundskabsrig Mand og har
store Fortjenester af den danske
Videnskabelighed, ikke blot som dens formaaende
Beskytter, men ogsaa som dens flittige Dyrker.
Allerede 1680 havde han fattet Planen om at
udgive en stor Ordbog over det danske Sprog,
og han arbejdede ufortrødent paa den lige til
sin Død. Den var da saa godt som færdig til
Udgivelse, men er heller aldrig naaet videre.
Manuskriptet, 60 Foliobind, blev af Arvingerne
solgt til Staten 1753 og opbevares nu paa det
store kgl. Bibliotek. Det var et for den Tid
særdeles fortjenstfuldt Værk og har været en
rig Kilde for senere Leksikografer.

2) Sofie Amalie, Kong Christian V’s
Frille, f. 1654, d. 17. Jan. 1719, Søster til ovenn.
M. M. Hun kom lige straks efter Christian V’s
Tronbestigelse i Forbindelse med denne og blev
snart hans Elskerinde, men Forholdet fik dog
ikke i de første Aar nogen offentlig Karakter.
Som Kongens officielt anerkendte Mætresse
traadte hun først frem 1677, da Kongen
udnævnte hende til Grevinde af Samsø; 1679
erklærede Kongen endvidere sine Børn med
hende for sine naturlige Børn med Navnet
Gyldenløve. Politisk Indflydelse af nogen Bet.
synes hun ikke at have haft, og Fortællingerne
om, at hun skulde have spillet en
Hovedrolle ved Griffenfeld’s Fald, savner enhver
Hjemmel. Efter Kongens Død levede hun
meget tilbagetrukkent paa Jomfruens Egede. I
Forbindelsen med Kongen blev hun Moder til
Sønnerne Christian og Ulrik Christian
Gyldenløve. Fra den ældste Søn Christian
nedstammer Greverne Danneskjold-Samsø.
L. L.

Mothaker [-↱ta´-], se Heloter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free