Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Motoori Norinaga - Motor - Motorbaad - Motorcykel - Motorfræser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
større ell. mindre Værker. Hans Hovedværk er
»Kodjiki-den«, hvorpaa han skal have
arbejdet i 33 Aar, en Kommentar i 44 Bd til
Sagnsamlingen »Kodjiki« (se Japan, »Litteratur«).
I dette Værk skildrer han den gl. jap.
Statsform og paaviste særlig, at det jap. Kejserhus
havde beklædt Tronen uafbrudt fra de
allerældste Tider. Derved vakte han atter
Bevidstheden om, at det kejserlige Dynasti i
Alder og Værdighed langt overfløjede Shogunens,
Tokugava’erne, hvis Magt kun daterede sig fra
1600. Navnlig følte M. det som sin Opgave ved
sin Forskning at genfremstille den
gammeljapanske Forfædredyrkelse, Shinto, i dens opr.
Renhed. Denne Stræben fortsattes med stort
Resultat af M.’s fremragende Elev Hirata
Atsutane (1776—1843), der blev den egl.
Reformator af Shintoismen. Hirata var i
Modsætning til Filologen M. mere Teolog. Sin
Livsopgave saa han i Propagandaen i Skrift og
Ord for den rene Shinto. I nøje Tilknytning
dertil betonede han Mikadoens guddommelige
Afstamning, hans ubestridelige Ret til
Herredømmet og den deraf flg. Uretmæssighed i
Tokugava-Shogunernes Magtran. — M., hans to
Forgængere, Mabuchi og Kada, samt
Efterfølgeren, Hirata, kaldes sædvanlig Shintoismens
4 Ushi (ɔ: store Mænd). Deres Skr blev
overordentlig stærkt udbredte og fandt allevegne
begejstrede Tilhængere og Elever. Hele denne
japanologiske Bevægelses videnskabelige, hist.
Virksomhed fik de største praktiske Følger.
Overalt i Japan fæstnedes den Anskuelse, at
Kejserdømmet burde genindsættes i dets gl.
Magt og Stilling, og at Shogunens paa et
Magtran hvilende Styre burde ophæves. I hist.
Værker, som Rai Sanyo’s Nihongaishi, ɔ:
Japans Historie, skildredes Lenstiden før
Tokugavastyret med stærkt fordømmende Kritik;
men enhver vidste, at Angrebene paa de store
Lensætter Minamoto og Taira i Virkeligheden
gjaldt den herskende Tokugava-Æt, og
Misstemningen mod denne vandt stadig ny
Næring. Shogunregeringen søgte at værge sig ved
strenge Forholdsregler mod den ny Retnings
alt for yderliggående Agitatorer, men
forgæves; M.’s og Meningsfællers Arbejde frembragte
efterhaanden en »offentlig Mening« af en
saadan Styrke, at den kunde danne Grundlaget
for den store Omvæltning 1868, der styrtede
Shogunatet og gengav Mikadoen hans gamle
Magt.
F. de F.
Motor (lat.) kaldes enhver Maskine, som
tjener til at omdanne en Naturvirksomhed til
Bevægkraft (mek. Energi) i en saadan Form,
oftest Omdrejningsbevægelse, at den bliver
skikket til den Anvendelse, som tilsigtes. M.
bliver højst forsk. efter den Naturvirksomhed,
som den skal udnytte. Lettest tilgængelig er
Energien fra Vandet i Floder og Vandløb, som
let kan bringes til at dreje et Skovlhjul rundt,
enten ved, at Vandet virker med sin Vægt paa
Skovlene, ell. ved, at det med sin Fart støder
mod Skovlene. Vand-M. har da ogsaa været
brugt i umindelige Tider, især til at male Korn.
Vind-M. har ogsaa været kendt i adskillige
Aarh., men Vindens Ustadighed er ofte en
Hindring for Anvendelsen, Varmens Omdannelse
til Bevægkraft er derimod ikke saa lige til og
er derfor ikke fremkommet før langt senere,
nemlig ved Opfindelsen af Dampmaskinen.
Denne fik snart en gennemgribende
Indflydelse paa Industri og Teknik, da den ikke
som Vand-M. er knyttet til bestemte Steder,
men kan anbringes hvor som helst, og da den
er paalidelig og driftssikker. Senere fremkom
andre Varmemotorer, Eksplosions- eller
Forbrændings-M. (Gas-, Benzin- og
Petroleums-M.), der i mange Tilfælde har Fortrin
for Dampmaskinen, navnlig som mindre M.,
ved deres Enkelthed, lette Pasning og
forholdsvis gode Udnyttelse af Brændslets Varme.
De finder derfor ogsaa en udstrakt
Anvendelse, og i mange Tilfælde kan de ikke godt
erstattes af nogen anden M. (Automobiler,
Flyvemaskiner). Elektromotorer, der drives
ved en elektrisk Strøm, finder en betydelig
Anvendelse som sekundære M., idet der f. Eks. i
en By lægges en Centralstation med store
Dampmaskiner og Dynamoer, som sender Strøm
ud i Ledninger til de enkelte Forbrugeres
Elektromotorer, hvilke sidste er lette at passe,
sætte i Gang og standse. Paa samme Maade
drives elektriske Sporvogne. Ogsaa fra
Vandfald, ofte med mange Tusinde H. K., der ikke
kan finde Anvendelse paa Stedet selv, bruges
elektrisk Overføring, idet Vandfaldets Energi
optages af store Turbiner i Forbindelse med
Dynamoer, som omdanner Energien til
elektrisk Strøm, der gennem Ledninger føres til
Forbrugsstederne, ofte meget langt borte og
dog med et forholdsvis lille Tab undervejs.
Luft-M. og Vandtryks-M., der
arbejder med henholdsvis sammentrykket Luft og
Trykvand, bruges ogsaa som sekundære M.,
men har nu kun ringe Bet. i Sammenligning
med den elektriske Overføring.
Om alle M. kan man sige, at den opr. Kilde
til Energien, som de leverer, er Solvarmen, da
det er denne, som er Aarsag til Vinden, og til
at Vandet (som Damp og Regn) løftes op til
Floderne, og det er ligeledes Solvarmen, som
i fjerne Tider har bragt de Planter til at
vokse, hvis Rester danner Stenkullene.
Sol-M., som drives direkte ved Solvarmen,
har man konstrueret og brugt i Egne, hvor
Solskinnet er baade varmere og mere stadigt
end hos os, dog er de endnu uden praktisk
Betydning.
S. C. B.
Motorbaad (Søv.). Benævnelse paa et mindre
Fartøj forsynet med Motor til Fremdrivning.
De anvendes til Fiskeri og Lystfart samt i
Krigsskibene, hvor de har afløst
Dampbarkasserne.
C. B-h.
Motorcykel, se Cykel,
Motorfræser er Navnet paa en moderne
Jordbearbejdningsmaskine, som drives ved
Motorkraft. Arbejdsorganet er en roterende
Tromle med Knive ell. Spader, der ved den hurtige
Bevægelse findeler Jorden i Overfladen. M. har
faaet en Del Udbredelse i Tyskland ved
Kultivering af raa Jorder. I Foraaret 1921 kom en M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
