- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
357

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Motorskib

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Alm. Forbrændingsmotorer af Glødehovedtypen,
der ofte benævnes »Semidieselmotorer«. M. har
i de sidste Aar faaet en ganske overordentlig
stor Betydning i Handelsskibsfarten p. Gr. a.
M.’s store Fordele over for Dampskibet. Lloyds
Statistik udviser saaledes, at c. 40 % af den
Handelstonnage, der i sidste Halvdel af 1923 er
sat i Bygning er M. Dog er endnu kun 4 % af
den samlede Tonnage M., men denne
Procentsats er steget meget stærkt i de sidste Aar. De
Fordele, M. frembyder over for Dampskibet,
er: større Økonomi, ringere Plads og Vægt for
Maskineriet, mindre Maskinbesætning og lettere
Ombordtagning af Brændslet.

Den større Økonomi skyldes, at Dieselmotoren
pr. e. H. K. i Timen kun bruger c. 185 g Olie,
medens større gode Dampmaskinalæg bruger c.
720 g Kul pr e. H. K. i Timen, saaledes at
Vægten af det Brændstof, M. bruger, kun er c. 1/4 af
Kulforbruget i Dampskibet, og da Prisen for
Olien saa godt som overalt er langt under 1/4 af
Oliepriserne, opnaas en meget stor Besparelse
ved M. Som Følge af det ringere Brændselsforbrug
opnaar M. samtidig en større Aktionsradius
end Dampskibet, d. v. s., at det med en vis
Brændstofbeholdning kan sejle en større Afstand
uden at fylde Brændsel. Brændselsolien i M.
opbevares i Skibets Bundtanke, hvorved man
indvinder den Plads, der i Dampskibet optages
af Kulbunkerne. En Fordel ved M. er, at
Maskineriet til enhver Tid straks kan sættes i Gang
i Modsætning til Dampskibet, hvor der behøves
flere Timer til Opfyring af Kedlerne, naar disse
ikke er under Damp.

Mod disse Fordele stiller sig enkelte Ulemper
ved M., saasom en større Anskaffelsespris, et
noget mere kompliceret Maskineri og
Vanskeligheden ved overalt at faa passende
Brændselsolie, en Vanskelighed, som imidlertid
mere og mere bortfalder og er af mindre Bet.
p. Gr. a.. M.’s større Aktionsradius. Maskineriets
Komplicering skyldes særlig det ret omfattende
Hjælpemaskineri, som er nødvendigt i M., og
hvortil overvejende bruges elektrisk Kraft.

De første M. var mindre Fartøjer, beregnede til
Kyst- og Flodfart, og først nogle Aar senere vandt
M. Indpas i den oversøiske Fart.

Det holl. Skib »Vulcanus«, som kom i Drift
1911, var det første søgaaende M. med
Dieselmotorer. Det var dog et forholdsvis mindre
Skib, idet det kun havde et Deplacement paa
1960 t, en Længde af 60 m og var forsynet med
en 6 Cyl. Werkspoor Dieselmotor paa 500 H. K.
S. A. havde det eng. M. »Toiler« med 2 Atlas
Dieselmotorer paa hver 160 H. K. foretaget en
Rejse over Atlanterhavet.

I Febr 1912 gik »Selandia«, det første store
søgaaende M., ud fra Kbhvn paa sin første
oversøiske Rejse, som blev gennemført under stor
Interesse fra hele den skibstekniske Verden med
udmærket Resultat. Skibet var sat i Bygning for
Regning af Det Østasiatiske Kompagni paa
Initiativ af Etatsraad H. N. Andersen, og saavel
Skib som Maskine var udført ved Burmeister &

Fig. 1. Motorskibet »Selandia«.
Fig. 1. Motorskibet »Selandia«.


Fig. 2. Motorskibet »Java«.
Fig. 2. Motorskibet »Java«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free