Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Motorskib - Motorvogn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wains Værksteder og konstrueret af Firmaets
ledende Teknikere under Ledelse af Direktør
Ivar Knudsen. »Selandia« havde en Længde af
115 m, et Deplacement paa 10500 t og var
forsynet med 2—8 Cylinder Burmeister & Wain’s
Dieselmotorer paa 2500 H. K.
Endnu s. A. byggede Burmeister & Wain M.
»Jutlandia« til Ø. K. og »Suecia« til det svenske
Rederi Nordstjernen, begge af lignende
Størrelse som »Selandia«.
I Udlandet, særlig i Tyskland og Holland, var
man samtidig beskæftiget med Bygning af
Dieselskibe og kort Tid efter blev følgende
Skibe sat i Fart i disse Lande:
»Rolandsek«, 2700 t Lasteevne, 1500 H. K.
Carel’s Dieselmotorer.
»Monte Penedo«, 6500 t Lasteevne, 1600 H. K.
Sulzer Dieselmotorer.
»Hagen«, 7900 t Lasteevne, 2300 H. K. Krupp
Dieselmotorer.
»Juno«, 3000 t Lasteevne, 1100 H. K. Werkspoor
Dieselmotorer.
»Emanuel Nobel«. 7000 t Lasteevne, 2200 H. K.
Werkspoor Dieselmotorer.
I de efterfølgende Aar er M. stadig udviklet og har
vist sig mere og mere fordelagtigt, særligt i den
oversøiske Handelsskibsfart, saaledes at nu c. 40 %
af den Tonnage, der i sidste Halvdel af 1923 er sat
i Bygning, er M.
Enkelte Rederier, som f. Eks. Det Østasiatiske Kompagni,
har siden »Selandia«s Bygning kun anskaffet M., og de
største af disse M., »Afrika«, »Malaya« og »Java«,
laster 13500 t.
Burmeister & Wain har i særlig Grad
bidraget til Udviklingen af Dieselmotoren som
Skibsmaskine, og i alle skibbyggende Lande bygges
M. med Dieselmotorer af Burmeister & Wain’s
Type efter Licens fra dette Firma.
Der findes flere andre kendte Typer af
Dieselmotorer, som anvendes i M., f. Eks. Werkspoor,
Sulzer, (Krupp, Nürnberg-Augsburg, Carel,
Doxford-Junker, men omtrent Halvdelen af den
samlede Motorskibstonnage har Motorer af
Burmeister & Wain’s Type.
I den sidste Tid er Bestræbelserne gaaet ud
paa at indføre Dieselmotoren i de store
Passagerskibe, hvor stor Hestekraft er nødvendig af
Hensyn til Farten, medens man hidtil ikke har
bygget M. med over c. 6000 H. K.
Det første saadanne M. er nu sat i Bygning af
Dan Brostrøm til den svenske Amerikalinie ved
Armstrong’s Værft i Newcastle, og Motorerne er
i Arbejde hos Burmeister & Wain i Kbhvn, efter
at. en enkeltcylindret Motor af denne Type er
gennemprøvet med godt Resultat. Skibet skal
have en Længde af 170 m, en Tonnage af
17000 Reg. Tons, og Maskineriet skal bestaa af
2—6 Cylinder dobbeltvirkende Burmeister &
Wain Motorer paa i alt 13000 H. K.
H. P. C.
Motorvogn (Automobil), et Køretøj, der
drives frem ved mek. Kraft.
At føre en Vogn frem alene ved Anvendelse
af mek. Kraft er et Problem, der har
beskæftiget den menneskelige Opfindelsesevne fra de
ældste Tider. Den fuldstændige Løsning er
kommet efterhaanden igennem en lang Række
tekn. Fremskridt, der hver for sig maatte
tilkæmpes forinden. Fremstillingen af Staal,
Benzin, Dampmaskinen, Gasmotoren, Kuglelejet,
Elektromotoren, den elektriske Akkumulator og
Luftringen danner saadanne Skridt paa den
lange og besværlige Vej, og i Cyklen finder
man den egl. Foregangsform for Automobilet.
At drive en Vogn fremad ved Sejl har været
kendt af Kineserne i 16. Aarh., og i Europa
viste den første Sejlvogn sig i Holland, bygget
af den berømte Matematiker Stevin c. 1600.
Den førtes frem paa den flade Strandbred med
c. 30 km Hastighed og vakte Datidens
Beundring. Den store fr. Opfinder Papin
byggede 1698 den første Dampvogn, men Æren
for at have gjort Dampvognen brugbar maa
dog tilskrives den fr. Artilleriofficer Cugnot,
der 1770 fremstillede en Dampvogn (Fig. 1),
der kunde løbe i 15 Min. med c. 4 km
Hastighed pr Time. En Model af denne Vogn findes
i South Kensington Museet i London.
1801 byggede Englænderen Trevithick
en Dampvogn (Fig. 2), der lod sig anvende selv
paa ret store Stigninger, og 1826 udførtes af
hans Landsmand Gurney en Dampvogn, der
i længere Tid med Regelmæssighed var i Gang
paa Strækningen mellem Gloucester og
Cheltenham, I 396 Dage løb denne Vogn tilsammen
5863 km og befordrede 2666 Passagerer.
Der fremstod i England fl. lgn. Vogne, men det
saa lykkeligt begyndte Fremskridt blev
betydningsløst over for den 1861 og 1865 vedtagne
Lov, Locomotive Acts, der fastsatte en meget lav
Maksimialhastighed og krævede, at der foran
Vognen i c. 60 Yards Afstand skulde gaa en
Mand med et rødt Flag for at advare andre
Vejfarende. Medens der saaledes i England for
en Tid lang lige til 90’erne, da »Flag-Loven«
ophævedes, var sat Bom for Udviklingen af
Automobilet, fortsatte Frankrig med Held
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
