- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
361

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Motorvogn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Baghjul kaldes Vekseldrevet (Gearet)
og indeholder forsk. Tandhjulssæt (2—4 Gear),
der kan skydes ind, efter som Vognen skal løbe
langsomt med stor Trækkekraft (op ad Bakke)
ell. hurtigere med mindre Trækkekraft. Et
særligt Tandhjulssæt indskydes, naar Vognen
skal løbe baglæns.

Da Skiftningen af Gearet jo skal kunne
foregaa, medens Vognen er i Fart, er det
nødvendigt, at man, i det Øjeblik Skiftningen foregaar
og det andet Tandhjulssæt indskydes, er i Stand
til at lade Motorens Trækkekraft fuldstændig
ophøre. I dette Øjemed er der imellem Motor
og Vekseldrev (Gear) indbygget en saakaldet
Friktionskobling, der kan udløses ved
en Pedal. Friktionskoblingen er hyppigt
indrettet som en læderbeklædt Kegleflade, der
ved en Fjeder holdes trykket fast imod en
dertil svarende indvendig Kegleflade. Naar
Pedalen trykkes ned, ophæves det indbyrdes
Tryk mellem de to Kegleflader, og disse følges
da ikke længere ad, men kan dreje sig
uafhængigt af hinanden.

Motoren, Vognens vigtigste Organ, er en
saakaldt firetakts Motor med i Reglen lodret
staaende Cylindre, 2, 4 ell. 6. Er
Cylinderantallet større, indtil 12, er Cylindrene anbragt i to
Rækker, indbyrdes stillet som et V.

Gassen udvikles i en Forgasser
(Karburator), Fig. 8. hvortil Benzinen føres fra
Benzintanken. I Forgasseren strømmer Benzinen
ud i en fin Straale, der øjeblikkelig forstøver,
fordamper og rives med en Luftstrøm ind i
Motorens Eksplosionsrum under den ved
Stemplets nedadgaaende Bevægelse (1. Takt)
opstaaede Sugning. I næste Øjeblik ved Stemplets
opadgaaende Bevægelse (2. Takt)
sammentrykkes Benzingassen til c. 5 à 6 Atm.’s Tryk.
Endnu inden Stemplet er naaet helt op i sin højeste
Stilling, antændes Gassen (Fortænding), og
Eksplosionen driver Stemplet atter nedad (3.
Takt). Under den paafølgende opadgaaende
Bevægelse (4. Takt) støder Stemplet den
forbrugte Gas (Forbrændingsproduktet) ud af
Cylinderen, og en ny Indsugning af Gas (1.
Takt) kan atter begynde. Stemplets op- og
nedadgaaende Bevægelse overføres til en
omdrejende Bevægelse paa den ved
Dampmaskinen kendte Maade ved Plejlstang og
Krumtapaksel. For hver 4. Takt, ell. hver anden
Omdrejning, finder Kraftimpulsen altsaa Sted, og
Motoren kaldes derfor »4 Takts Motor«. Hvis
Motoren har 4 Cylindre, hvilket er det
almindeligste, finder der altsaa en Kraftimpuls Sted
for hver halve Omdrejning af Motorens
Krumtapaksel.

Ved de bestandige Eksplosioner opvarmes
Motoren og vilde snart blive saa varm, at der
opstod Selvantænding af Gassen i
Indsugningsøjeblikket. Der er derfor ved en
Køleanordning sørget for den fornødne Afkøling, idet en
af Motoren drevet lille Pumpe (Kølepumpe)
pumper Vand fra en i Reglen foran paa
Køretøjet anbragt Beholder med Ribberør, Køler,
ind i en Vandkappe uden om Cylindre og
Ventiler. Det opvarmede Vand strømmer tilbage
til Køleren og passerer dennes Ribberør, hvor
Vandet køles af den under Kørslen
forbistrømmende Luft, og det afkølede Vand kan nu atter
paabegynde Kredsløbet. Ved nogle Kølertyper
(Thermo-Syphon) har man undværet
Kølepumpen, og Vandet cirkulerer af sig selv, som
Følge af, at opvarmet Vand vil søge opefter
og afkølet nedefter. Der findes ved
Automobilmotorer Typer, hvor Kølingen som ved
Motorcykler foregaar ved en Luftstrøm alene. De er
ret sjældne.

Antændelsen af Benzingassen sker for hver
Cylinder ved en elektrisk Strøm i et
Tændrør, der som en Prop er skudt ind i
Cylinderens øverste Ende, saaledes at de Spidser
(Tændrørets Elektroder), hvorimellem den
tændende Gnist skal springe over, befinder sig
i Cylinderens Eksplosionsrum.

Den elektriske Strøm udvikles af en saakaldt
Tændingsdynamo, og det skyldes
særligt den Udvikling, som dette Apparat
efterhaanden har opnaaet, at Automobilets
Driftssikkerhed i Nutiden har naaet sin fulde Højde.
Tidligere Tiders irriterende, pludseligt
opstaaende Motorstandsninger var i 9 af 10 Tilfælde
at føre tilbage til Tændingsforstyrrelser. Af de
nu alm. brugte Højspændings-Magnetapparater
er det af Robert Bosch i Stuttgart
konstruerede det mest kendte. Uden om dette
Apparat grupperer sig en Mængde andre, der
ikke i Hovedprincippet er stærkt afvigende
derfra. Apparatet er bygget som en lille
Dynamomaskine, der trækkes af Motoren. Det
bestaar af to ell. fl. sammenlagte kraftige
Staalmagneter i Hesteskoform, imellem hvis Grene
et med isoleret Kobbertraad beviklet Anker
roterer i et kraftigt Magnetfelt. Ved Rotationen

Fig. 6.
Fig. 6.


Fig. 7.
Fig. 7.


Fig. 8.
Fig. 8.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free