- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
362

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Motorvogn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremkaldes i Beviklingen en elektrisk
Vekselstrøm. Ankerbeviklingen bestaar af to Dele, af
hvilke den ene (primære) har faa Vindinger
med tyk Traad, medens den anden (sekundære)
har mange Vindinger med tynd Traad. Ved en
periodisk gentagen, pludselig Afbrydelse af den
primære Strøm frembringes i den sekundære
Bevikling en pludselig og meget kraftig
højspændt Strøm, der springer over i Tændrøret
med en kraftig lille Lysbue. Fordelingen af
Tændingen saaledes, at Gnisten fremkommer i
den af Motorens Cylindre, i hvilken
Benzingassen netop er komprimeret og færdig til
Antændelse, sker ved en lille roterende Kontakt,
indbygget i Magnetapparatet. Kontakten slæber
rundt i Berøring med en cirkulær Bane,
belagt med et Antal indbyrdes isolerede
Metalstykker lig Antallet af Cylindre i Motoren (i
Reglen 4 à 6). Hvert Metalstykke har ved et
stærkt isoleret Kabel Forbindelse med sit
Tændrør, og hver Gang den foran omtalte kraftige
elektriske Strøm opstaar, springer Gnisten over
alene i det Tændrør, der i Øjeblikket igennem
Slæbe kontakten har Forbindelse.
Tændingsdynamoerne af bedste Fabrikat er rene
Vidundere af mek. Arbejde og volder meget sjældent
Driftsforstyrrelser.

Den meget vigtige Smøring af Motorens
Cylindervægge, Krumtaplejer m. m. foregaar
automatisk ved en i Bunden af Motorens
Krumtaphus indbygget, lille Oliepumpe, der
igennem Kanaler, udsparet i Krumtaphusets
Vægge, sender Olie hen til alle Hovedlejerne
og igennem andre Kanaler, udboret i
Krumtappene, ud til Plejlstangslejerne. Den Olie, der
siver ud ved disse, slynges af Krumtapakslens
Rotation ud imod Cylindervæggene. Den
overflødige Olie driver ned, samler sig i Bunden
af Krumtaphuset, hvor den løber gennem en
Si, der kan udtages og renses, tilbage til
Oliepumpen og pumpes atter op. Undertiden tager
Pumpen tillige frisk Olie fra en særlig
Beholder. For at Chaufføren kan have Vished for,
at den saa vigtige Smøring er i Gang, findes
der foran tæt ved hans Plads et Kontrolapparat,
en lille Trykmaaler ell. et lille Glas, hvori
Olien viser sig, naar Pumpen virker.
Oliemangel ved Motoren giver sig til Kende ved de
alvorligste Driftsforstyrrelser, Fastbrænding af
Stemplerne i Cylindrene og Ødelæggelse af
Lejerne.

Foran paa Vognens Understel er
Styreapparatet anbragt. Dette frembyder en
Modsætning til det ved Hestekøretøjer alm., idet
Forhjulsakslen ikke som ved disse sidste er
drejelig om en lodret Tap og underløbende.
Ved Automobilet er Forakslen fast anbragt paa
Fjedrene og kan ikke drejes, medens de korte
Hjultappe hver for sig er drejelige om lodret
stillede Pivottappe. Styreapparatet sidder paa
en skraat stillet Styresøjle og drejer ved en
Skruemekanisme ell. ved et Snekkedrev en kort
Arm, der er i Forbindelse med det ene Hjul
ved en Styrestang, medens det andet Hjul
følger dette ved en anden Stangforbindelse
(Forbindelsesstangen). Denne Konstruktion, der
giver fuldkommen sikkert Herredømme over
Styringen, tillader et passende
Omsætningsforhold mellem Rattets og Hjulenes indbyrdes
Bevægelser.

Fjedrene er gennemgaaende elliptiske
Bladfjedre af lgn. Konstruktion som anvendt
ved Hestekøretøjer.

Hjulene kan have Eger af Træ, ved store
Motorlastvogne er de ofte af Støbestaal. De kan
ogsaa være af den for Cykler sædvanlige
Konstruktion (Traadhjul), og Fælgen er ved
mindre svære Køretøjer forsynet med Luftringe,
hentet fra Cyklens Konstruktion, ell. ved større
Lastkøretøjer med massive Gummibandager.
Under Verdenskrigen og den med denne flg.
Gummimangel søgte man, navnlig i Tyskland og
Østerrig, at hjælpe sig med Jernbandager, der
ved en sindrig konstrueret Affjedring var i
Besiddelse af den fornødne Elasticitet, men efter
at Gummi paa ny lader sig skaffe til Veje, har
disse Hjælpemidler mistet deres Bet. og
Gummiet tilbageerobret sin Plads.

Paa Understellet (Chassiset) er
Karosseriet bygget op og har endelig frigjort
sig fra alle Reminiscenser fra Hestekøretøjet.
Det moderne Motorvognskarosseri er lavt
liggende, langstrakt med vandret gennemførte
Linier og er med sine lave Sæder, hvor den
Kørende ligger mageligt tilbagelænet, beregnet
paa at afgive det mest bekvemme Sæde for
Langfart.

Til Vognens Udstyr hører bl. a.
Belysningen, der nu gennemgaaende er elektrisk, idet
Elektriciteten, efter at Lysdynamoen har afløst
Akkumulatoren, har overfløjet alle andre
Belysningsmidler (Acetylén). Den elektriske Strøm
tilvejebringes af en lille af Motoren trukket
Lysdynamo med forholdsvis lav Spænding (12
Volt), og et lille Akkumulatorbatteri, der
oplades af Lysdynamoen, kan, naar Motoren og
dermed Lysdynamoen staar stille, overtage
Belysningen. Desuden er Personvogne ofte
udstyret med en af Akkumulatorbatteriet drevet lille
elektrisk Motor, der kan benyttes til at give
Benzinmotoren de til Startningen fornødne faa
hastige Omdrejninger (Selvstarter).

Fabrikationen af Automobiler finder nu Sted
i meget stor Udstrækning i de forsk. Lande.
Amerikas Forenede Stater indtager dog
Førstepladsen i Henseende til Produktionskraft,
medens Frankrig i Automobilets Opkomstaar
bærer Æren for geniale Konstruktionsfremskridt
og har givet Automobilet dets elegante Form.
Men medens den europ. Vogn efter sin
Udgang fra Fabrikken en Tid lang maatte
udstyres med sit forsk. Tilbehør, Belysning,
Hastighedsmaaler m. m., har man nu taget Lære
efter Amerikas Forenede Stater, hvis
Fabrikker leverer Vognene fuldstændig med alt
Tilbehør.

En anden for amer. Fabrikker karakteristisk
Fremgangsmaade er den fabriksmæssige
Storproduktion, der driver Forfærdigelsen af
Vogndelene til de mindste Enkeltheder ud til den
yderste Form for Masseproduktion, og hvor
endogsaa Samlingen af Delene foregaar efter
en til de mindste Detailler gennemført Plan,
bl. a. ved Anvendelsen af Transportbaand,
hvorpaa den under Montering værende Vogn glider
frem, og under Vandringen efterhaanden fuldendes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free