- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
364

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Motorvogn - Motril - Mott, John R

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Følge af sin store Paalidelighed og sin i
Modsætning til Benzinmotoren fortrinlige
Trækkeevne ved lavt Omdrejningstal udmærket egnet til
Drift af Automobiler, men ligesom det ved
Elektromobilerne er Kraftkilden
(Akkumulatorbatteriet), der volder Besvær, saaledes ogsaa ved
Dampvognen (Dampkedlen). Dampvognen, der
særligt under Automobilets Udvikling har
fundet Anvendelse (Serpollet-Vognen), har af den
anførte Aarsag ikke haft den Udvikling, den
fortjente. Dog finder der nu, særlig i Amerika,
Fabrikker, der har gjort Dampvognen til
Specialitet og udviklet den til høj Fuldkommenhed,
men om den vil formaa med Held at optage
Kampen med Benzinvognen, er et Spørgsmaal,
der endnu henstaar uafgjort.

Dampkedlen er i Reglen anbragt foran paa
Automobilet under en Hætte, hvorved Vognen
kommer til at ligne Benzinvognen, og
Brænderen, der opvarmer Kedlen, fødes med
Petroleum. Til store Lastvogne finder Dampvognen
ret udstrakt Anvendelse, og navnlig i England
findes endnu et betydeligt Antal.

Automobilets Sejrsgang i Trafikken har
bevirket, at Landevejene, der ved den rivende
Udvikling af Jernbanerne i Slutn. af 19. Aarh.
efterhaanden mistede den betydeligste Del af
deres Færdsel, atter er kommet op som
Trafikbærere, og de ny Krav, som de fra
Hestekøretøjernes Tid ukendte store Belastninger og
store Hastigheder stiller til Landevejene, har
efterhaanden paa mange Steder vist, at
Landevejene trængte til Omkonstruktion. Vor Tids
Vejteknikere er for Øjeblikket stillet over for
den store Opgave at tilfredsstille de ny Krav
til Vejene, og man er overalt ivrigt optaget af
Forsøg paa at finde Midler til at gøre Vejene
modstandsdygtige over for den ny Tids
Færdsel.

Foruden til Befordring af Personer og Gods
har Automobilet fundet en Anvendelse paa
andre mere specielle Omraader, saaledes som
Brandvæsenskøretøjer, Vandingsvogne m. m.
En særlig Gruppe danner de saakaldte
Traktorer, Trækmaskiner til Fremførelse af en
ell. fl. Vogne (Vogntog). Til Pløjning har
Automobilet ogsaa fundet Anvendelse. Man
bygger nu særlige automobile Pløjemaskiner. En
udstrakt Anvendelse fik Automobilet i
Verdenskrigen til Befordring af Tropper og Materiel og
til Fremføring af Kanoner ved Anvendelse af
Traktorer, og i de saakaldte Tanks, et med
Kanoner særlig udstyret Krigsautomobil, der
for at kunne bevæge sig frem i ujævnt Terrain
ikke rullede paa Hjul, men paa særlige »Kæder
uden Ende«.
A. Friis.

Motril [må↱tril], By i det sydlige Spanien,
Prov. Granada, ligger 2 km fra Middelhavet og
50 km SSØ. f. Granada, har meget mildt Klima,
Sukker- og Bomuldsplantager, Vinavl,
Sukkerfabrikation, Kobbergruber samt (1920) 19500
Indb. SØ. f. Byen ligger Havnepladsen
Calahonda.
C. A.

Mott [måt], John R., Leder af den kristne
Ungdoms-, Studenter- og Missionsbevægelse, f.
25. Maj 1865 i Livingstone Manor i Staten New
York. Paa Cornell Univ. i Ithaca studerede han
Historie, Filosofi og Statsvidenskab. 1886
oplevede han en kristelig Vækkelse. 1888 blev han
Sekretær i Studenterafdelingen af
Nordamerikas »Kristelige Foreninger for unge Mænd« og
tillige Formand i Studenternes »Frivillig
Missionsbevægelse«. I Løbet af 3 Aar besøgte han
alle Univ. i Nordamerika; derpaa virkede han
i England o. a. europ. Lande og var
Hovedmanden ved Oprettelsen af »Verdens kristelige
Studenterforbund«, som blev stiftet 1895 ved et
nordisk Studentermøde paa Vadstena Slot. Som
Verdensforbundets Generalsekretær foretog M.
en Rejse til Asiens Kulturlande, hvor det
lykkedes ham at vække og organisere kristelige
Studenterbevægelser. Sine Iagttagelser fra disse
Rejser offentliggjorde han i Strategic Points in
the World’s Conquest
(1901). Her som i sine
andre Skr taler han som en General, der
udvikler sin Felttogsplan. Senere har han besøgt
Sydafrika og Sydamerika. Han blev ogsaa Leder
af den betydningsfulde Verdenskonference for
Ydre-Mission, som blev holdt i Edinburgh 1910
(se Edinburgh-Missionskonferencen),
og blev ved denne Lejlighed af Univ. i
Edinburgh udnævnt til Dr. jur. honoris causa.
M. var Formand for Konferencens Kommission
I, som udarbejdede den vigtige Betænkning om
Evangeliets Udbredelse i hele den ikke-kristne
Verden. Det her indsamlede Materiale forelagde
han i mere populær Form i The Decisive Hour
of Christian Missions
(1910, dansk Overs.: »Den
afgørende Time i den kristne Mission«, 1911, 6.
Opl. 1912). M. blev ogsaa den selvskrevne Leder
af Edinburgh-Konferencens »Fortsættelseskomité«,
og dette førte ham atter til Indien, Kina og
Japan, hvor han fik nedsat Komitéer, der skulde
virke for Samarbejde mellem de forsk.
Missioner. Herom har han berettet i Continuation
Committee Conferences in Asia 1912—1913
.
Under sit Ophold i Kina fik M. fra De Forenede
Staters Regering den ærefulde Opfordring til at
paatage sig Hvervet som Gesandt hos den ny
kin. Republik, hvad han dog mente at burde
afslaa af Hensyn til sit kristelige Arbejde. Da
»Fortsættelseskomitéen« blev afløst af »Det
Internationale Missionsraad« (The International
Missionary Council
), var det atter en Selvfølge,
at M. blev dets Formand.

Utvivlsomt er M. den ypperste nulevende
kristne Leder, en ualmindelig helstøbt Karakter med
sjældne Evner til at kunne vinde Menneskers
Tillid og anspore deres Offervillighed. Selv
hører han til den biskoppelige Metodistkirke; men
først og fremmest føler han sig som Medlem af
den hellige, alm. Kirke. Derfor fremdrager han
aldrig i Tale ell. Skrift de Punkter, der skiller
de forsk. kristne Kirkesamfund, men betoner
især Bibelens og Bønnens Betydning. Af Skr har
han foruden de allerede nævnte udgivet The
Evangelization of the World in this Generation

(1900, norsk Overs.: »Verdens Evangelisering i
dette Slægtled«, 1901); her forsvarer M.
»Frivilligbevægelsen«s omstridte Løsen, dog saaledes,
at han tillige for en stor Del tager Brodden af
det. I The Pastor and Modern Missions (1904,
eng. Udgave under Titelen The Home Ministry
and Modern Missions
) søger han at vække
Præsterne til Arbejde for Missionen. I The Future
Leadership of the Church
(1908, forkortet dansk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free