- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
367

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Motzfeldt - Moucha - mouche - Moucheron, Frederik og Isaac de - mouches volantes - Mouchez, Amédée Ernest Barthélemy - Moudon - Moufang, Christoph - mouillere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kommissionsmedlem. Hans af Ernst M. 1908
udgivne Dagbøger 1854—89 giver vigtige
Bidrag til Tidens politiske Historie.
(O. A. Ø.). S. H. F.-G.

7) Ulrik Anton, norsk Jurist, ovenn. E. M.’s
Søn, f. i Kria 26. Jan. 1871, blev Student 1888,
cand. jur. 1894. Det flg. Aar fik han Kronprinsens
Guldmedaille for en Afh. om »Den ældre
norske Rets Regler om Eiendom til og Benyttelse
af ferskt Vand«. 1897—99 opholdt han sig i
Udlandet med offentligt Stipendium for særlig
at studere Formueret og Retshistorie. Han tog
den jur. Doktorgrad 1909 paa Grundlag af en
Afh. om »Den norske Vasdragsrets Historie
indtil Aaret 1800. Med Domsamling« (1908).
1902—05 og siden 1909 har M. været Assessor i
Kria Byret.
(K. F.). Wt. K.

Moucha [mu↱∫a], Muscha-Øerne, 3
Smaaøer i Bugten ved Aden; de ligger i
Nærheden af den afrikanske Kyst ved Indgangen til
Golf de Tadshura. England købte dem 1840 af
Sultanen af Tadshura, men tog dem først i
Besiddelse 1858 og afstod dem 1887 til Frankrig.
N. H. J.

mouche [mu∫] (fr. egl. »Flue«),
Skønhedsplet (et lille Stykke sort Taft e. l.) til
Fremhævelse af Hudens Hvidhed, benyttet af
Modedamer i 17. og 18. Aarh., se Dragt S. 380.

Moucheron [mu↱∫rǡ], 1) Frederik de,
holl. Landskabsmaler, f. i Emden c. 1633, d.
1686 smst., var Elev af Jan Asselyn og videre
uddannet i Frankrig. Hans Billeder fremstiller
gerne sydlandske (ital.) Landskaber, i Reglen i
stærk gylden Morgen- ell. Aftenbelysning,
mindende om Both’s Landskaber, men langt
ringere i Kompositionen, koldere i Lyset og i det
hele taget af en temmelig løs og overfladisk
dekorativ Behandling. Billeder af M. findes i saa
godt som alle større Samlinger. Bedst og
rigelig er M. repræsenteret i Petrograd og i
Dresden. I Galeriet i Kbhvn findes to ital.
Landskaber og Bjerglandskab, og i den Moltke’ske
Samling et Landskab i Morgenbelysning. Hans
Søn 2) Isaac de M., kaldet d’Ordonnance,
f. i Amsterdam 1670, d. smst. 1744, var
ligeledes Landskabsmaler; Elev af Faderen drog
han tidlig til Italien og blev der paavirket af
Gaspard Poussin. Hans Landskaber er
strengere i Stil og fastere i Gennemførelse end
Faderens. Rigest repræsenteret er M. i Museet i
Schwerin, andre Billeder omtales i Augsburg,
Basel, Kria, Kassel og Firenze. Endelig har M.
udført nogle Raderinger, deriblandt 10
Landskaber efter Gaspard Poussin.
(A. R.). A. Hk.

mouches volantes [↱mu∫-vå↱lã.t], se
entoptiske Fænomener.

Mouchez [mu↱∫e], Amédée Ernest
Barthélemy
, fr. Admiral, f. 24. Aug. 1821
i Madrid, d. 25. Juni 1892 i Wissous (Seine-et-Oise),
sendtes 1856 for at kortlægge Brasiliens
Kyst (Levé des côtes du Brésil du Rio de la
Plata au Rio Amazone
[1856—64]), 1866 til
Algérie i samme Øjemed (Hydrographie et levé
des côtes de l’Algérie, de Tunis etc.
[1866—72]).
1874 ledede M. den fr. Venus-Ekspedition til
Øen St Paul (Observations du passage de
Vénus à St Paul
[1874]). 1873 blev han Medlem af
Bureau des longitudes, 1875 af Akademiet.
Efter Leverrier’s Død blev M. 1878 Direktør for
Observatoriet i Paris. Ved sin energiske
Ledelse bragte han Observatoriet op igen,
udstyrede det med ny Instrumenter og udvidede
Observatoriet i Montsouris, grundet 1875. M.
lod 1887 paabegynde Trykningen af den store
Stjernekatalog Catalogue de l’Observatoire de
Paris
og oplevede at faa udgivet 4 Bd (2 Bd
Katalog og 2 Bd Observationer), udgav mere
end 20 Bd af Annales de l’Observatoire de
Paris
foruden den aarlige Beretning om
Observatoriets Virksomhed. Men hans største
Fortjeneste er at have taget Initiativet til en
fotografisk Kortlægning af Himmelen (se
Himmelfotografi), og selv præsiderede han
ved den første astrofotografiske Kongres 1887.
J. Fr. S.

Moudon [mu↱dǡ] ell. Milden,
Distriktshovedstad i den schweiziske Kanton Waadt,
ligger 25 km NØ. f. Lausanne ved Jernbanen til
Solothurn og ved Broye. M. har en Latinskole,
Klæde- og Cigarfabrikker, Garverier og Møller
samt 2700 Indb., hvoraf Flertallet hører til den
reformerte Kirke. Byen bestaar af to Dele: den
gl. Stad, Bourg, med dens to Slotte Carouge og
Rochefort, og den nyere Bydel, der ligger højere
end den gl.
G. G.

Moufang [mu↱faŋ], Christoph, tysk
Gejstlig og Socialpolitiker, f. i Mainz 12. Febr 1817, d.
smst. 27. Febr 1890. Han studerede først
Medicin, senere Teologi i Bonn og München,
hvorefter han 1839 præsteviedes. 1854 optoges han i
Domkapitelet i Mainz. 1862 indvalgtes han i
Hessens Førstekammer, hvor han optraadte
som ivrig Talsmand for Biskop v. Ketteler’s
ultramontane og sociale Politik; han blev
efterhaanden denne Førers højre Haand. Indkaldt
til Rom 1868 for at tage Del i de forberedende
Arbejder til det forestaaende Koncil viste M.
sig som Modstander af Dogmet om Pavens
Ufejlbarhed og forlod Rom, da det blev
vedtaget, men gav det alligevel umiddelbart efter
sin Tilslutning. 1871 blev han Medlem af den
tyske Rigsdag, hvor han var en af det kat.
Centrums mest fremtrædende Skikkelser;
Regeringens Kirkepolitik havde i ham en
indflydelsesrig Fjende. 1878 valgtes han paa ny til
Rigsdagen. I som uden for denne virkede han,
ogsaa efter v. Ketteler’s Død 1877, utrættelig for
Gennemførelsen af dennes Program. I dettes
litterære Udarbejdelse havde M. kun ringe Del;
hans vigtigste videnskabelige Arbejde er
»Actenstücke betreffend die Jesuiten in
Deutschland« (1872).
(K. V. H.). Sv. N.

mouillere [mu↱je´rə] (fr., egl. »gøre blød
ell. fugtig«) er det samme som at palatalisere,
ɔ: udtale en Konsonant med sekundær
Hævning af Fortungen op mod den haarde Gane,
hvorved en i- ell. j-agtig Bilyd opstaar. Det er
især Tungespidslydene, der ændres paa denne
Maade; mouilleret n og l findes hyppig i
danske Dialekter i Ord som Hund, Vand, falde,
holde. Det fr. »mouillerede l«. i famille,
mouiller fortjener ikke længere dette Navn, da
l-Elementet helt er forsvundet, og Lyden helt er
gaaet over til et rent j; i sydfranske Dialekter
er dog den gl. mouillerede Udtale bevaret. Se
i øvrigt Palatal.
O. Jsp.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free