Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mozart, Johann Georg Leopold og Wolfgang Amadeus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mozart [↱mo.tsart; dansk alm. ↱mo.sart], 1)
Johann Georg Leopold, tysk Musiker
(1719—87), f. i Augsburg i en beskeden
Bogbinderfamilie og kom til Salzburg for der at
studere Jura; samtidig dyrkede han Musik, for
hvilken han tidlig havde vist Anlæg, og da
økonomiske Vanskeligheder indtraadte, valgte
han helt at hengive sig til Musikken. Han blev
Violinist i det ærkebiskoppelige Kapel og steg
hurtig til Vicekapelmester (1762). M. udfoldede
derhos en betydelig Kompositionsvirksomhed,
der omfattede Symfonier, Oratorier, Serenader,
Koncerter, Sonater, Operaer og Pantomimer,
og udgav et fortjenstfuldt og i lang Tid meget
brugt Værk: »Versuch einer gründlichen
Violinschule« (1756, i talrige Oplag lige til 1804), en
af de ældste Violinskoler. Sin selvstændige
Musikergerning opgav M. imidlertid, da hans Børn
Maria Anna, kaldet Nannerl
(1751—1829) og Wolfgang (se ndf.) voksede til og
tidlig viste usædvanlig rige musikalske Evner;
til disses Udvikling og i det hele til sine Børns
Fremtid helligede M. da Resten af sit Liv.
2) Wolfgang Amadeus (ell. Amadé),
østerr. Komponist, foreg.’s Søn, f. 27. Jan. 1756
i Salzburg, d. 5. Decbr 1791 i Wien. Fra sin
tidlige Barndom aabenbarede M. sjældne
musikalske Evner; en Ven af Familien har
efterladt sig Beretning om, hvorledes M.’s Leg
stedse drejede sig om Musik, om en i hans 4—5
Aars Alder komponeret Klaverkoncert og om hans
improviserede Deltagelse i hjemlige Trio-Spil
(i Drengens 7. Aar); men Beretningen indeholder
ogsaa Vidnesbyrd om M.’s medfødte
urolige, undertiden heftige Temperament, om hans
yndefulde og hengivne Væsen og om hans
Konstitutions Sarthed og Nervøsitet (endog
stærke musikalske Indtryk betog ham i den
Grad, at f. Eks. en kraftig Trompettone kunde
forvolde ham en fysisk Smerte, der næsten
medførte Krampeanfald). Da M. var 4 Aar gl,
begyndte hans Fader at give ham
Klaverundervisning; hans første opbevarede
Kompositioner (Smaastykker for Klaver) er daterede 11.
Maj og 16. Juli 1762. S. A. begav Leopold M.
sig med begge sine »Vidunderbørn« paa
Kunstrejse til Wien, hvor Børnene spillede ved
Hoffet og ganske bedaarede alle, ikke mindst den
senere Dronning Marie Antoinette.
Hjemkommen fra denne Rejse begyndte M. at lære at
spille Violin og kort derefter tillige Orgel; men
snart gik Familien atter paa Koncertrejser, de,
der skulde fylde det meste af M.’s Barndom
og første Ungdom. Maalet var Paris, men paa
Vejen gæstedes en hel Række syd- og
mellemtyske Byer samt Bryssel; i Reglen optraadte
Børnene ved Hofferne, i nogle Byer gaves
ogsaa offentlige Koncerter. I Paris, hvor
Familien navnlig støttedes af den indflydelsesrige
Baron M. Grimm, vakte M. og hans Søster den
største Beundring, M. ikke mindst ved sin
Improvisationsevne og Færdighed i at spille fra
Bladet. De optraadte ikke alene ved Hoffet og
hos Mme. Pompadour, men gav ogsaa to
offentlige Koncerter. I Paris udgav M. 4
»Sonater for Violin og Klaver«, hans første trykte
opus. Efter at Paris saaledes var erobret, gik
Turen videre til London, hvor atter
Modtagelsen ved Hoffet var »ubeskrivelig« — Leopold
M.’s Breve til hans Hustru i Salzburg er fulde
af Stolthed og Lykkefølelse. I London lærte M.
Chr. Bach at kende, og paa Landet i England
skrev han sine første Symfonier. I Beg. gav
Familien M.’s Optræden i London ogsaa et
godt Pengeudbytte, men snart mindskedes
Interessen for den, og trods Faderens
markskrigerske Annoncer og Nedsættelsen af
Koncertpriserne lykkedes det ikke at holde Heldet fast.
1765 forlod Fam. London og vendte tilbage til
Salzburg, overalt koncerterende som paa
Henrejsen, men — særlig i Paris — med langt
ringere Udbytte, og flere Gange hæmmede ved
begge Børns langvarige Sygdom. I Hjemmet
kastede M. sig over alvorlige teoretiske Studier
med Fux’ Gradus ad Parnassum som
Grundlag, og han skrev dels et Afsnit af et
Oratorium (med Mich. Haydn o. fl. a.), dels
Musikken til en Skolekomedie Apollo et Hyacinthus
(1767), hans første dramatiske Arbejde. S. A.
optoges atter Kunstrejserne, denne Gang tillige
med det Maal at vise den unge M.’s sjældne
Evner som Komponist. Heldet fulgte dog ikke
mere saa sikkert. I Wien intrigerede
Musikerne mod M., og en Koppeepidemi, der ogsaa
angreb Børnene M., svækkede Hoffets og
Publikums Interesse. En Opera, La finta simplice,
hvortil Kejser Josef II selv havde givet
Anledning, kunde ikke naa frem til Scenen, og et
Syngespil (med tysk Tekst) »Bastien og
Bastienne« opførtes kun i en Privatkreds; derimod
dirigerede den 12-aarige Dreng en Missa
brevis i G-dur ved en Vajsenhuskirkes Indvielse,
og han fik en Symfoni opført. Efter Hjemkomsten
til Salzburg fulgte paa ny ivrige Musikstudier,
hvortil nu kom Studiet af ital. Sprog, som
Forberedelse til M.’s store Italiens-Rejse. Denne,
der havde det dobbelte Maal at præsentere M.
som Virtuos og som Komponist og at give ham
Lejlighed til at studere ital. Tonekunst, navnlig
dramatisk og sanglig Kunst, strakte sig fra
Decbr 1769 til henimod Slutn. af 1771 og var
fuld af Udbytte og af Triumfer, deriblandt
Udnævnelse til Ridder af »den gyldne Spore« og
Optagelse i Bolognas berømte Academia dei
filharmonici. I Milano opførtes med stort Held
Operaen Mitridate, Re di Ponte (1770), og det
flg. Aar, efter et kort Ophold i Salzburg, med
lgn. Held Ascanio di Alba. I Salzburg havde en
ny Landsherre imidlertid tiltraadt Regeringen,
Biskop Hieronymus (Greve Colloredo), der
 |
| W. A. Mozart. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
