- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
374

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mozart, Johann Georg Leopold og Wolfgang Amadeus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skulde opnaa en »sørgelig Berømmelse i
Musikhistorien« just ved sin Optræden over for M.
Til hans Indvielse skrev M. Operaen Il sogno
de Scipio
, og for Milano komponerede han
Operaen Lucio Silla, opført under stor Jubel i Dec.
1772. Under et Ophold i Wien fulgte de første
6 Strygekvartetter, og fra München bestiltes
Operaen La finta giardeniera, opført 1775; for
Salzburg blev endvidere Festoperaen Il rè
pastore
skrevet, og her komponeredes en Rk.
Symfonier, Serenader, Divertimenti, Koncerter,
Sonater og Kirke- og Orgelmusik samt Musik til
Schikander’s Drama »Kong Thamos«. — Med
Kunstrejserne var det nu væsentlig forbi. Der
er vel ingen Tvivl om, at disse har virket
udviklende og selvstyrkende for M., men
Sandsynligheden taler tillige for, at det urolige,
nervøse Rejseliv har skadet hans sarte Natur,
og at det har fremmet et vist Hang hos M. til
Adspredthed og til for stor Sorgløshed; alt for
tidlig lærte han ogsaa Kunstnerlivets Skuffelser
og Bitterhed at kende, som i London og paa
det snart flg. andet Pariser-Besøg.

I Salzburg var intet betydeligt at vente for
den unge M., og til Biskop Hieronymus kom
han snart i et skævt Forhold. Det gjaldt da
andensteds at finde en værdig og lønnende
Stilling. Besøg i München og Augsburg førte til
intet; i Mannheim holdtes M. vel længere Tid
tilbage, men det var hans Forelskelse i Aloysia
Weber (Søster til hans senere Hustru), der var
Skyld deri, og Leopold M. saa med Bekymring
de Omvekslinger i M.’s Planer og Meninger,
dette Forhold foranledigede. Det var da paa
sin Faders udtrykkelige Bud, at M. endelig brød
op fra Mannheim, uden at have naaet sit Maal,
en fast Stilling, og drog til Paris. Opholdet her
blev en Kæde af Modgang og Sorger, en Tid,
hvis Prøvelser greb ind i hans Sjæleliv og
sporedes i hans Kunst. Næsten al Interesse for M.
var forsvunden, nogen Ansættelse kunde han
ikke faa, kun en Symfoni af ham,
(»Pariser-Symfonien« i D-Dur) naaede til Opførelse, og
endelig ramtes han haardt af sin Moders
pludselige Død. Hun havde fulgt ham paa denne
Rejse, og nu vendte M. ene hjem, skuffet og
nedbøjet. I Salzburg skrev M. forsk. Kirke- og
Koncertarbejder og paa Opfordring fra
München Operaen Idomeneo. Dette M.’s første
Mesterværk, undfanget under Paavirkning af
Gluck’s Operaer, dem M. ikke mindst havde
haft Lejlighed til at studere i Paris, opførtes
29. Jan. 1781, som det synes med glimrende
Held. Kort derpaa fulgte, efter oprivende og
nedværdigende Scener med Biskoppen og hans
Kammerherre, det endelige, uundgaaelige Brud,
og M.’s deraf flg. Overflytning til Wien. Her
varede det vel længe, inden M. kunde erhverve
en offentlig, lønnet Stilling, først 1789 blev han
kejserlig Kammerkomponist, efter Gluck, men
med adskillig lavere Lønning end denne. Men
i Wien havde M. dog en gunstig Lejlighed til
at faa sine større, navnlig dramatiske Værker
frem, og han vandt sig et i alt Fald i Beg.
meget sympatetisk Publikum. Det første af disse
Værker var »Bortførelsen fra Serailet« (eller
»Belmonte og Constanze«) et tysk Sangspil, hvis
Komposition var overdraget M. af Kejser Josef
II selv, der betragtede Opførelsen af slige
nationale Stykker som et Middel for sin
Folkeopdrager-Mission. Trods stadige Chikanerier
mod M. naaede Sangspillet til Opførelse 16.
Juli 1782; det modtoges med Jubel og gik
hurtig over paa Scenerne i Leipzig, Prag,
Mannheim og Berlin. »Bortførelsen« var saa at sige
M.’s egen Bryllupsmusik; kort efter dets
Opførelse ægtede M., efter meget bevægede Kampe
med sin Fader, Søsteren til fornævnte Aloysia
Weber, Konstance. — I Wien levede M.
nu beskedent af at give Undervisning, spille
ved offentlige »Akademier« (Koncerter) og af
at udgive sine Værker paa Subskription.
Konstance var en daarlig Husholderske, M. selv en
i mange Henseender letsindig Natur, og han
formaaede trods sin store Flid ikke at tjene mere
end det nødtørftigste til Livet; baade ved
Honorarernes Fastsættelse og ved lønnende
Stillingers Besættelse med ringere Musikere maatte
den en Gang fejrede M. nu ofte lide Skuffelser
og Krænkelser, hvilket dog længe var uden
Indflydelse paa hans Sind og Frembringelseslyst.
For en Tid optog Instrumentalmusikken ham
mest: »Haffner-Symfonien« i D-Dur og de seks
Strygekvartetter, der tilegnedes Joseph Haydn
(1785), er den væsentlige Frugt deraf. Allerede
i det flg. Aar (1. Maj) fremtraadte han imidlertid
atter som Operakomponist med »Figaro’s
Bryllup« (La nozze di Figaro). Teksten hertil
var bearbejdet af da Ponte efter Beaumarchais’
alt berømte, men i Østerrig forbudte Skuespil,
og det derved saa pikante Stof i Forening med
M.’s herlige Musik skaffede Operaen en sand
Triumf. M. var en kort Tid atter Wienernes
erklærede Yndling, og hans Opera satte alle andre i
Skygge — men nogen synderlig økonomisk
Fordel opnaaede han ikke, og Begejstringen for
M. holdt sig ikke heller. Denne fulgte da gerne
en Opfordring til at skrive sin næste Opera for
Prag, hvor man alt længe havde skattet hans
Geni; den ny Opera blev »Don Juan« (Don
Giovanni
), der opførtes 29. Oktbr 1787. Atter
her var da Ponte M.’s Tekstforfatter, der med
ikke ringe Talent havde udnyttet det gl. Sagn
og tidligere dramatiske Bearbejdelser deraf.
M. ledede selv Prøverne og Opførelsen, der
fremkaldte »det stærkeste Bifald«, og disse
Pragerdage hørte til de lykkeligste i hans Liv.
I Wien viste man langtfra samme Interesse for
»Don Juan«, og M. maatte fra nu af kæmpe med
stedse vanskeligere Kaar. I den flg. Sommer
skrev han — foruden mangt mindre Arbejde —
sine tre ypperste Symfonier i Es-Dur, g-Moll og
C-Dur (kaldet »Jupiter Symfoni«). En
Kunstrejse til Leipzig og Berlin (1789) bragte intet
pekuniært Udbytte, men vel et Tilbud om
Kapelmesterstillingen i Berlin med en anselig
Lønning, hvilket M. af Hensyn til sin Kejser afslog.
26. Jan. 1790 fulgte Opførelsen af Cosi fan tutti
ossia la scuola di amanti
, der dog, væsentlig
p. Gr. a. den maadelige Tekst, hverken da ell.
senere ret vandt Publikums Gunst. Denne og
anden Skuffelse og end mere de stadige
Pengesorger, der lejlighedsvis endog førte til
Pantsætning af alt Familiens Sølvtøj, ændrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free