Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mozart, Johann Georg Leopold og Wolfgang Amadeus - Mozarteum - mozzetta - M. P. - mp. - Mpongwe - Mr. - Mrazek, Joseph - Mricchakatika - Mrima - Mrs - Mrstik, V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nohl</sp>, Oskar Fleischer (1900), Leop.
Schmidt, C. Bellaigue [i Musiciens
célèbres, L. Schiedermair, Curzon og
først og fremmest Otto Jahn [1. Udg., 4 Bd,
1856—59, senere Udgave i gennemarbejdet
Skikkelse i 2 Bd (1919—21) af H. Abert og
under dennes Navn]; endvidere Nohl, »M.’s
Briefe«, samme, »M. in den Schilderungen
seiner Zeitgenossen«; Mozart’s samlede Breve i
4 Bd ved L. Schiedermair; Pohl, »M.
u. Haydn in London«; Nottenbohm,
»Mozartiana«: A. Leitzmann, »M.’s
Persönlichkeit«; Wurzbach, »Mozartbuch«, og de
værdifulde Værker: Wyzewa og St. Foix, W.
A. M., 2 Bd [Paris 1911] og Köchel,
»Chronologisch Thematisches Verzeichniss sämmtlicher
Tonwerke W. A. M.’s« [1862, 1889], m. m. fl.).
W. B.
Mozarteum [mo.tsar↱te.om], den alm.
Betegnelse for en i Salzburg grundet musikalsk
Forening til den der fødte W. A. Mozart’s Ære
og Minde, stiftedes opr. 1841 af Dr. Hillebrandt
som »Dommusik-Verein und Mozarteum« til
Forbedring af de forfaldne Musikforhold i
Salzburg navnlig paa Kirkemusikkens Omraade.
Efter forsk. Omskiftelser og efter
Sammensmeltning med »Internationale Mozart-Stiftung«
(grundet 1870) omfatter M. nu væsentlig flg.
Formaal: Bevarelse af Mozart-Minderne i
Salzburg, særlig af hans Fødehus i Getreidegasse,
hvori er indrettet et værdifuldt Mozart-Museum,
og af det saakaldte »Mozarthäuschen« paa
Kapucinerbjerget, et fra Wien overflyttet
Havehus, hvori en Del af »Tryllefløjten«
komponeredes, dernæst Opretholdelsen af en
Musikskole, endvidere Afholdelsen af Koncerter og
Musikfester og endelig Understøttelse og
Pensionering af Musikere.— Mozart-Foreninger
findes i øvrigt rundt om i Tyskland, saaledes bl. a.
i Dresden, i Frankfurt a. M. (en
Stipendieforening) og i Berlin (en »Mozart-Gemeinde«, der
udgiver et interessant Tidsskrift). Fra 1922
redigerer H. Abert en »M.-Jahrbuch«.
W. B.
mozzetta [mo↱t.set.a] (ital.), d. s. s. camail.
M. P., Forkortelse af member of parliament,
Parlamentsmedlem.
mp., ɔ: mezzopiano, se mezzo.
Mpongwe, en til Bantu-Folkene hørende
Stamme, der lever i Omegnen af Gabun paa
Afrikas Vestkyst, udgør en Afdeling af
Fan-Folkene (s. d.).
C. A.
Mr., Forkortelse for eng. Mister [↱mistə],
Herre, ogsaa, men sjældnere for fr. Monsieur
[mö↱siø], der almindeligere forkortes til M.
Mrazek [↱mrazæk], Joseph, østerr.
Musiker, f. 12. Marts 1878, uddannet som Violinist
bl. a. hos Hellmesberger ved Wiens
Konservatorium; Violinlærer i Brünn, fra 1919
Kompositionslærer ved Dresdens Konservatorium. M. har
skrevet fl. Operaer, bl. a. »Æbelø« (efter S.
Michaeli’s Fortælling), foruden anden
scenisk Musik, symfonisk Digtning »Eva«,
Kammermusik, Klaverstykker m. m. (Biogr. af E. H.
Müller 1918).
W. B.
Mṛicchakaṭikā (»Lervognen«), gl. indisk
Skuespil, som i sin Indledning erklærer sig for
at være af en Kong Çūdraka (jfr Daṇḍin 2),
der sættes til c. Midten af 3. Aarh. Det har
altid før enstemmig været anset for det ældste
ind. Drama, ældre end Kālidasā’s, og
Traditionen henførte det til c. 500 f. Kr. I den nyere
Tid, da man har stiftet nærmere Bekendtskab
til Kālidasā’s Forgængere i Dramaet, har det
vist sig delvis at være en Omarbejdelse af et
ældre Drama, Cārudatta, af Digteren
Bhāsa, som Kālidasā selv nævner, i hvert Fald
stemmer dets 4 første Akter nøje overens
dermed (jfr St. Konow’s Overs. i »Edda« [Kria
1916] og Udgaven af T. Gaṇapati Sāstri
i Trivandrum Sanskrit Series, Nr 39 [1915]). M.
handler om et Kærlighedsforhold mellem
Kurtisanen Vasantasenā og den forarmede,
men noble unge Brahman Cārudatta.
Kongens Svoger Saṃsthānaka, en raa og
simpel Person, som forfølger Vasantasenā med sin
Kærlighed, kvæler Vasantasenā og efterlader
hende skindød i en Have, og anklager
Cārudatta for Mordet; nogle Guldsager, som hun
har givet Cārudatta’s lille Søn, der græd, fordi
en Kammerat af ham, havde en Legevogn af
Guld, og den, Barnepigen havde givet ham for
at stille ham tilfreds, var af Ler, bruges som
Bevismiddel imod Cārudatta, og da han, idet
han tror sig forfulgt af Skæbnen, ikke engang
benægter Gerningen, bliver han dømt og er
allerede paa Vejen til Retterstedet, da
Vasantasenā kommer, og med det samme
Efterretningen om, at Kongen er bleven dræbt og
Drabsmanden bleven Konge; Cārudatta beder
Saṃsthānaka fri og bliver gift med
Vasantasenā (foruden med sin tidligere Hustru). Der
er i M. en ualmindelig livlig Handling, der ikke
kvæles af alt for megen Lyrik ell. Sentimentalitet;
mange karakteristiske Scener og mange
Slags Personer, som taler forsk.
Prākṛit-Jargon’er (se indisk Litteratur; af
Stykkets godt og vel 30 Personer taler kun godt og
vei 7 Sanskrit); Katastrofen hidføres ved en
Forbytning af to Vogne; Saṃsthānaka bliver
komisk ved urimelige Fortalelser og
Misforstaaelser og gør sig til Nar ved Forvekslinger
i de Litteraturcitater, som han slaar om sig
med; det er i det hele et af de værdifuldeste
ind. Dramaer, vi har. Udg. af Stenzler
(Bonn 1847); Dansk Overs. (»Lervognen«) af
Edv. Brandes (Kbhvn 1870 og paany
optrykt); Tysk af O. Böhtlingk (Petrograd
1877) etc. Se den udførlige Litteraturfortegnelse
hos St. Konow, »Das indische Drama«
(Berlin 1920, i »Grundriss d. indo-arischen
Philologie«, II, 2.).
(S. S.). D. A.
Mrima, de Indfødtes Navn paa Afrikas
Østkyst mellem Mombasa og Rufijifloden over for
Øerne Pemba og Sansibar. Beboerne kalder sig
selv Vamrima, men deres Naboer
Vasjansi (»underkuede«).
C. A.
Mrs [misis], Forkortelse for eng. Mistress.
Mrštík [↱mer∫tek], V., tschek. Digter af den
naturalistiske Skole, f. i Mähren 1863, d. 1912.
Han har særlig i Natur- og Landskabsskildringer
ydet værdifulde Ting, saaledes i Bogen:
»Obrázky« (»Smaabilleder«) 1894, hvori han
uden at knytte nogen Handling dertil skildrer
sydmährisk Natur, i Romanen »Pohádka máje«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
