- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
377

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mrstik, V. - Msgr. - Msidi's Rige - m. sin. - Msta - Mstera - Mstislawl - Mszczonów - mt. - Mtesa's Rige - Muallakât - Muata Jamvo's Rige - Muáwija - Much - Much, Matthaeus - Much, R. - Mucha, Alphonse Marie - Muchovets - Much Woolton - Mucianus - Mucilago - Mucin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(»Et Majeventyr«), 1892, skildrer han en ung
Kærlighedshistorie, der udfolder sig i Læ af de
mähriske Skove. Romanen »Sancta Lucia«
(1893—1903) med sine begejstrede Hymner til
det gl. Prag skildrer en ung mährisk Students
Undergang i Storstaden. I Novellesamlingen
»Stiny« (»Skygger«), 1893, giver han Billeder
af mährisk Folkeliv. Han har desuden udfoldet
en betydelig Virksomhed som Oversætter af
russ. Litteratur og skrevet et litterært Arbejde
om den russ. Digter Pisemskij.
E. D-H.

Msgr. [mǡsænjö.r], Forkortelse for fransk
Monseigneur og ital. Monsignore.

Msidi’s Rige, se Katanga.

m. sin., venstre Haand, se mano.

Msta, Flod i det nordvestlige Rusland,
udspringer i den 12,3 km2 store Sø Mstino Ø. f.
Valdaihøjene, løber først mod NV., derefter
mod SV., hvorpaa den Ø. f. Novgorod
udmunder i Ilmen-Søen. M. (405 km) er sejlbar og
stod tidligere over Wyschnij— Wolotschek i
Kanalforbindelse med Volgas Biflod Tvertsa; en
anden Kanal forbinder nedre M. med Wischera,
et nordligt Tilløb til Ilmen.
G. G.

Mstera, Industrillandsby (Slobode) i det
mellemste Rusland, ligger 125 km V. f.
Nishnij-Novgorod, ved den sejlbare Kljasma og har c.
3000 Indb., der beskæftiger sig med
Skibsbyggeri, Fabrikation af Lærred og Helgenbilleder
(tidligere over 175000 Stykker aarlig) samt
Kornhandel.
G. G.

Mstislawl [msti↱s£av£], By i det vestlige
Rusland, Guv. Mohilev, ligger 96 km: ØNØ. f.
Mohilev ved Wechra og har Handel med Hamp,
Korn, Mel og Heste samt (1900) 10382 Indb.,
hvoriblandt c. 2/3 Jøder.
G. G.

Mszczonów [↱m∫t∫ånuf], By i Polen, i polsk
Vojvodi Warszawa, 40 km SV. f. Warszawa. M.
har (1921) 2445 Indb., mest Jøder.
G. G.

mt., Forkortelse af Meterton.

Mtesa’s Rige, se Uganda.

Muallakât, se arabisk Litteratur,
S. 915.

Muata Jamvo’s Rige, se Lunda.

Muáwija, se Kalif, S. 398.

Much [moк], Flække i Preussen, Rheinland,
ligger 20 km NØ. f. Siegburg, 225 m o. H., ved
Wahn. (1910) 5994 Indb. M. har en Bly- og
Zinkgrube samt Papirfabrikation.
G. G.

Much [moк], Matthaeus, østerr.
Arkæolog, Regeringsraad (1832—1909). Efter
adskillige Aars praktisk Fabrikationsvirksomhed viede
han sig i den senere Del af sit Liv
udelukkende til arkæologisk Gerning. Han udgav bl. a.:
»Die Kupferzedt in Europa« (1886); »Die
Heimat der Indogermanen« (1901); »Die
Trugspiegelung orientalischer Kultur in den
vorgeschichtlichen Zeitaltern Nord- u.
Mitteleuropas« (1907).
H. A. K.

Much [moк], R., Professor i germ. Sprog
og Oldforskning ved Univ. i Wien, f. 1862 smst.;
har bl. a. studeret i Kbhvn; skriver i Hoops
»Reallexikon der germ. Altertumskunde«
Artiklerne om gotogermanske Stammer; har udg.
en kortfattet godt orienterende etn. Haandbog
»Deutsche Stammeskunde« i »Sammlung
Göschen« (1900, 3. Udg. 1920); deltog 1914 i de 12
tyske Sprogmænds Erklæring mod den altyske
Anneksionslære om Vestjydernes Nationalitet.
G. S-e.

Mucha [↱muкa, fransk my↱∫a], Alphonse
Marie
, tschekkisk-fr. Illustrator, f. 24. Juli
1860 i Ivancia (Mähren). Han studerede Kunst
i München, Wien og Paris (Akademiet Julian),
udførte herefter i sit Hjemland forsk.
Freskoarbejder for Grev Emmasof, vendte 1890
tilbage til Paris og uddannede sig videre her,
især under Indflydelse fra J. P. Laurens. M.’s
mondæne Kunstnerfysiognomi gjorde sig hurtig
gældende i parisisk dekorativ Kunst; med
Plakaten (trykt med otte Stene): »Sarah Bernhard
i Gismonda’s Rolle« fejrede han sin første
Triumf; hans senere talrige Plakater o. l.
Arbejder (f. Eks. »Kameliadamen«) er fikse og af
betydelig dekorativ Virkning i Farve og Linier.
Han er ogsaa bleven stærkt benyttet som
Bogillustrator. Af hans mange dekorative Panneaux
(i litogr. Gengivelse) kan nævnes Les saisons,
Les fleurs, Les arts, L’Aurore et Crépuscule og
Les heures des jours (1900). Pragtværket Ilsée,
princesse de Tripoli
indeholder 125
Farvelitografier af ham.
A. Hk.

Muchovets [mu↱кåvæts], Biflod til Bug i
Polen, udmunder ved Brest-Litovsk efter et Løb
paa 106 km, hvoraf de 90 km hører til
Dnjepr-Bug-Kanalen.
G. G.

Much Woolton [↱mãt∫-↱wu.£tən], By i det
vestlige England, i Lancashire, 8 km SØ. f.
Liverpool, har Stenbrud og (1911) 4320 Indb.
G. G.

Mucianus, se Mucius 5.

Mucilago (lat.), Slim. M. Cydoniæ.
Kvædeslim, faas ved at ryste 1 Del Kvædekerner med
50 Dele Vand M. gummi arabici, Gummislim,
en Opløsning af 1 Del arab. Gummi i 2 Dele
Vand.
E. K.

Mucin. Mucinsubstanser (Slimstoffer)
kaldes med et Fællesnavn en Rk.
ejendommelige organiske Forbindelser, der staar
Æggehvidestofferne nær. De er hidtil kun paaviste
i den dyriske Organisme og spiller i denne
og dens Omsætninger en vigtig Rolle. I størst
Mængde dannes de i visse Kirtler
(Mucinkirtler). Nogle af disse Kirtler bestaar kun af en
enkelt Celle (Bægercelle). De findes hos højere
Dyr (Pattedyr og Fugle) spredt mellem
Epithelcellerne i Fordøjelseskanalens og
Luftvejenes Slimhinder, hvis »Slim« de afsondrer,
men hos de lavere Dyr findes de ogsaa og ofte
i uhyre Mængder i den ydre Hud og
Bedækninger. Ofte er Mucinkirtlerne flercellede
(Tungespytkirtlerne), og ofte forekommer Mucinceller
i Kirtler sammen med andre Celler
(Underkæbespytkirtelen hos Mennesket og mange Dyr
— de Lieberkühn’ske Kirtler i Tarmen).
Desuden findes M. i Sener, Brusk og Baand, i
Øjets Hornhinde og Glasvædske, i Navlestrengen
og i Hønseæggets Æggehvide; særlig i de
lavere Dyrs Organisme er Mucinsubstanser
overmaade udbredte. Under sygelige Forhold
hos Mennesket findes de i Bughulens Vædske
og i Svulster i Æggestokkene (Ovarialcyster).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free