- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
380

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muelich, Hans - Muezzin - Mufettisch - Muffat, Georg og Gottlieb - Muffe - Muffe - Muffediser - Muffel - Muffelfarver - Muffelovn - Mufferør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kopierede Michelangelo’s »Dommedag«. M. nød
Ry som Miniaturmaler og udfoldede en stor
og dygtig Virksomhed som Tegner af
kunstindustrielle Genstande (Rustninger,
Smykkesager m. v.). Fl. Mus. bevarer fortræffelige
Portrætter af ham, saaledes Hamburgs
Kunsthalle (München-Patricier, 1559), Münchens
Pinakotek og Karlsruhe-Mus., der ejer fl.
Patricierportrætter. I Sverige et kirkeligt Billede af
storladen Holdning (»Pieta«), draget frem af
Forglemmelse 1912 i Solna (ved Sthlm), 1632
bortført af Svenskerne fra München.
A. Hk.

Muezzin (arab.), Bønneraaber, den
Moskétjener, der ved sit Raab fem Gange daglig
kalder den Troende til Bøn (smlg. Moské). Hans
Kalden, der snarere messes end raabes,
betegnes med Ordet Azan (deraf afledet M.). Dets
arab. Tekst er overs. flg.: »Gud er stor! (tre
Gange gentaget). Jeg vidner, at der ikke er
nogen Gud uden Allah (to Gange). Jeg vidner,
at Muhammed er Guds Udsending (to Gange).
Kom til Bøn! Kom til Frelse! Gud er stor (to
Gange). Der gives ingen Gud uden Allah«. Ved
det første Bønnekald om Morgenen tilføjes,
gentaget to Gange: »Bøn er bedre end Søvn!«.
J. Ø.

Mufettisch (arab. ɔ: Undersøger) er i
Tyrkiet Titel paa Regeringskommissærer, hvem der
betros ekstraordinær Inspektion af forsk.
Forvaltningsgrene. Tillige bruges M. som
Betegnelse for de Embedsmænd, der har med de
fromme Stiftelsers (wakf) Ejendomme at gøre.
J. Ø.

Muffat [↱mofat], 1) Georg, tysk
Orgelmester (c. 1645—1704). Efter at have studeret
i sit Fædreland, i Frankrig (hos Lully) og i
Italien virkede han som Organist i forsk.
sydtyske Stæder (Strasbourg, Wien, Salzburg),
indtil han fik sin Hovedvirksomhed som Organist
og til sidst som Kirkekapelmester og
Hofpagemester i Passau. Hans Mesterskab paa Orglet
var vidt berømt. Som Komponist har han Bet.
som Formidler mellem Syden og Tysklands
Musik. (Instrumentale Suiter, udk. i Nyudgave
i »Denkmäler d. Tonkunst in Oesterreich«, Bd
I—II samt XI. Apparatus musico-organisticus
[1690], ny Udg. af S. de Lange 1888).

2) Hans Søn Gottlieb M. (1690—1770)
levede som Hoforganist i Wien og erhvervede
sig et Navn som Klaverkomponist i nyere Stil
(ny Udg. i »Denkmäler der Tonkunst in
Oesterreich«, Bd III).
A. H.

Muffe. Ordet hører til en opr. germansk
Ordgruppe, der efterhaanden har faaet Bet.
tilhylle. Fra 9. Aarh. hed laadne Bælgvanter i
Frankrig mouffle (lat. muffula). Muffediser
(tysk Müffgen), en Pelsværkscylinder om
Haandledene, kendtes i Italien i 14. Aarh., hed
manizza og kom til Frankrig efter Frants I’s
ital. Krige i 16. Aarh. Sidst i 14. Aarh. bares i
Frankrig Kjortelærmer, som gik videre ud over
Haanden og kunde smøges tilbage over
Haandledet. De hed ogsaa mouffle. Ved Beg. af 16.
Aarh. var Milano Modecentret, og her kom vor
M. i Brug bl. adelige Damer. Den kvindagtige
Henrik III’s M. hed contenance og bonne grâce.
Derefter forsvandt M. i Mandsmoder og kom
først tilbage under Ludvig XIII, og efter den
Tid blev den ogsaa baaren i Danmark.
Ludvig XIV’s Tid var M.’s Guldalder, og M. var
1688 endog reglementeret i Tigerskind for
Rytteriet. 1668 bar Herrer M. i et Baand om
Halsen. I 17. Aarh. blev det Mode at gemme en
meget lille arrig Hund i M. Den hed
Muffehund og var en Race for sig. I første Udg. af
»Barselstuen« optræder i Visitaktens 2. Scene
2. Dame med sin Hund »Fidelle« i M. I 1715 er
M. af al Slags Pelsværk i Brug; desuden
anvendes til M. Fjer, sort Crepe, Klæde, Fløjl,
Plysch-Trip, den kunde ogsaa være besat med
Frynser og Kniplinger (»Fraunzimmer lexicon«,
Leipzig 1715). 1741 kom M. af Fjer i Brug, men
var af Mode 1771 og erstattedes af meget smaa
i Atlask, til Buntmagernes Fortvivlelse. Da
deres Klager ikke hjalp, fandt 1775 en
Buntmager i Caen paa at forære Skarpretteren en
M. i Atlask og betalte ham for at bære den
ved den første forekommende Henrettelse. Det
hjalp, da Petit-maître’rne ikke vilde vanæres.
1776 gjorde en streng Vinter Resten, og M. af
Pelsværk kom atter i Brug. M. blev nu saa
store, at de dækkede hele Brystet. De af
Angoraskind havde Haar saa langt, at det naaede
under Knæet. Revolutionen slog M. ihjel, som
saa meget andet, da Incroyablerne, der var
særlig skabagtige med deres Haandfagter, ikke
kunde bruge den; men 1804 stod den op igen
for en kort Tid. Kvinder anvender endnu M.
om Vinteren.
(Bernh. O.). Elna M.

Muffe (tekn.), et kort Stykke Rør, som
tjener til at forbinde Alksler eller Rør.

Muffediser, se Muffe.

Muffel, Beholder til stærk Ophedning af
Genstande, som hverken maa komme i Berøring
med Brændslet ell. med de ved Forbrændingen
udviklede Gasarter. M.’s Tværsnit er ofte
halvcylindrisk med flad Bund, ell. rektangulært,
Materialet er ildfast Ler ell. Støbejærn, men
M. kan ogsaa have særlig Form efter
Genstanden, den skal indeslutte; den kan være
fremstillet i eet Stykke ell. opbygget af Plader, ofte
forsynet med Fjer og Not. M. anbringes
saaledes i en Ovn, Muffelovnen, at Flammen
kan omgive den paa alle Sider undtagen paa
Forsiden. M. bruges til Indbrænding af visse
Farver i Porcelæns- og Glasmaleriet, til
Paasmeltning af Emaille, til Fremstilling af
Glaubersalt, til forsk. metallurgiske Processer,
saasom ved Probering af Gulds og Sølvs Finhed,
i de kem. Laboratorier ved Bestemmelse af
Askeindholdet af organiske Stoffer.
Carl J.

Muffelfarver er metalliske flusholdige
Farver, der paamales det færdigbrændte glaserede
Porcelæn ell. Fajance, for derefter at
fastbrændes oven paa Glasuren i Muffelovnen. M.
indgaar ikke i nogen kem. Forbindelse med
Glasuren, men fæstnes kun hertil, idet det deri
værende Flus smelter. M. kaldes ogsaa
Overglasurfarver i Modsætning til Underglasurfarver,
der paamales den mer ell. mindre raa
Masse og indbrændes samtidig med Glasuren i
selve Porcelæns- ell. Glatovnen.
Arn. K.

Muffelovn, se Muffel.

Mufferør, Rør, som forbindes ved Muffer,
der enten sidder fast paa dem eller er løse.
Modsætningen til M. er Flancherør, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free