- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
385

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muisca - Mujerado - Muk - Mukden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der gode Arbejder, om end ikke saa
fremragende som de af Mexikanere og Peruanere
præsterede. M. var ivrige Handelsmænd; man
afholdt Markeder, og anvendte Guldstøv som
Penge. Religionen var væsentlig af samme Art
som Mexikanernes, en Dyrkelse af
Naturfænomenerne, forbundet med en rigt udviklet
Mytologi. Af hele denne Kultur findes nu intet
Spor; M. er næsten ganske absorberede af de
indvandrede Europæere og har allerede for
længst opgivet deres Sprog og Religion (jfr
Colombia). (Litt.: W. Bollaert,
Antiquarian etc. researches in New Granada
[London 1860]; Brühl, »Die Culturvölker
Alt-Americas« [Cincinnati 1875—87]; D. G.
Brinton
, The american race [New York 1891]).
(C. Fr.). N. H. J.

Mujerado [muкæ↱raðå], Betegnelse for en
kvindagtig Mandstype. Hos visse Indianerstammer
frembringes denne med Kunst, ved at fremkalde
et Svind af Kønskirtlerne, hvad der medfører
en Ændring til det kvindelige af Personens
ydre Habitus. Hippokrates omtaler disse
Tilstande hos Skytherne.
J. S. J.

Muk er Fællesbetegnelsen for alle de
Former af Hudbetændelse, som forekommer i
Kodebøjningen hos Hesten, særlig paa Bagbenene.
Huden i denne Region er af let forstaaelige
Grunde meget udsat for at blive irriteret, dels
ad ren mekanisk eller kemisk Vej (ved Jord og
Grus eller Gødning og Urin, som tilsøler den
nederste Del af Benene under Arbejdet eller i
Stalden), dels ved at komme i Berøring med
forsk. Infektionsstoffer. Under naturlige Forhold
vil Huden i Kodebøjningen være beskyttet mod
saadanne skadelige Paavirkninger ved de lange,
tætsiddende Kodehaar. Den Brug, vi gør af
Hesten som Husdyr, medfører imidlertid, at den
naturlige Beskyttelse ikke altid strækker til,
saa meget mindre, som Kodehaarene kun alt for
ofte bortklippes, enten blot for Modens Skyld
eller af misforstaaede hygiejniske Hensyn. Da
M. er en Lidelse af meget forsk. Oprindelse og
med et lige saa vekslende Forløb, skelner man
i den veterinære Lægevidenskab mellem flere
Former. Den letteste af disse er en ganske
overfladisk, godartet Hudbetændelse
(Dermatitis erythematosa), som hæves af sig selv, naar
Aarsagerne fjernes. Nok saa hyppig viser M.
sig som en heftigere Betændelse (Dermatitis
eczematosa
) med (serøs) Udsvedning i
Læderhuden og de dybeste Lag af Overhuden,
Løsning af denne under mere ell. mindre tydelig
udtalt Blegne- eller Blæredannelse (Vesikler),
Blottelse af Læderhuden (Excoriation) og
Skorpedannelse. Processen vil som oftest være
ledsaget af Funktionsforstyrrelse (Halthed), som
aftager eller helt hører op under fortsat
Bevægelse. Denne Form vil i Reglen ogsaa let
kunne helbredes, naar Aarsagerne hæves, og
Hesten faar Ro. I modsat Fald forværres
Tilstanden. Huden fortykkes, og ved den idelige
Bevægelse danner der sig mellem de
voldformede Fremstaaenheder med de ofte hornagtige
Overhudsdannelser dybtgaaende Revner
(kronisk M.), som dels forvolder Dyrene megen
Smerte, dels kan danne Udgangspunktet for
Saarinfektioner. Disse optræder snart som en
rosenagtig Betændelse med betydelig og meget
smertefuld Hævelse (Lymphangitis) i det
paagældende Lem, snart som brandige
(nekrotiserende) Processer, der kan blive livsfarlige ved
at angribe Led og Seneskeder
(Mukbrandbyld, se Brandbyld). Til de M.
komplicerende Saarinfektioner maa ogsaa henføres
den saakaldte verrukøse M., som i daglig
Tale gaar under Navn af Pindhose, og
som bestaar i en kronisk Betændelse i
Læderhuden, hvis Papiller vokser frem og danner
større og mindre, uregelmæssige, vorteformede
Knuder. Mellem de derved dannede talrige
grubeagtige Fordybninger og Revner samler de
ikke forhornede og derfor raadnende
Overhudsceller sig som en fedtet, stinkende Masse,
der klistrer de faa tilbageblevne og uregelmæssigt
stillede Haar sammen, saaledes at de
stritter til alle Sider. Deraf Navnet Pindhose.
Lidelsen, som ofte strækker sig langt op ad
Piberne og medfører en betydelig Fortykkelse
af Benet (Elephantiasis), er rimeligvis af
samme Natur som Hovpapillomet (se Hovkræft).
Behandlingen af de alm. Muktilfælde gaar ud
paa at forhindre Udviklingen af
Saarinfektionerne ved omhyggelig Rensning og
Desinfektion, at læge Saarene ved blødgørende,
antiseptiske Omslag, tørrende Salver eller Pudring
og at modarbejde Tilbøjeligheden til
Revnedannelse ved at holde Hesten i Ro.
Komplikationerne maa behandles efter hvert enkelt
Tilfældes Natur.
(G. S.). F. N.

Mukden (Shøngjang), By i Mantshuriet,
Hovedstad i Prov. Fengtien, Station paa den
mantshuriske Jernbane, ligger 49 m o. H. i en
frugtbar og veldyrket Egn ved højre Bred af
Hunho og har c. 250000 Indb. M. gør ved sit
storstadsagtige Anlæg et gunstigt Indtryk. Den
brede Hovedgade er brolagt og paa begge
Sider besat med Butikker. Husene er renligere
og bedre byggede, end man ellers er vant til
at se i Kina. De stærke og vel vedligeholdte
Mure danner en næsten kvadratisk Firkant,
c. 2 km paa hver Led. Hver Side er ved to
Porte delt i 3 lige store Stykker, og de lige
over for hinanden liggende Porte er
forbundne med hinanden ved en bred Gade. Handelen
er ikke ubetydelig, M. er Sæde for en
Guvernør, som bor i det kejserlige Palads, der ligger
midt i Byen, omgivet af en med Taarne
forsynet Mur. NV. f M. findes den sidste
kejserlige Families Grave.
M. V.

Ved M. fandt i Dagene 24. Febr—10. Marts
1905 en af de største Kampe Sted, som den
nyere Krigshistorie har at opvise.

Den russ. Hær, som i Vinteren 1904—05
havde indrettet en stærkt befæstet Stilling i flere
Linier bag hinanden, der strakte sig fra Tschantan
ved Hunho over Schahopu, Bianyupusa til
Kautulin-Passet S. f. Fuschun over en Front
paa henved 90 km, talte i Slutn. af Febr 370
Batailloner, 127 1/2 Eskadroner og 1088 Kanoner,
i alt c. 310000 Mand, foruden 158
Fæstningskanoner og 68 Maskingeværer. Den var leddelt
i 3 Hære: 1. under General Lenevitsch: I.
Armékorps, II., III. og IV. sibiriske
Armékorps og et Øst-Detachement; 2. under
General Kaulbars: I. sib. Armékorps, VIII. og X.
Armékorps, et blandet Skyttekorps og et
Vest-Detachement; 3. Under General Bilderling: V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free