- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
388

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mukhtar Pasha, Achmed - Mukker - Mukkere - Mula - Mulahacén - Múlasýslur - Mulat - Múlaþing - Mulazim - Mulchen - Mulciber - Muld

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kars og gaa tilbage til Erzerum. Kort efter
kaldtes han tilbage til Forsvar af Konstantinopel,
hvor han efter Freden i St Stefano blev
Chef for Generalstaben. Efter 1878 at have
dæmpet en Opstand paa Kreta blev han 1880
Formand for Forsvarskommissionen, i hvilken
Egenskab han støttede de til Reorganisation
indkaldte tyske Officerer, v. d. Goltz m. fl. Han
virkede i mange Aar (1885—1908) som
Overkommissær i Ægypten og blev ved
Revolutionen 1912 Storvesir. Han var da allerede meget
svagelig og traadte derfor tilbage snart efter
den ulykkelige Beg. af Balkankrigen.
E. C.

Mukker ell. oftere Mukkert (holl. Moker,
Smedehammer), Hammer paa Størrelse som en
Forhammer eller lidt større, uden Pen, men
med Bane i begge Ender, føres med to Hænder,
finder særlig Anvendelse til at ituslaa Pigjern til
Stykker egnede til at sætte paa Kupolovnen.
(F. W.). D. H. B.

Mukkere, Königsberger-M., er et Spottenavn,
omtr. det samme som Hængehoveder, for
Præsten Ebel’s (1784—1861) Tilhængere. Paavirket
af Teosofen Schönherr dannede han som
Førstepræst i Königsberg et Broderskab, der
mest fik Tilgang fra adelige Kredse (Grevinde
Ida af Gröben), hvis Lære var en Sammenblanding
af Mystik og Pietisme. Rygter om
Usædelighed bl. Medlemmerne kom ud, en
Undersøgelse blev foranstaltet og Præsten afsat og
idømt høj Straf, som dog blev ophævet af en
højere Instans. Han levede siden i
Württemberg, hans Tilhængere spredtes; senere
Undersøgelser har dog vist, at Rygterne om
Usædelighed var ugrundede. (Litt.:
Hahnenfeld, »Die religiöse Bewegung zu Königsberg«
[1858]; Grev Kanitz, »Aufklärung nach
Aktenquellen über den Königsberger
Religionsprozess« [Basel 1862]).
(H. O-d.). A. Th. J.

Mula, By i det sydøstlige Spanien, Prov.
Murcia, ligger 32 km VNV. f. Murcia og har
Slotsruiner samt (1920) 13000 Indb. 6 km Ø. f.
M. findes jernholdige Kilder.
C. A.

Mulahacén [mula↱þæn], se Cumbre.

Múlasýslur [↱mu.la↱sis.lør], Herreder i det
østlige Island, administrativt inddelte i to
Sysler Suður-M. og Norður-M. Disse Egne er meget
bjergfulde, og en Mængde Fjorde skærer sig
ind fra Ø. mellem stejle 1000—1100 m høje
Fjelde. Selve Fjordpartiet afskæres fra det
indre Højland ved Fljótsdalshjerað, hvor
Indbyggerne udelukkende lever af Faareavl,
medens Fiskerierne i Fjordene aarlig faar større
og større Bet. Begge Syslerne har tilsammen
et Areal af 15400 km2, den sydlige 3960 km2 og
(1920) 5169 Indb., den nordlige 11440 km2 og
(1920) 3818 Indb. Af hele Arealet kan knapt
Halvdelen regnes til beboet Land, alt det andet
er stenede Fjelde og Ørkener. Befolkningen er
tættest ved Kysten, hvor der er mange
Fiskevær, men mest spredt, hvor Faareavlen er
Hovederhverv. Hvor stor Rolle Faareavlen
spiller i disse Egne, ses deraf, at Indb. i Norður-M.
1920 ejede 44494 Faar ell. omtr. 1160 for hvert
100 Mennesker, samtidig havde hele Landet 610
Faar for hvert 100 Indb. Østlandets Torske- og
Sildefiskerier har i de sidste Aartier taget et
stort Opsving, saa at der er opstaaet ny
Fiskevær ved fl. Fjorde, og om Sommeren er der
en stor Tilstrømning af Fiskere fra Sydlandet
og fra Færøerne. Nordmændene tager ogsaa en
betydelig Del i Fiskerierne, Handelen og
Skibsfarten. De fornemste Handelspladser er:
Vopnafjörður, Seyðisfjörður, Eskilfjörður og
Djúpivogur.
(Th. Th.). B. Th. M.

Mulat, se Blandede.

Múlaþing [↱mu.laþeŋ], et Ting og en
Vaartingskreds i Østfjerdingen paa Island, har sit
Navn af Fjeldryggen Múli, der adskiller
Skriðdal og Geitdal i Sønder-Múlasyssel. Under
denne Fjeldryg, hvor Gaarden Múli, nu
þingmúli, ligger, blev Vaartinget afholdt. Dette
Tingsted blev ikke alene benyttet af
Múlatingkredsen, men vistnok ogsaa efter c. 990 af
Sunnudalstingkredsen.
B. Th. M.

Mulazim [-zim] (arab.) betegner i Tyrkiet i
den civile Embedsverden omtr., hvad vi vilde
kalde candidatus juris; i Hæren betyder M.
Løjtnant (m.-i-evvel, Premier-, m.-i-sâni,
Sekondløjtnant).
J. Ø.

Mulchen [↱mult∫æn], By i det mellemste
Chile, i Prov. Bio-Bio, ligger ved Floden
Bio-Bio, den betydeligste af Chiles Floder, i en
frugtbar Egn og ved en Sidebane fra den store
Nord-Sydbane. Den er Hovedstad i Dept af
s. N. og driver Handel med Korn og Uld samt
Bygningstømmer, der let hidføres fra de
nærliggende store Skove. 7300 Indb.
G. G.

Mulciber, Tilnavn til Vulcanus som Gud
for kunstfærdigt Metalarbejde (»Smelteren«).

Muld har en dobbelt Bet., dels
Muldjorden (Madjorden, Overgrunden) ɔ: hele det Lag
af Jordskorpen, som overhovedet er kendelig
paavirket af Plantevæksten, dels Muldlaget
(Jordbundsdækket) ɔ: det af Plantesamfundets
Affald umiddelbart opstaaede tynde Jordlag
imellem det endnu uforandrede Planteaffald
(Løv, Naale) og Overgrunden.

M. i Bet. Muldjord bruges om Ager- og
Havejord, hvor de øverste Lag stadig vendes og
findeles ved den aarlige ell. dog hyppige
Bearbejdning, og hvor der saaledes ikke bliver
noget sammenhængende Affaldslag liggende
oven paa Jorden, medens den paaførte Gødning
bringes ned i Jorden ved Bearbejdningen;
M. opstaar derved, at Regnvandet og forsk. Dyr,
især Regnorme, bringer de organiske Stoffer
fra den formuldede Gødning og fra de
henfaldne Rødder ned i Jorden, hvor de aflejres omkr.
og imellem de mineralske Korn. Virkningen er,
at Jorden findeles og faar en graabrunsort
Farve, som dog ikke er stærkere, især ikke paa
sandet Jord, end at den mineralske Jordbunds
opr. Farve ofte skinner saa stærkt igennem, at
den væsentligst præger Arealets Farve som
Helhed. Muldlagets Tykkelse kan være givet med
den Dybde, til hvilken Bearbejdningen er naaet
(Reolpløjning, Undergrundspløjning, Reolgravning,
Kuldgravning), men oftest afhænger den
af Jordens Fugtighed, hvorfor Dræning har
virket stærkt til at forøge Overgrundens Dybde;
denne har stor Indflydelse paa Jordens
Ydeevne, idet den er et nogenlunde umiddelbart
Udtryk for »Rodrummet« og derved, paa en
given Jord, for Planternes Adgang til mineralsk
Næring, ligesom Planternes Evne til at
modstaa langvarig, stærk Tørke i høj Grad forøges,
naar Muldjorden bliver dybere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free