- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
389

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muld - Muldalsfossen - Muldbjerg Grund - Mulddannelse - Mulde - Mulder, Gerard Johannes - Mulder, Lodewijk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

M. i Bet. Muldlag hører til de saakaldte
naturlige Humusformer, ɔ: dem, der
optræder som blivende Dannelser paa Arealer,
hvor Mennesket ikke bearbejder Jorden. M.’s
Farve er sort ell. graasort, Konsistensen løs,
grynet, og Tykkelsen indtil c. 10 cm med en
vag Grænse nedadtil mod Overgrunden; M.
reagerer svagt alkalisk ell. neutralt, idet den
dog kan indeholde fri Kulsyre, som imidlertid
gaar bort ved Kogning; Jordens mineralske
Korn udgør c. 90 % af M.; de organiske
Stoffer i denne er muldsure Salte og neutrale
Muldstoffer; M. opstaar derved, at
Plantesamfundets Affald sønderdeles og fortæres af en
Rk. Dyr og Planter (Insekter, Regnorme,
Svampe, Bakterier m. m.), af hvilke
Regnormene har størst Bet., idet de sluger de
mineralske Korn sammen med de henfaldende
Plantedele og aflejrer det hele som
Ekskrementer oven paa Jorden; M. kan derfor ogsaa
defineres som det Lag, der saaledes holdes i en
stadig Bevægelse, ved hvilken de urteagtige
Planter hyppes samtidig med, at Laget synker
sammen, idet de vandrette Regnormegange
fyldes. P. Gr. heraf er M. blød at træde paa og
bærer en urteagtig Plantevækst, som for
største Delen har vandret Rodstok: Anemone,
Skovmærke (Asperula odorata), Bingelurt
(Mercurialis perennis), Skovsyre (Oxalis
Acetosella
), Enblomstret Flitteraks (Melica uniflora)
m. m. — M.’s Bet. ligger væsentligst deri, at
der under den dannes en Overgrund med de
samme Egenskaber som den stadig bearbejdede
Jord. Naar det Plantesamfund, under hvilket
M. er dannet, af en ell. anden Grund bliver
lysstillet, saa Solen kan naa Jorden, ophører
Mulddannelsen, og Arealet bliver enten dækket
med en helt anden, urteagtig Plantevækst, især
Græsser, ell. det bliver nøgent og fast
(»forbrændt«), idet en stor Del af de organiske
Stoffer hurtig omdannes til Kulsyre og Vand,
medens de mineralske Korn falder tæt sammen;
der opstaar muldblottet Bund; denne
Omdannelse kan efterhaanden naa langt ned i
Overgrunden, og man faar da »død Jord«
foroven. Ogsaa udtørrende Træk hen over Jorden
kan standse Mulddannelsen, men Planteaffaldet
bliver da liggende og gaar efterhaanden over til
Mor. Der forekommer alle mulige Overgange
mellem de udprægede Former, som derfor kan
findes snart pletvis mellem hverandre, snart
hver for sig dækkende store samlede Arealer.
(Litt.: P. E. Müller i »Tidsskr. f.
Skovbrug«, Bd III og VII og i »Overs. o. Videnskab.
Selsk. Forhandlinger«, 1894).
C. V. P.

Muldalsfossen, smukt Vandfald i
Muldalselven paa Søndmøre i Møre Fylke, Norge.
M. H.

Muldbjerg Grund, en lille Stenrøse i
Kattegat, 8 km S. f. Limfjordens Munding og 5 km
Ø. f. Nordenden af Muldbjerg. Paa det lægeste
er der 2 m Vand. Grunden falder paa Østsiden
stejlt af til 6 m og er afmærket. Inden for M. G.
findes en brugelig Ankerplads for Smaaskibe,
der kan ligge her selv med Paalandsvind, da
Grunden og det langt udskydende Flak giver
Smulning. Denne Ankerplads hedder
Muldbjerg Krog.
G. F. H.

Mulddannelse er et Led i Udviklingen fra
organisk til uorganisk Stof, i Hovedsagen fra
Kulhydrater til Kulsyre og Vand, og omfatter
de Trin, hvor det organiserede Stof i
Planteaffald gaar over til uorganiseret Humuskul, fri
Humussyre, og humussure Salte; se for øvrigt
Muld.
C. V. P.

Mulde [↱molde], næst Elben den betydeligste
Flod i Staten Sachsen, opstaar 3 km N. f.
Colditz ved Forening af Zwickauer M., der
udspringer i det sachsiske Vogtland, 740 m o. H.
nær Grænsen til Böhmen, og Freiberger M.,
der kommer fra en Højde 680 m o. H.
hinsides Grænsen og optager Zschopau. Den
forenede Flod løber gennem en bred Dal i NNV.
og udmunder neden for Dessau i Elbens
venstre Bred. Den forenede Flod er 124, Zwickauer
M. 128 og Freiberger M. 102 km lang. M. har
ofte foroven et rivende Løb, medens der i dens
nedre Løb er lave, fugtige Strækninger; her
dyrkes, paa begge Sider af M., megen Tobak,
G. G.

Mulder [↱mø£dər], Gerard Johannes,
holl. Kemiker og Læge, f. 27. Decbr 1802 i
Utrecht, d. smst. 18. Apr. 1880. M. studerede fra
1819 ved Univ. i Utrecht, hvor han lagde sig
saavel efter Medicin, som efter Naturvidenskaber
og Matematik; 1825 tog han Doktorgraden
i Medicin og Farmaci og nedsatte sig derefter
som praktiserende Læge i Amsterdam; 1826
overtog han en Stilling som Lektor i Fysik ved
det bataviske Selskab i Rotterdam og som
Lærer i Botanik i Apotekerforeningen smst.; da
der i Rotterdam 1827 blev oprettet en klinisk
Skole, blev M. ansat som Lærer i Botanik og
snart efter tillige som Lærer i Kemi ved denne;
desuden docerede han Farmaci og Farmakologi
samt Zoologi. 1841 blev han Prof. i Kemi i
Utrecht og virkede i denne Stilling til 1868. Af
hans Værker, af hvilke fl. har haft Bet. for
Fysiologien og Agrikulturkemien, skal nævnes:
»Leerbock der scheikundige werktuigkunde«
(1832—33), »Proeve eener algemeene
physiologische Scheikunde« (1843), »Chemie des
Weines« (1856), »Chemie des Bieres« (1858),
»Chemie der Ackerkrume« (1862). M. er Forf. til
talrige Afh., der findes spredte i forsk.
Tidsskrifter. Han var 1826—32 Medredaktør af
»Bijdragen tot de natuurkundige Wetenschappen«
og (fra 1833) af »Natuur- en scheikundig
archief« samt af Bulletin des sciences physiques
et naturelles en Neerlande
; fra 1842 redigerede
han »Scheikundige onderzoekingen gedaan in
het laboratorium der Utrechtsche Hoogeschoel«.
(O. C.). R. K.

Mulder [↱mø£dər], Lodewijk, nederl. Forf.,
(1822—1907), uddannede sig først som Militær
og var 1861—59 Lærer ved det kgl. Militærakademi.
Efter 25 Aars Tjeneste i Hæren fik han
Afsked og var i nogle Aar Inspektør ved den
lavere Undervisning i Utrecht. Hans litterære
Arbejder er dels af æstetisk Art, dels og
overvejende af historisk Natur. Han har skrevet en
Bog om Felttoget 1848 i Slesvig-Holsten (1856);
men hans Popularitet som historisk Forf. beror
især paa tvende Rækker historiske
Fortællinger, hvoraf den ene har hentet sit Stof fra
Nederlandenes, den anden fra den almindelige
Historie: »Handlingen tot de kennis der
Vaderlandsche Geschiedenis« (12. Udg. 1880);
»Handlingen tot de kennis der Algemeenen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free