- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
390

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mulder, Lodewijk - Muldfjæl - Muldjord - Muldlag - Muldsluffe - Muldstoffer - Muldvarpe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Geschiedenis« (8. Udg. 1880). Af ’hans æstetiske Skr kan
nævnes: »Jan Faessen«, historisk (Roman i to Bd,
endvidere: »De kiesvereeniging van Stellendijk«
(1880), et Lystspil, og »Een gevaarlijke
vriendendienst«, ligeledes Lystspil (1890). Hans Biografi
er skrevet af Jan ten Brink.
(A. I.).

Muldfjæl, se Plov.

Muldjord, se Muld.

Muldlag, se Muld.

Muldsluffe er et Redskab, som bruges til
Transport af Jord ved Planerings- og
Kultiveringsarbejder. M. bestaar af en lav, bred, fortil
aaben Kasse, hvis Bund har en skarp
jernbeslaaet Forkant. Sidestykkerne kan tjene som
Slædemeder og forsynes med Trækkroge. M.
trækkes af 1—2 Heste og styres af en Stang;
den fyldes ved at trækkes hen over den Jord,
der skal flyttes, idet Kusken ved Hjælp af
Stangen holder Forkanten mod Jorden. Under
Aflæsningen hæves Stangen; Forkanten tager da
fat i Bunden, og M. med Indhold kippes
forover. Er Jorden løs og den ikke skal transporteres
for langt, er M. et praktisk Redskab, hvor
der ved Hestekraft kan udføres et betydeligt
Jordflytningsarbejde. Skal Jorden flyttes et
længere Stk. Vej, bruges M. med en større
Kasse, som hænger frit i en Ramme, der bæres
af Slædemeder ell. Hjul. Ved Tømningen kippes
kun Kassen, medens Rammen staar stille.
A. C-n.

Muldsluffe.
Muldsluffe.


Muldstoffer, Humusstoffer,
Huminstoffer, udgør en Hovedbestanddel af
Muldjorden; de har oftest en brun ell. sort Farve;
dog er Kildesyre (Krensyre) næsten ufarvet; i
Luften bliver den dog snart brun og gaar over
til Kildesatssyre (Apokrensyre). Foruden de
nævnte Syrer har fl. a. M. en sur Reaktion,
f. Eks. Ulminsyre og Huminsyre, medens
Ulmin og Humin o. a. er neutrale. Kilde- og
Kildesatssyre er opløselige i Vand, medens
Ulmin- og Huminsyre er tungtopløselige deri.
De sidstnævnte opløses derimod i Alkalier.
Neutrale M. er tungtopløselige baade i Vand
og i Alkalier. Sætter man Opløsninger af
muldsure Alkalier til Opløsninger af andre
Metallers Salte, fremkommer der Bundfald, som er
tungtopløselige ell. uopløselige og har samme
Udseende som M. Ved Sønderdeling af forsk.
Kulhydrater med Alkalier ell. Syrer dannes
Produkter, som ligner M. De M., som opstaar
ved Formuldning af Cellestof ell. ved
Sønderdeling af Sukker, synes ofte tilnærmelsesvis at
være sammensatte som kulstofrigere
Kulhydrater; dette er Tilfældet med Humin og Ulmin
samt med Humin- og Ulminsyre, hvorimod
Kildesyrerne indeholder mere Ilt. De egl. M.
indeholder sædvanlig en ikke ringe Mængde
Kvælstof (3—4 %); noget af dette er til Stede
som muldsur Ammoniak. Anskuelserne om M.’s
Bet. for Planternes Ernæring har til de forsk.
Tider været forsk. En Tid lang gjaldt den
saakaldte Humus-Teori, iflg. hvilken M. og
de organiske Stoffer i Jorden udgør Plantens
Hovednæring, for rigtig og forsvaredes navnlig
af den berømte tyske Landøkonom A. Thaër
(d. 1828) og efter ham, af de tyske
»Naturfilosoffer«. Humus-Teorien undervurderer
ganske Luftens Kulsyres Bet. som Næringsstof for
Planten; det er Liebig’s Fortjeneste henimod
Midten af 19. Aarh. at have omstyrtet den
nævnte Teori. M. H. t. M.’s Bet. som
Plantenæringsmiddel henvises i øvrigt til
Ernæring.
(O. C.). R. K.

Muldvarpe (Talpidæ). Til denne
Insektæderfamilie hører to indbyrdes ret forsk.
Grupper: Desmanerne ell. Spidsrotterne
(Myogalinæ) (se Desman) og de ægte M.
(Talpinæ), udpræget gravende Former, der i
Ydre og Levemaade ligner hinanden meget.
Den bedst kendte Type er vor alm. M. (Talpa
europæa
). Det er et lille, c. 15 cm langt Dyr,
hvis hele Form — som gravende Dyrs i Alm.
— er udpræget cylindrisk med korte Lemmer,
spids Snude og kort, tyndhaaret, skælklædt
Hale, kun 2—3 cm lang. Hovedet er langt og
fladt, spidst kegleformet og ender med en lang,
meget bevægelig, i Spidsen nøgen, kødfarvet,
skiveformet Tryne, der i sit Indre afstives af
en lang Brusk. Overlæben dybt spaltet og furet
i Midten. Tandsættet bestaar af 44 Tænder,
ordnede i tætsluttede Rækker; Tandformlen
3/3 · 1/1 · 4/4 · 3/3; Tandsættet faar et vist
Rovdyrpræg ved de smaa Fortænder og de lange,
spidse, skarpe, krumme Hjørnetænder i
Overkæben, hvortil svarer et Par lgn. i
Underkæben, her første Kindtand, medens
Hjørnetanden har Form som Fortænderne.
Kindtænderne er typiske, meget spidse
Insektædertænder, hvis Spidser sidder i et W. Øjnene er
meget smaa, skjulte mellem Haarene ligesom
Øreaabningerne, der mangler en ydre
Ørebrusk. Hovedet synes at sidde helt nede
mellem Skuldrene, da Halsen er ret kort og
Forlemmerne er trukne mærkelig langt frem.
Forbrystbenet naar med sin forreste Rand helt
frem under 2. Halshvirvel og er saaledes
blevet en temmelig lang, smal Knogle, der er
udstyret med en Kam til Fæste for Brystmusklerne.
Nøglebenet er nærmest terningformet og
gaar fra Forbrystbenets Forende hen til
Overarmen, men staar slet ikke i direkte
Forbindelse med det mærkelig lange, smalle
Skulderblad, der kun er affladet ved sin bageste Rand,
som netop naar hen over Brystkassen.
Overarmen er kort, overordentlig bred og flad ved
begge Ender og udstyret med forsk. meget
store og stærke Lister og Kamme til
Muskelfæste. Underarmen har en tilsvarende stærkt
udviklet Albu; hele Lemmet bærer Præg af stor
Styrke, ligesom dets Plads saa langt fremme
giver det en meget fri Bevægelighed og
bidrager til, at Kløerne kan naa at grave Jorden
bort foran Dyrets Snude, uagtet Armen er saa
kort. Haanden er nøgen og vender den
skiveformede, kødfarvede Haandflade udad; den er
blevet uforholdsmæssig bred, idet alle Knoglerne,
navnlig yderste Fingerled, der bærer de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free