Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muller, Jørgen Peter - Muller, Peter Lodewijk - Mullerupfundet - Mullicit - Mullidæ - Mullingar - Mullion - Mulready, William - Mulsant, M. E. - Mulsum - multa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gode Vane at gøre nogle Minutters
Hjemmegymnastik om Morgenen før Badet. Han har
ogsaa agiteret stærkt for Luftbad med kraftig
Frottering af Huden og for
Aandedrætsgymnastik. Fra 1912 har M. været bosat i London,
hvor han har oprettet et M.-Institut for
Gymnastik.
K. A. K.
Muller [↱mø£.ər], Peter Lodewijk,
nederlandsk Historiker (1842—1904), blev først Lærer,
senere ansat i Rigsarkivet, 1878 Prof. i Historie
i Groningen, 1883 i Leyden. Af hans Skr skal
nævnes: »De staat der Vereenigden
Nederlanden in de jarenzijner wording 1572—74« (1872),
»Wilhelm von Oranien und George Friedr. von
Waldeck« [2 Bd, 1878), »Onze gouden eeuw«
(3 Bd, 1896—98), »Geschiedenis von onzen tijd
sedert 1848« (2 Bd, 1902—06).
Mullerupfundet, fra den ældste hidtil kendte
Stenalder i Danmark, fremdroges 1900 og flg.
Aar ved Undersøgelser for Nationalmuseet. Det
var det første større Fund fra Tiden forud for
Køkkenmøddingtiden, og det blev snart erkendt,
at det tilhørte en særlig, ældre Periode,
geologisk »Fastlandstiden«, efter en særlig Snegleart
ogsaa kaldet »Ancylustiden«. Det blev
Udgangspunktet for en lang Rk. Undersøgelser i Ind- og
Udland, hvorfor Tidsalderen alm. kaldes
Mulleruptiden ell. Maglemoseperioden
(»Benalderen«).
Fundstedet er et Par lave Holme i en
fordums Sø i nuv. Maglemose i Vestsjælland; der
har været Beboelse, som har efterladt et
Kulturlag med Flintsager i forholdsvis mindre Tal, fl.
Sager derimod af Ben og Horn, talrige
Dyreben. Dyrelevningerne er særlig talrige af Urokse
og Elsdyr, som kun sparsomt forekommer i de
ældste Køkkenmøddinger. Betegnende for
Kulturtrinet er, at Lerkar mangler; man var ikke
naaet til at fremstille saadanne. Den samme
Kultur kendes bl. a. fra store Bosteder i
Sydsjælland, ved Sværdborg og Holmegaard, men
har været udbredt over Øerne ligesom i Skaane.
Lignende, beslægtede Trin kendes fra
Østersølandene, Nordtyskland og Frankrig. Vel er den
Kløft (»Hiatus«), som skiller den palæolitiske
Stenalder (Oldstenalderen) fra Nystenalderen
(neolitisk Tid) ikke dermed udfyldt, men
Tilnærmelserne mellem det gl. Tidsrums sidste
Frembringelser og det yngre første Trin er blevet
større. Fundet tilhører som al anden hidtil kendt
dansk Stenalder Nystenalderen. (Litt.: G.
Sarauw i »Aarb. f. nord. Oldk.« 1904; K. Friis
Johansen, »Aarb. 1919«).
H. A. K.
Mullicit, d. s. s. Vivianit.
Mullidæ, se Mullefisk.
Mullingar [mă£iŋ↱ga.ə]. By i Republikken
Irland, Hovedstad i Shiret Westmeath, ligger 75
km V. f. Dublin ved Royal-Kanalen og er
Knudepunkt paa Dublin—Galway-Banen. Byen er
Sædet for den kat. Biskop over Meath, har en stor
Infanterikaserne, og betydelige Kvæg- og
Hestemarkeder, 4500 Indb.
N. H. J.
Mullion [↱mă£jən]. Landsby i det sydvestlige
England, i Cornwallshire, 8 km N. f. Forbjerget
Lizard, har en berømt Hule og 700 Indb.
N. H. J.
Mulready [mă£↱redi ell. ↱mă£redi], William,
eng. Maler, f. 1. Apr. 1786 i Ennis (Irland), d.
7. Juli 1863 i London. M. (Elev af Akademiet i
London, 1816 Akademimedlem) var en
overordentlig flittig Kunstner, malede Landskaber,
Arkitekturbilleder, Historiemalerier, men
samlede sig dog snart om Genremaleriet. Paa dette
Omraade vandt han Berømmelse og Popularitet
som faa andre af Englands Kunstnere. I
Tidsrummet 1804—62 udstillede han 78 Arbejder
paa Royal Academy; en stor Mængde af hans
bedste Værker ses nu i Kensington-Museet,
andre (deriblandt et af hans tidligste og
betydeligste, Fair Time [1809, to berusede Mænd
vender hjem]) i Londons Nationalgaleri. Til
hans første Genrestykker hører
»Snedkerværkstedet« (1809) og »Den afbrudte Kamp«. Andre
berømte Arbejder: »Bryllupsdragten vælges«,
»Vadestedet«, »De syv Livsaldere« m. m. Han
var ogsaa stærkt sysselsat som Bogillustrator;
Suiten af Børnebøger indlededes 1807 med
The Butterfly’s Ball; 1843 udkom
Illustrationerne til Vicar of Wakefield. (Litt.: E.
Steffens, M. [1867]; J. Dafforne, Pictures by
M. [1873]; R. Liebreich, Turner a. M.
[London 1888]).
A. Hk.
Mulsant [myl↱sã], M. E., fransk Entomolog
(1797—1880), d. som Bibliotekar i Lyon, har
navnlig indlagt sig Fortjeneste som
Systematiker paa Billernes Omraade. Hans vigtigste
Arbejde er Histoire naturelle des Coléoptères
de France, som han udgav i Forening med C.
Rey (23 Bd, 1842—78).
R. H. S.
Mulsum (lat.), Mjød, en Drik, der hos de
Gamle tilberedtes af Vin og Honning, som
blandedes sammen.
H. H. R.
multa (ell. mulcta), lat. Pengebod, Mulkt.
m. kendtes i rom. Ret dels som Tvangsmiddel,
dels som Straf. Det republikanske Imperium i
den Skikkelse, hvori det var overført fra
Kongedømmet, omfattede ikke blot den politiske
Statsmyndighed. Det tilkom de øverste
Magistrater (Konsuler, Prætorer, Censorer) selv at
haandhæve saavel deres egen Myndighed som
i det hele den bestaaende Retsorden. Af Retten
til at befale, og det hertil knyttede Ansvar for
Statens Styrelse, fulgte Retten og Pligten til
over for den Genstridige at anvende de
Tvangsmidler, som fandtes nødvendige (coercicio). —
Ved Siden af Fængsling var m. det almindelige
Tvangsmiddel (multæ dictio). Allerede før de
12 Tavlers Love blev der ved en Lov sat en
Maksimalgrænse for Bødernes Størrelse (m.
maxima ell. suprema). Men opr. har den
magistratiske Tvangsmyndighed sikkert været
ubegrænset. Grundbetydningen af Ordet m., der
har Forbindelse med multus, er utvivlsomt
»Multiplikation«. Bøden, der altid har været
ansat i det gængse Betalingsmiddel, paalagdes
opr. i Hoveder af Smaa- og Storkvæg (Faar og
Okser). Magistraten begyndte med at paalægge
en Bod af et Faar, ved fortsat Ulydighed
føjedes eet til, dernæst en Okse, dernæst to
Okser og saaledes videre indtil 30 Okser. P.
Gr. a. denne successive »Formerelse« af
Bodens Størrelse benævnedes den m. Senere,
efter den rom. Tradition ved den julisk-papiriske
Lov af Aar 324/430, omsattes Bøderne i
Penge. — Som Straf kendtes m. fra gl Tid
saavel i den offentlige som i den private Strafferet.
C. W. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
