- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
396

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Multan - multa nocent - Multe - Multebær - Multefisk - multipel Sklerose - Multigraf - multilokulær - Multipara - multipleks - Multiplekstelegrafi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Multan (eng. Mooltan), By i det
nordvestlige Forindien, Prov. Pandshab, ligger 6 1/2
km fra venstre Bred af Tshinab og har (1921)
86251 Indb., hvoraf (1911) 37341 Hinduer, 2659
Sikher, 55686 Muhammedanere, 2105 Kristne.
Der drives Silke- og Bomuldsvæveri,
Fabrikation af Tæpper og emaillerede Varer. Som
Knudepunkt for fl. Jernbaner har M. en
gunstig Beliggenhed for Handelen og er en vigtig
Oplagsplads for Landbrugsprodukter fra
Pandshab og Afghanistan saavel som for europ.
Fabrikater. M. er en meget gl By og hed i
Oldtiden Kasyapapura.
M. V.

multa nocent (lat.), »det er skadeligt, naar
der er for meget«.
H. H. R.

Multe, den almindelige eller tyklæbede,
se Multefisk.

Multebær, se Rubus.

Multefisk (Mugilidæ), en Familie af
Pigfinnefiskene, har en temmelig langstrakt, ikke
synderlig sammentrykt Krop, der er dækket med
glatte Skæl af anselig Størrelse. 2 korte, vidt
fra hinanden staaende Rygfinner, af hvilke den
forreste kun indeholder 4 Straaler; Bugfinnerne
sidder et Stykke bag ved Brystfinnerne og har
1 Pigstraale og 5 Blødstraaler. Mundaabningen
er lille; Tænderne mangler eller er meget
smaa og børstelignende. En sammenhængende
Sidelinie ses ikke. M.’s Familie omfatter 4
Slægter med c. 100 Arter, udbredte over de
tempererede og tropiske Have; de søger dog
ogsaa op i Brakvand og i ferske Vande, der
staar i Forbindelse med Havet. M. lever af bitte
smaa Dyr eller sluger henfaldende organiske
Stoffer; deres Svælg er uddannet til et
Filtreringsapparat, der hindrer større Dele i at
komme ned i Maven. 3 Arter af Slægten Multe
(Mugil) kendes fra nordiske Have, men kun een
af dem forekommer i større Antal, nemlig
den alm. eller tyklæbede M. (M. chelo),
hvis Overlæbe er tyk og udstyret med
vortelignende Huddannelser; den bliver over 0,5 m
lang og er blaagraa paa Ryggen, sølvhvid paa
Siderne og har mørke Længdestriber. Den
forekommer alm. i Middelhavet, ved Frankrig
og England og optræder ofte i uhyre Stimer;
Sommer og Efteraar besøger den af og til de
danske Farvande indtil ned i Bælterne og
Sundet, og ved det sydlige Norge fiskes den
undertiden. Kødet er meget fint, fedt og
velsmagende og derfor en yndet Spise i Sydeuropa og
Frankrig; af Rognen tilbereder man en Kaviar.
Ad. J.

Multefisk.
Multefisk.


multipel Sklerose, se dissemineret
Sklerose
.

Multigraf, se Hektograf.

multilokulær (lat.), flerrummet, bruges
særligt om visse cystiske Svulstformer (f. Eks. visse
Æggestokssvulster), som ikke bestaar af et
enkelt Hulrum, men som ved Skillevæggene er
delte i flere saadanne. Som m. (eller alveolær)
betegnes endvidere en særlig Form af
Echinokoksygdommen, hvor der i Leveren eller andre
Organer findes Masser af smaa Echinokokcyster.
(Lp. M.). Johs. F.

Multipara (lat.), Flerfødende, som har født
før, modsat Primipara, Førstefødende.
Nogle skelner mellem M. og Pluripara, hvor
det første skulde antyde et større Antal af
tidligere Fødsler; men i Reglen bruges de to
Ord i Flæng.
(Lp. M.). J. P. H.

multipleks (lat.), mangfoldig.

Multiplekstelegrafi, Mangefoldstelegrafi, (i
Modsætning til Simplekstelegrafi) kaldes
saadanne Telegraferingsmetoder, ved hvilke en
enkelt Ledning benyttes til Befordring af flere
end eet Telegram ad Gangen. Disse Metoder,
der i stor Mængde er fremkommet siden
Midten af forrige Aarh. til Afhjælpning af
Telegramtrafikkens overordentlige Tilvækst,
kan henføres til to Hovedgrupper, hvoraf den
ene, A) samtidig M. er baseret paa samtidig
Optræden af fl. forsk. elektriske Strømløb i den fælles
Ledning, medens den anden, B) vekselvis M.
afvekslende stiller Ledningen til udelukkende
Raadighed for hvert Kredsløb. A) Ved
samtidig M. staar de korresponderende
Apparatsæt i permanent Forbindelse med
Ledningen, og den heri af de forskellige Kredsløb
dannede sammensatte Strømtilstand maa ved
Modtagningen atter ophæves saaledes, at hver
enkelt Arbejdsstrøm kun paavirker netop det
Apparat, for hvilket den er bestemt. De
herunder hørende Arter af M. adskiller sig
væsentligt, efter som sædvanlig Jævnstrøm eller
andre Energikilder anvendes ved Telegraferingen.
Det første er Tilfældet ved M. i sin
simpleste Form, nemlig, hvor Ledningen er fælles
for to Kredsløb, der enten kan foregaa i
modsatte Retninger, altsaa ved samtidig
Telegrafering mellem to Stationer indbyrdes (Dupleks),
ell. ogsaa ved Etablering af to indbyrdes
uafhængige Kredsløb fra en Station til to andre paa
samme Ledning (Dipleks). Ved Dupleks
(Modtegrafering) gælder det altsaa om, at den
udgaaende Strøm ikke paavirker den sendende
Stations eget Modtagerapparat. Dette opnaas i
Reglen ved, at der samtidig med
Sendestrømmen dannes en lokal Strømkreds
(Kompensationsstrømmen), hvis Styrke og Retning
afpasses saaledes, at de to Strømme ophæver
hinandens Indvirkning paa Egenmodtageren. Det
første Forslag hertil er angivet af den østerr.
Telegrafdirektør Gintl 1853.
Kompensationsstrømmen blev her frembragt af et særligt
»Udligningsbatteri«, der sluttedes samtidig med
Sendebatteriet, og de to Strømme passerede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free