Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Multiplekstelegrafi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modsat virkende Elektromagnetvindinger i
Modtagerapparatet. Denne Metode
(Differentialmetoden) fik dog først praktisk Bet. efter en
i 1854 samtidig af Frischen og Siemens &
Halske i Berlin angivet Forbedring, hvorved
Kompensationsstrømmen dannedes som en af
selve Sendebatteriet afgivet Delestrøm, der
sluttedes gennem en som Traadrulle dannet
»kunstig Ledning«, hvis Modstand saa nær som
muligt svarede til den virkelige Lednings.
Stearns i Boston 1868 og Muirhead 1874 har
yderligere forbedret Metoden og muliggjort dens
Anvendelighed paa længere Ledninger ved
Indretning af den kunstige Ledning paa en saadan
Maade, at baade Modstand og Kapacitet i den
virkelige Ledning var taget i Betragtning. Det
sidste er i Særdeleshed nødvendigt, naar det
drejer sig om Dupleksekspedition paa lange
undersøiske Telegrafkabler. Stearns’
Forbedring medførte tillige, at en anden allerede
af Maron 1863 angivet Metode til
Duplekstelegrafering fik praktisk Bet. Efter denne
(Brometoden) behøver Modtagerapparaterne ikke at
være differentialt beviklede, idet de indskydes
i en saakaldt Wheatstone’s (s. d.)
Broopstilling, hvori Sendestrøm og Kompensationsstrøm
danner saadanne elektriske Forhold, at
Egenmodtageren forbliver strømløs under
Sendingen. Begge Metoder, og særlig den sidstnævnte,
benyttes i udstrakt Grad i vore Dage paa alle
vigtigere Telegrafforbindelser. — Det første
Forslag til Diplekstelegrafi
(Dobbelttelegrafi) er ligeledes angivet af
Gintl (1855) og senere af Stark, Kramer o. a.
Den af Edison 1874 indførte Metode løser
imidlertid Problemet paa bedste Maade og bestaar
i, at man for de to Kredsløb anvender to forsk.
ved alm. Simplekstelegrafi ellers enkeltvis
benyttede Telegraferingsmetoder, nemlig
Dobbeltstrøms- og Arbejdsstrømsmetoden i
tillempet Form. De to til Ledningen hørende
Modtagerapparater er da indrettet saaledes, at det
ene kun reagerer for Forandringer i
Strømretningen (polariseret Modtager), medens det
andet (upolariseret) kun virker ved Forandringer
af Strømstyrken, uafhængig af dennes Retning
(se Telegrafapparater). Dipleks alene
anvendes sjældent, men derimod oftere i
Forbindelse med Dupleks, hvilken Kombination
benævnes Kvadrupleks og altsaa bestaar i
Etablering af 4 Kredsløb paa samme Ledning,
nemlig to i hver Retning. Den første praktisk
anvendelige Metode hertil er angivet af Edison
oig Prescott 1874 og udførtes som en dobbelt
Dupleks-Broopstilling, hvori det ene Sæt
Apparater var polariserede, det andet upolariserede.
Yderligere Kombinationer er ikke utænkelige,
men praktisk uigennemførlige, saa længe
Jævnstrøm alene anvendes. Vekselstrøm alene ell. i
Forbindelse med Jævnstrøm frembyder derimod
større Muligheder for at adskille fl. samtidige
Strømmie, og en stor Mængde Metoder til M.
efter dette Princip er fremkommet omkr.
Slutningen af forrige Aarh. og indtil den
allerseneste Tid. Disse Metoder beror paa, at
Modtagerapparaterne for Vekselstrøm indrettes til
kun at reagere for Strømme med ganske
bestemt Vekseltal (Frekvens), medens de
forbliver upaavirkede af andre Strømme. Denne
saakaldte Resonans opnaas ad to forsk. Veje.
De oprindelig fremkomne Forslag benytter mek.
Midler hertil, idet udspændte Strenge,
Membraner e. l. sættes i Svingninger af Strømmen,
hvorved hørlige Signaler frembringes. 1870 har
Varley i London saaledes paa en til sædvanlig
Morseekspedition benyttet Ledning etableret
et ell. fl. Vekselstrømskredsløb, frembragt af
særlige Induktorer med svingende Metaltunger.
Et lgn. Princip anvendte Stephen Field til sin
6-foldige Telegraf, der indrettedes ved i et
sædvanligt Kvadruplekskredsløb af forannævnte
Art at indføre et tredie Sæt Apparater, der
arbejdede med vibrerende Strømme. Senere
bar Edison, Longdon-Davies o. a. forbedret
Systemet; den sidste har ved særlige
Modtagerrelæer omsat de hørlige Telegraftegn i synlig
Morseskrift paa en Papirstrimmel. Paa
Grundlag af en af Danskeren la Cour 1875 angivet
Metode, hvor Vekselstrømmene frembragtes af
svingende Stemmegafler, fremkom Gray i
Chicago 1876 med et System, der udelukkende
arbejdede med saadanne »harmoniske«
Strømme af forsk. Frekvenser. Det samme gælder
den fr. Ingeniør Mercadier’s 1889 indførte
Metode, hvor indtil 12 Kredsløb af denne Art
etableredes paa samme Ledning. Som
Modtagerapparater fungerede her særlige afstemte
Høretelefoner (Monotelefoner), der dog ogsaa kunde
indrettes som Relæer, hvorigennem lokale
Strømløb sluttedes til Skriveapparater. 1892
blev Udviklingen bragt ind paa ny Spor, idet
den forannævnte »mekaniske Resonans« blev
erstattet med en tilsvarende ad ren elektrisk
Vej opnaaet. Ved dette af Amerikaneren Pupin
angivne Princip adskilles de forsk.
Vekselstrømskredsløb ved elektrisk Resonans i
saakaldte Svingningskredse, dannede af
Selvinduktionsspoler og Kondensatorer. Den videre
Udformning heraf har medført, at man
efterhaanden er gaaet over til Anvendelse af
Vekselstrømme med højere Frekvenser, idet
man i den allernyeste Tid benytter Generatorer
og Apparater af lgn. Art, som anvendes ved
den traadløse Telegrafi (s. d.). — B) Den
anden Hovedgruppe: vekselvis M. tager Sigte paa
at forbedre Ledningens Økonomi dels ved at
udnytte de Pauser, der naturligt opstaar under
Telegraferingen p. Gr. a. Opholdene mellem de
enkelte Telegraftegn, og dels ved at afbryde
og atter fortsætte disse i saa hurtig
Rækkefølge, at Modtagerapparaterne ikke forstyrres
heraf. I begge Tilfælde staar Ledningen i hvert
Tidsinterval til udelukkende Raadighed for et
enkelt Kredsløb, og de Tidsrum, hvori
Ledningen afgives til andre Kredsløb, foregaar da
henh. enten i Takt med Afsendelsen af hvert
enkelt Tegn ell. med saa hurtig Veksling, at de
korresponderende Ekspedienter overhovedet
ikke mærker Afbrydelsen. Denne Fordeling af
Ledningen udføres mekanisk ved Hjælp af en
Kontaktarm, der paa begge Stationer bevæger
sig hen over en Rk. Kontakter, hvorigennem
den afgørende Forbindelse mellem de parvis til
indbyrdes Korrespondance bestemte Apparater
dannes. Kontaktarmenes Bevægelse maa som
Følge heraf foregaa absolut ens (synkront) paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
