Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mumie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forraadnelse, og det saaledes, at ikke blot
Skelettet, men ogsaa de kødagtige Dele i det
væsentlige er bevarede og har beholdt en vis Lighed
med de Former, den døde havde i levende
Live. M. haves bl. a. fra Peru, men de
bekendteste stammer fra Ægypten, hvor en utrolig
Mængde er bevarede, og hvoraf ikke faa ses i
de større europ. Museer (i Kbhvn i
Antiksamlingen og i Glyptoteket). Navnet M. er
rimeligvis et opr. fra Persisk stammende arabisk Ord
for Jordbeg e. l.; det var nemlig gennem
arabisktalende Folk i Ægypten, at man i
Middelalderen i Europa stiftede Bekendtskab med M.,
som et af hvis karakteristiske Kendetegn Lugt
af Asfalt maa nævnes. Fra Ægyptens
forhistoriske Tid haves endnu ingen M.,
men Undersøgelser viser, at man i Ægypten allerede
dengang søgte at modarbejde Forraadnelsen af
Ligene ved at behandle dem med Natron, Salt
o. l.; men de kødagtige Dele er i Reglen ikke
bevarede. Heller ikke i det »Gamle Rige«s Dage
(efter Aar 3000) lykkedes det at frembringe
rigtige M. Man mærker vel Lugt af Asfalt,
naar man aabner en Grav fra den Tid, men
kun Skelettet er tilbage, ingen kødagtige Dele.
I det »Mellemste Rige« (fra omtrent 2300)
begynder der at komme virkelige M. frem;
men de er sjældne. De fleste Grave fra denne
Tid er nemlig senere tagne i Brug igen,
hvorved de oprindelige M. er blevne ødelagte. En M.
fra det »Mellemste Rige« er dog kommen til
Antiksamlingen i Kbhvn i Oktbr 1901; den er
hyllet i et Dække af omhyggelig forarbejdet
Linned. I det »Ny Rige« (efter 1600 f. Kr.) naar
Behandlingen af M. sin højeste Udvikling, i
Særdeleshed i Hovedstaden Theben. M. er
fortræffelig og renlig behandlede, elastiske og
holdbare. Til Mumiebind anvendes ofte store
Masser af Linnedstrimler, indtil fl. Hundrede
m. I Beg. af dette Tidsrum danner M. ofte en
Art Pakke, hvor Hovedet i Reglen næppe er
kendeligt. Men snart efter bliver det alm. at
indvikle M. saaledes, at Hovedet tydelig
beholder sin naturlige Form (se Fig.). Fra det »Ny
Rige« haves mange M., deriblandt næsten alle
Kongerne fra Tiden mellem 1600—1000 foruden
M. af fl. andre Medlemmer af Kongefamilien,
ligesom ogsaa M. af mange Medlemmer af de
højeste Klasser af Byens Befolkning. Disse M.
fandtes i Der-el-Bahri: 1881 M. af Kongerne,
1891 M. af Præstefamilier. Disse M. er i Museet
i Kairo. Endnu i Tiden fra det 22. til det 26.
Dynasti (950—525) er M. i Reglen fortræffelig
behandlede og holder sig godt. Men længere
hen i Tiden spores en kendelig Tilbagegang. M.
er ikke mere saa bøjelige ell. saa renlig
behandlede som tidligere. Ved Aar 100 e. Kr.
forsynes M. i visse Egne af Ægypten, hvor gr.
Indflydelse har gjort sig gældende, stundom med
et Portræt af den Afdøde, malet paa Træ
enkaustisk ell. sjældnere paa Linned. Saadanne er
bl. a. fundne og udgivne af Petrie: The Hawara
Portfolio Paintings of the Roman age
1888—1911 (1913). Uagtet Balsameringen var nøje
knyttet til den gl. Lære og Ritus, synes den
dog ikke straks at være bleven opgiven af de
Kristne i Ægypten. Der fremkom ogsaa M. i
den kristne Tid, men snart efter Landets
Erobring ved Araberne synes Skikken helt
forsvunden. Man har ikke blot M. af Mennesker fra
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. Mumie med Maske (200 f. Kr.). |
 |
| Fig. 5. Mumie fra Hadrians Tid (Soters Grav), fundet i Theben, tilhørende Petemenophis, hvis ægyptiske Navn var Pe-ti-amon, opr. bragt til Paris af Fred. Cailliaud (fra Nantes) og udgivet af ham. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
