- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
410

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mund - Mund - Mund, Pros - Munda - Munda - Mundaflæsning - Mundal - Mundart - Munday, Anthony - Mundella, Anthony John - Mundering - Mundføddede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at M. som Genydelse opr. ikke tilfaldt Bruden
selv, men den af hendes Slægtninge, som havde
Ret til at bortgifte (ɔ: bortgive) hende. Efter
Kristendommens Indførelse kolliderede M.’s
formelle Rolle ved Ægteskabsstiftelsen med det
kanoniske Krav paa Kvindens Samtykke til
Ægteskabet, og fra 13. Aarh. af forsvinder
derfor baade i verdslige og kirkelige Love saavel
Ordet som Tingen, medens dog i Praksis selve
Brudegaven holdt sig, om end under andre
Benævnelser og sammenblandet med andre, ikke
formelt bindende Ydelser. Navnlig erstattes M.
allerede i de ældste norske Love til Dels med
giof d. e. Gave (= angels. gift), ell., som
Gulathingsloven etsteds udtrykker sig, giof of morgun,
d. e. den senere »Morgengave«.
(E. H.). Abs. T.

Mund, uddød dansk Adelsslægt, der førte
to fra Skjoldets Sider kommende blaaklædte
Arme, holdende en blaa Lillie i Sølv Felt og
Lillien paa Hjelmen. Slægten dukker først op
i Adelen omkr. Aar 1500. Henrik M. til
Serridslevgaard (1601—75) deltog som
Schoutbynacht i Slaget paa Kolberger-Heide. Hans
Fætter, Admiral Pros M. (s. d.), var Fader
til Brigader Niels M. til Rønnebæksholm og
Fuglebjerggaard (1644—1723), hvis Søn,
Ritmester Pros M., udviste stort Heltemod i
Slaget ved Helsingborg 1710, hvor han blev
dødelig saaret. Kaptajn Otto Martin M.
(1792—1852), som fik Ridderkorset for sit gode
Forhold i Affæren ved Sehested, var vistnok
Slægtens sidste Mand.
P. B. G.

Mund, Pros, Herre til Bjerkervold og
Grevens Vænge, dansk Admiral, Fødselsaar
ubekendt, d. 1644. 1624 blev han Skibsløjtnant og
fire Aar efter Kaptajn. 1628 var han
udkommanderet i Østersøen for at hindre den tyske
Kejsers Flaadeplaner i Havnestæderne; 1630 var
han paa Togt til Færøerne mod Sørøvere,
senere kæmpede han mod Hamburgerne. 1633
forlenedes han med Island, hvor han gentagne
Gange opholdt sig Aaret rundt, inden Krigen
atter lagde Beslag paa ham. 1644 fik han
Kommandoen over en Eskadre, forenede sig med
Ove Gjedde og kæmpede uden Resultat mod
den holl. Hjælpeflaade, som de Geer havde
faaet udrustet til Sveriges Brug. 1. Juli s. A.
optraadte han som »Kvartadmiral« i den
Flaade, som paa Kolberger-Red kæmpede mod
Svenskerne, hvem det lykkedes Danskerne at
indeslutte ved Kiel. Medens M. ved denne
Lejlighed opførte sig meget tappert med sit Skib
»Sophie«, kan det samme ikke siges om fl. af
hans Skibschefer. Svenskerne slap senere ud, i
hvilken Anledning Admiral Peder Galt maatte
lade Livet; man troede, at de var gaaede i
Vinterkvarter, og M. blev derfor kun i Søen med
17 Skibe; men 13. Oktbr blev han uformodet
angreben af hele den sv. Flaade, der,
forstærket med Resterne af den holl. Hjælpeflaade,
var vokset til 42 Skibe, under Admiral
Wrangel. M., som havde taget Station i
Femern-Bælt, og hvis Skibsbesætninger var meget
medtagne af Sygdom, værgede sig trods
Overmagten som en Helt; men største Parten af hans
Skibe blev dog erobrede; kun tre lykkedes det
at undslippe. M.’s Admiralskib »Patientia« blev
entret, og han selv blev efter Kampen funden
død ved Indgangen til sin Kahyt.
C. W.-S.

Munda, By i det sydlige Spanien i Oldtiden,
berømt ved Gnæus Scipio’s Sejr over
Karthagerne (214) og Cæsar’s Sejr over Pompejus’
Sønner (45 f. Kr.). Beliggenheden lader sig ikke
nøje bestemme.
H. H. R.

Munda, se Kolh.

Mundaflæsning, se Aflæsning og
Mundhaandsystem.

Mundal, se Fjærland.

Mundart, et tysk Navn paa Dialekt; danske
Ord, der fortjener at fortrænge denne
meningsløse Benævnelse, er Bygdemaal, Folkemaal,
Almuemaal.
O. Jsp.

Munday [↱măndei], Anthony, eng. dram.
Forf. (1553—1633), var Søn af en
City-Klædehandler. 1578 var han i Rom, rimeligvis som
Spion over for det eng. Jesuitterkollegium, og
skrev senere en Del antikatolske Smaaskrifter.
Han var Hovedforfatter eller Medarbejder ved
em Række dram. Arbejder, hvoraf de vigtigste
er: The Dounfall of Robert Earl of Huntingdon
(opført 1599); The Death of Robert Earl of
Huntingdon
(1600), Sir John Oldcastle, der en
Tid tilskreves Shakespeare, og Sir Thomas More,
hvor han menes at have haft bl. a. Shakespeare
selv som Medarbejder. Han var Stowe’s
litterære Eksekutor og udgav 1618 en revideret
Udgave af dennes Survey of London.
I. O.

Mundella [măn↱de£ə], Anthony John,
eng. Statsmand (1825—97), Søn af en ital.
Flygtning. Han blev tidlig Fabrikant i Nottingham og
udviklede sin Forretning fra en ringe Beg. til
et betydeligt Omfang, samt blev en af Byens
ledende Mænd. 1859 fik han oprettet det første
Forligs- og Voldgiftsnævn til Afgørelse af
Stridigheder mellem Fabrikanter og Arbejdere i
Strømpevæverierne, og den her fulgte Ordning
opkaldtes siden efter ham. 1868 valgtes han
som Radikal i Sheffield til Underhuset imod
Roebuck og genvalgtes her indtil sin Død (1874
foretrukken for Jos. Chamberlain). Han tog
virksom Del i alle Forhandlinger om Arbejder-
og Skoleforhold og var en af Ophavsmændene
til den første Lov (1872) om Forligs- og
Voldgiftsretter. 1880—85 var han Undervisningsminister
og blev 1886 samt paa ny 1892
Handelsminister under Gladstone, men maatte Maj
1894 tage Afsked, fordi han var indviklet i et
nyzeelandsk Foretagende. Dog fik han ved sin
Afgang en af de faa Ministerpensioner, som
England har.
E. E.

Mundering (egl. Montering), Soldatens
Beklædningsgenstande; der skelnes mellem
»Overmundering«, der leveres ham af Staten,
og »Undermundering«, der hos os til Dels
anskaffes af ham selv. Munderingsvæsenet
administreres i Danmark af Afdelingerne m. fl.; disse
rekvirerer Munderingssagerne ved en
Centralanstalt, det saakaldte Munderingsdepot,
ved hvis Foranstaltning Genstandene
fremstilles. Munderingssagerne opbevares ved
Underafdelingerne o. l. i dertil indrettede Lokaler,
Munderingskamre; der skal i disse være
tilstrækkelig Forsyning til den daglige Tjeneste
og til de Behov, der er udregnet paakrævede
ved Mobilisering. Se i øvrigt Uniform.
(B. P. B.). E. C.

Mundføddede, se Søknælere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free