- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
413

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mundspejl - Mundstykke - Mundsyge - Mundt, Carl Emil - Mundt, Caroline Emilie - Mundt, Klara og Theodor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mundslimhinden, Tændernes Bagsider, Kroner m. m.,
hvilke Ting ikke lader sig undersøge direkte.
For Eftersynet af Tændernes tidligste
Sygdomsspirer saavel som for Mundoperationer er M.
af stor Værdi.
(E. A. T.). J. M.

Mundstykke, den Del af et
Musikinstrument, hvortil Munden ell. Læberne sættes for
at frembringe Tonen; paa Obo og Fagot er det
et Rør, paa Klarinet et næbformet Træstykke,
paa Messinginstrumenterne er det tragt- ell.
skaalformet.
S. L.

Mundsyge (Stomatitis pustulosa contagiosa)
er Betegnelse for en hos Hesten jævnlig
forekommende, specifik, smitsom Sygdom. Efter et
Inkubationsstadie paa 3—4 Dage bryder
Lidelsen frem med flg. Symptomer: en kortvarig
(2—3 Dages) forholdsvis let Feber gaar forud for
Frembrudet af et ejendommeligt Blegneudslæt,
som først og fremmest optræder paa den
nederste Del af Mundslimhinden (paa Læbernes
Rand og Indside, paa Laderne og Tungens
Underside), men dernæst ogsaa undertiden paa
den ydre Hud, paa Næseslimhinden og Øjets
Bindehud (Conjunctiva). Udslættet viser sig som
hirsekorn- indtil ærtstore Knuder, der kommer
frem i Løbet af 2—6 Dage. Lidt efter lidt
udvikler de sig til mere ell. mindre gullige
Blegner (Pustler). Efter faa Dages Forløb bryder
de op, og naar de sidder tæt (saadan som
Tilfældet ofte er i Munden), flyder de let sammen
til store, overfladiske Saar. Forløbet er i Alm.
gunstigt. Naar Saarene ikke irriteres af
Bidslet ell. ved, at Hesten fodres med stift og
stikkende Foder (groft Hø, Hakkelse e. l.), vil der
kun medgaa en halv Snes Dage til den
fuldstændige Lægning. Under ugunstige Forhold
kan denne derimod trække i Langdrag ved, at
Saarene antager en ondartet Karakter
(»Tungekræft«) og breder sig baade til Siden og i
Dybden. Smitstoffet er foreløbig ikke nærmere
kendt, men saa meget ved man dog, at
Sygdommen ikke har noget at gøre med Kvægets
Mund- og Klovsyge. Ad kunstig Vej skal baade
Kvæget, Faaret, Svinet og endogsaa Hønsene
kunne inficeres, ligesom Sygdommen ogsaa
lader sig overføre til Mennesket, men spontant
inficeres kun Hesten. Smitsomheden er i
Reglen ikke meget stor; dog kan Sygdommen
undertiden brede sig stærkt i større Besætninger.
Behandlingen bestaar i Afsondring af de syge
Dyr, Fodring med Græs ell. opblødt Foder,
daglig Udskylning af Munden med
desinficerende og lægende (adstringerende) Opløsninger.
For øvrigt er Sygdommen optagen mellem de i
§ 10, Stykke B i L. af 14. Apr. 1920 (om
smitsomme Sygdomme hos Husdyrene) nævnte
»mildere smitsomme Sygdomme«, ligeledes i
Norge (L. af 14. Juli 1894 § 14).
(G. S.). F. N.

Mundt, Carl Emil, dansk Matematiker, f.
4. Apr. 1802 i Kbhvn, d. 22. Decbr 1873 smst.
Efter 1829 at have taget teologisk
Embedseksamen blev M. knyttet til Sorø Akademi, hvor
han 1829—43 var Adjunkt og derefter indtil
1849 Lektor i Matematik og Astronomi. Han
erhvervede 1842 Magistergraden ved en Afh. De
accuratione Qua possit qvantitas per tabulas
determinari
og blev 1849 Medlem af
Videnskabernes Selskab. Som Lærebogsforfatter nød han
megen Anseelse; særlig maa nævnes hans
Lærebøger i Plangeometri, Trigonometri og
Astronomi. M. optraadte ogsaa som Politiker, idet
han var Medlem af den grundlovgivende
Rigsforsamling og 1854—55 Landstingsmand for
Kbhvn.
Chr. C.

Mundt, Caroline Emilie, dansk
Malerinde, f. i Sorø 22. Aug. 1842, d. 25. Oktbr
1922. Efter at have tegnet en Tid under Kyhn
og malet under J. Roed studerede hun i
München og, 1882—84, i Frankrig; paa
Charlottenborg har hun fra 1872 udstillet dels Portrætter,
dels Genrebilleder, i hvilke sidste hun
fornemmelig har givet sunde og elskværdige
Skildringer af Smaabørns dagligdags Situationer.
Sammen med Malerinden Marie Luplau har hun i
længere Tid bestyret en Tegneskole, hvorfra
ikke faa Kvinder er afgaaede til
Kunstakademiet.
(S. M.). P. J.

Mundt, 1) Klara, f. Müller, tysk
Romanforfatterinde under Pseudonymet Luise
Mühlbach
, f. i Neubrandenburg 2. Jan.
1814, d. i Berlin 26. Septbr 1873. Hun, der
allerede tidlig havde sværmet for Tidens
Modedigtere, debuterede 1838 med Romanen »Erste
und letzte Liebe«, men efter at hun 1839 var
bleven gift med nedenn. Th. M., antog hendes
Produktion stort Omfang. Hun skrev først
»Dameromaner«, men valgte snart den hist.
Roman til Specialitet, og »die grosse
Vielschreiberin«, der var hendes Øgenavn, leverede
i Tidens Løb over 250 Bd, der alle saa godt
som er glemt i vore Dage. Hun dvælede gerne
ved Fyrsternes private Liv og anførte med
Forkærlighed »virkelige« Udtalelser af sine
historiske Personer, hvad hun ikke undlod at gøre
opmærksom paa i Noter. Nævnes af denne
Masseproduktion kan »Friedrich der Grosse und
sein Hof«, »Grossherzog Johann und seine Zeit«,
Romaner om den store Kurfyrste, Napoleon o.
s. v. Fremdeles »Hofgeschichten«, »Novellen«
o. s. v., »Kleine Romane« (21 Bd, 1860—66),
»Ausgew. Werke« (12 Bd, 1868—69). (Litt.:
Thea Ebersberger [Forf.’s Datter],
»Erinnerungen aus dem Leben L. M.’s« [1902]).

2) Theodor, tysk Forf., f. i Potsdam
19. Septbr 1808, d. i Berlin 30. Novbr 1861. Han
studerede Filologi i Berlin, men opgav Studiet
for Journalistik og blev 1832 Medredaktør af
»Blätter für litterarische Unterhaltung« i
Leipzig. Da han hørte til det »ungtyske« litterære
Parti, hindrede man hans Docentur i Berlin,
man forbød et af hans Tidsskr »Litterarischer
Zodiakus«, og først 1842, da han havde levet 3
Aar i Berlin som gift Mand, fik han Tilladelse
til at virke som Privatdocent. 1848 blev han,
formodentlig af politiske Hensyn, ansat som
Prof. i Historie og Litt. i Breslau, men
allerede 1850 kaldt tilbage til Berlin som
Universitetsbibliotekar. Som Forf. er M. en af det unge
Tysklands Førere og Teoretikere. Sine kritiske
Anskuelser fremførte han i Værker som
»Kritische Wälder« (1833), »Kunst der Prosa«
(1837), »Æstetik« (1845), »Dramaturgie« (1847).
Ogsaa som Digter søgte han at gøre sig
gældende, men hvor aandrig han end var,
prægedes hans Digtning dog af uklar Vidtløftighed
og løs Komposition. Han har skrevet Romaner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0437.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free