- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
415

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - municipium - Munificens - Munif Pasha - Munin - Munition - Munjeet - Munk - Munk - Munk - Munk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i det mindste i de fleste Sager, der vedrørte
dets egne Borgere, udøvedes i m. selv.
H. H. R.

Munificens (lat.), Gavmildhed.

Munif Pasha, tyrk. Statsmand, f. 1832, d.
1903(?). M. gjorde sig fortjent af
Undervisningsvæsenet, som han under Sultan
Abdul-Hamid to Gange stod i Spidsen for. De talrige
Skoler, som under denne Sultan rejste sig i
Tyrkiet, skyldes væsentlig ham. M. grundede
det berømte, nu saa righoldige Museum for
Oldsager i Konstantinopel; han har ogsaa
virket som Forf., baade selvstændig og som
Oversætter fra europ. Sprog.
J. Ø.

Munin, i nordisk Mytologi Navn paa den
ene af Odin’s Ravne; vistnok afledt af muna,
at mindes, ligesom Hugin af hugr, Hu.
(A. O.). G. K-n.

Munition, d. s. s. Ammunition.

Munjeet [eng. măn↱dзiət] er den i Syd- og
Østasien voksende Rubia cordifolia, der
indeholder et ejendommeligt Farvestof
Munjistin, der staar nær ved Alizarinet og
Purpurin. Det bruges paa samme Maade som den
ægte Krap, men har ikke saa stor Farveevne.
K. M.

Munk (mónachos, gr.) betyder Eneboer og
betegner en Mand, der af religiøse Grunde
trækker sig bort fra Verdenslivet for helt at
leve for det ene og udelte Forhold til Gud.
Opr. brugtes M. i samme Bet. som Eremit, men
snart gik det over til at betegne den Mand,
der for at forsage Verden sluttede sig sammen
med andre ligesindede, med hvilke han førte
et Samliv efter bestemte Regler for derved at
fuldkomme Verdensforsagelsen og gaa op
Gud (se Munkevæsen).
L. M.

Munk, se Dambrug, S. 465.

Munk, Munkefugl {Sylvia atricapilla),
se Sangere.

Munk, Navn, der førtes af en Rk. uddøde
danske Adelsslægter og af enkelte Adelsmænd
med helt andre Vaabener.

1) Slægten M. med Bjælken førte
enten en Guld Bjælke i rødt Felt ell. en med en
grøn Vinranke belagt Sølv Bjælke i blaat, paa
Hjelmen to røde Vesselhorn, hvert belagt med
en Guld Bjælke, ell. to jernklædte Arme,
holdende et guldrammet Spejl. Trugils
Palnesen
nævnes 1318. Han var vistnok
Farbroder til Kong Valdemar Atterdags Marsk, Hr.
Palne Jensen. Hr. Peder M. til
Holbækgaard, der endnu levede 1367, var Fader til
Rigsraaden Hr. Mogens M. til Boller, der var
en af Dronning Margrethe’s betroede Mænd, og
som 1410 faldt i det uheldige Slag ved
Eggebæk, og til Hr. Stig M. til Nørgaard, hvis
Efterslægt ogsaa kaldte sig Mus og Due.
Sidstnævntes Sønnesøns Søn, Svend M. til Torp,
som 1525 takseredes bl. Adelen i Vendsyssel,
var vistnok sidste Mand af denne Linie, der
førte Bjælken uden Vinranke. — Til »Vinranke«
M.’ernes ældre Linie hørte Valdemar Atterdags
Kansler Niels Jensen til »Keldebæk«,
muligvis Broder til den ovennævnte Marsk og
maaske Farfader til Hr. Erik Jensen af
Stadsgaard, som var Stamfader til Slægten
Lykke (s. d.), der ogsaa førte den
vinrankebelagte Bjælke. Til den yngre Linie hørte
»unge« Christen M. til Gjessinggaard (d.
1612), der kommanderede en Eskadre til
England i Egenskab af Admiral. Sidstnævnte Linies
nyere Slægt deltes atter i en ældre og yngre
Linie. Til den ældre hørte Kaptajn Niels M.
til Serridslevgaard, der henimod Midten af 17.
Aarh. blev berygtet for Processer, som han
anlagde mod Folk, hvem han beskyldte for
Trolddomssager og skaffede paa Baalet. Hans
Søn, Chef for Artilleriet, Generalmajor og Hvid
Ridder Laurids M. til Brejninge (d. 1702),
deltog bl. a. i Wismars Belejring 1675.
Kaptajn Søren M. (d. 1727), af den nyere Slægts
yngre Linie, var med i Tordenskjolds Kamp i
Dynekilen. Hans Søn, Søløjtnant Laurids
M.
(d. 1747), var sidste Mand af Slægten.

2) Slægten M. »af Kovstrup« førte et
ved et tretindet Mursnit af Sølv og rødt
skraadelt Skjold, paa Hjelmen to af Sølv og rødt
vekselvis delte Vesselhorn, ganske det samme
Vaaben som Slægten Galskyts (s. d.). Den
levede i 14. og 15. Aarh. paa Kovstrup i
Hassing Herred og uddøde vistnok med Bertel
M.
til Nørager, der 1580 beseglede Hyldingen
bl. Adelen i Ribe Stift.

3) Slægten M. »af Fjellebro« førte
en sort Bjørnelab i Sølv Felt, paa Hjelmen to
af Sølv og Sort vekselvis delte Vesselhorn.
Ebbe M. var i Slutn. af 15. Aarh.
Høvedsmand paa Varberg og førte sammen med Hr.
Henrik Krummedige den Hær, der belejrede
Elfsborg. Hans Sønnesøn, Lensmand paa
Antvorskov Ebbe M. til Fjellebro (1551—1622),
var sidste Mand af denne Slægt. Sammen med
sin aandelig interesserede Hustru, Sidsel Høg
til Steensgaard, der blev Forfatterinde til en
yndet Bønnebog, grundlagde han en
Fattigstiftelse i Sognebyen Herringe.

4) Slægten M. fra Halland synes at
have været af gl Adel, hvilket dog ikke
omtales, da Erik M., der havde taget
fremtrædende Del i den nord. Syvaarskrig og 1577
som Admiral anført et Søtogt til Danzig, 15.
Aug. 1580 fik Adelsbrev med flg. Vaaben: en
af 3 røde Haner ledsaget Guld Sparre i blaat
Felt, paa Hjelmen en rød Hane mellem to af
rødt og Guld vekselvis delte Vesselhorn. Han
havde store Forleninger i Norge, hvor han
gjorde sig forhadt af Almuen p. Gr. a.
skaanselsløse Udsugelser. Klagerne over ham førte
til, at han fængsledes paa Dragsholm, hvor han
hængte sig 1594. I ufri Forbindelser havde han
fl. Sønner, af hvilke her skal nævnes
Nordpolsfareren Jens M. (s. d.). Hans Efterslægt
henregnedes ikke til Adelen, men levede,
endnu i Slutn. af det 18. Aarh., som Borgere og
Bryggere i Kbhvn.

5) Den mest betydelige Slægt M. tilhørte paa
fædrene Side Adelsslægten Lange (s. d.) med
de tre Roser i Skjoldet og stammede paa
mødrene Side fra de Bjælke-M.’er, uden at
Afstamningen fra de to Slægter er helt klarlagt.
I Slutn. af 15. Aarh. levede to Brødre Peder
M.
og biskoppelig Lensmand paa Silkeborg
Oluf M., der begge skrev sig til Krogsgaard.
Den førstnævntes Søn, Hans M. til
Krogsgaard (d. 1535), var Fader til Statholder i Norge
og Lensmand paa Akershus Christen M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free