- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
419

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munke - Munkebjerg - Munkebo Bakker - Munkeforbandt - Munkegang - Munkehætte - Munkeliv - Munken - Munken - Munkeordener - Munkeskifte - Munkeskrift - Munkesten - Munketagsten - Munkevæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og har opstigende Stængler og lancet- eller
liniedannede Blade; den bliver 10—40 cm høj.
Alm. i Danmark paa tørre, kalktrængende
Marker og i Klitter; ligeledes i det sydlige Norge.
Den blomstrer i Juni—August.
A. M.

Munkebjerg, et indtil 93 m højt Bakkeparti
i Strandskoven paa Sydsiden af Vejle Fjord,
c. 5 km SØ. f. Vejle (Gaverslund Sogn,
Holmans Herred, Vejle Amt) med dybe Kløfter og
prægtige Udsigtspunkter over den smukke
Fjords Omgivelser. Skoven er kendt for sin
rige Vegetation, bl. a. af Bregner og store
Kristtorn; det er ogsaa det eneste Sted i
Landet, hvor Takstræet vokser vildt. Oppe
paa Højden findes et Badehotel, og ved Foden
er der Jernbaneholdeplads paa den østjyske
Længdebane og en Anlægsbro. M. er et meget
yndet og stærkt besøgt Sommerudflugtssted,
som ogsaa anløbes af Dampbaadene paa
Fjorden.
M. S.

Munkebo Bakker, se Hindsholm.

Munkeforbandt ell. Munkeskifte, det i
danske middelalderlige Murstensbygninger alm.
brugte Forbandt. I Modsætning til moderne
Skiftegang har M. Løbere og Bindere i samme
Skifte, og i alm. M. veksler gerne to Løbere
med een Binder (smlg. Forbandt, Fig. 1).
Især i Murværk fra den romanske Tid findes
der dog hyppigt tre ell. fl. Løbere mellem
Binderne, og i sentmiddelalderlige Mure kan der
uafbrudt veksles: en Løber, en Binder. Denne
Afart af M. kaldes nu hyppigst »polsk«, men
Betegnelserne »gotisk«, »vendisk« og »polsk« for
M.’s Variationer er dog ikke blot herhjemme,
men ogsaa i Tyskland saa vaklende og usikre,
at de vanskeligt lader sig anvende uden nøjere
Forklaring. M. holdt sig i Danmark i Brug til
Tiden omkr. 1550, da det fortrængtes af det
endnu brugelige Krydsforbandt. Fra
Overgangsperioden findes Eksempler paa, at de forsk.
Forbandter blandes i een og samme Mur.
C. A. J.

Munkegang, populær Benævnelse paa en
Klostergang ell. Korsgang.
C. A. J.

Munkehætte, se Aconitum.

Munkeliv (Munklífi), Kloster paa
Nordnes ved Bergen, var først et Benediktinerkloster,
oprettet før 1110 af Kong Eystein Magnussøn
og indviet til Ærkeenglen Michael; det var
længe en rig Stiftelse, men kom i 14. Aarh. i
Forfald, særlig efter Vitalianernes Hærgetog til
Bergen. 1426 gik Klostret over til Birgittinerordenen,
og dets Navn ændredes til Skt Maria’s og
Birgitta’s Kloster af Frelserens Orden efter
Augustin’s Regel. Det blev da et kombineret Munke-
og Nonnekloster. Under Stridighederne mellem
Rigsraaden Hr. Olaf Nilssøn til Talgø og de
tyske Købmænd brændte de sidste Klostret, og
dets Beboere overførtes til Hovedøen. 1478
flyttede de tilbage til det genopbyggede
Kloster. 1531 blev M. overladt Biskoppen og
Kapitelet i Bergen, mod at de skulde afstaa til
Kongen Kirkerne og Bygningerne paa
Kommunen og forpligte sig til at opholde de i
Klostret genværende Nonner. Under
Ærkebiskop Olaf Engelbrektssøns sidste Kamp blev
Klostrets Bygninger 1536 ødelagte af Tord
Roed. Efter Reformationen var M.’s
Klostergods en verdslig Forlening indtil
Enevoldsmagtens Indførelse. (Litt.: Chr. Lange,
»De norske Klostres Historie« [2. Udg.
263—311]).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Munken er Navn paa en Klippe i Søen 3 1/2
Kvartmil S. f. Suderø, den sydligste af
Færøerne. Dens Højde var tidligere omtr. 33 m
over Vandet, og, set fra visse Sider, lignede
den i Afstand et Skib for fulde Sejl. Nu er den
imidlertid delvis nedfalden og rager kun 12 m
op over Vandet. Der er farlig Strømsø omkr.
M.; derimod er der ingen Malstrøm, som
tidligere antaget (jfr Lucas Debes, Færoæ
et Færoa reserata
, Kbhvn 1673). Det Navn,
hvormed Færingerne selv betegner den her
omtalte Søklippe, er ikke og har aldrig været
M., men Sumbøstenen (Sunnbiarsteinur)
— efter dens Beliggenhed ud for Sumbø, den
sydligste Bygd paa Suderø. Paa lgn. Maade
kaldes den under Navnet »Bispen« kendte
Klippe i Søen N. f. Fuglø, den nordligste af
Færøerne, af Færingerne ikke »Bispen«, men Stapi,
hvilket Navn blot betyder »en enlig staaende
Klippe«.
(J. J.). M. R. M.

Munken, se Mönch.

Munkeordener, se Munkevæsen

Munkeskifte, se Munkeforbandt.

Munkeskrift, se Minuskelskrift.

Munkesten kaldes de Teglsten, man
anvendte i Middelalderen; de var noget større
end Nutidens Mursten, i Alm. c. 30 × 14 × 9
cm, men varierede for øvrigt i Størrelsen.
Nutildags brændes de fortrinsvis til Restauration
af ældre Bygninger. De lader sig vanskeligt
tørre og gennembrænde og er tunge at
haandtere.
E. Su.

Munketagsten ell. Munketegl, Tagsten
af den i Danmarks Middelalder hyppigst brugte
Form,, som et overskaaret, svagt spidsende Rør.
Til et middelalderligt Tag hører M. af to forsk.
Typer, dels de bredere »Nonner«, der hvilede
paa Lægterne med den hulede Side opad, dels
de smallere og spinklere »Munke«, der lagdes
over Nonnernes Rande med den hule Side
nedad. Til Pynt og Nytte ved Oplægningen har
Munkene paa deres Overside ofte en lille Tap,
medens Nonnerne har trekantet »Nakke«.
P. Gr. a. det dobbelte Stenlag maatte et
Tagdække af M. blive meget tungt, og efter at de
nymodens Vingetegl var komne i Brug i 16.
Aarh., fortrængte de efterhaanden fuldstændig
M., som først vor Tid igen har tilvirket, og
endda kun til Brug ved Restaurering af
middelalderlige Bygninger.
C. A. J.

Munkevæsen. Herunder sammenfattes den
religiøse Bevægelse, som afsondrer sig fra det
alm. Verdensliv for derved at naa en højere
Sædelighed. M. finder man i alle højere
Religionssamfund, thi Trangen til at sondre sig ud
fra Verdenslivet er en Del af selve den
religiøse Følelse, og den kræver sin Ret, saa snart
som Menneskene bliver sig deres religiøse
Forhold bevidst. I alle ikke kristelige Religioner
begynder man med Askese, gaar hen imod
Klosteret, og ender til sidst i Klosteret. M.
begynder med, at religiøst grebne gaar ud for at
leve ene paa afsides Steder. Naar saadanne
Eneboere (Eremitter, Munke) bliver berømte,
samler der sig fl. om dem, og de danner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free