- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
426

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munzinger, Werner - Muonio - Muota - Mur - Mur - Murad - Muradabad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Massaua. Det paafølgende Aar udnævntes han
til britisk Konsul paa Stedet og ydede
Englænderne under Ekspediitionen til Abessinien 1867
betydelige Tjenester p. Gr. a. sit Kendskab til
Landet, opnaaet paa flere Rejser. 1868 blev M.
ogsaa fransk Konsul i Massaua, men traadte 1871
i ægyptisk Tjeneste som Guvernør paa Stedet
og Bei for det paafølgende Aar at blive
udnævnt til Pasha og Generalguvernør for det
østlige Sudan, hvoraf han annekterede en Del.
1875 foretog han en Ekspedition mod Galla’erne
og døde ved Aussa-Søen efter at være blevet
saaret under et Overfald, hvorved næsten hele
Ekspeditionen nedsabledes. M. er Forfatter af
»Ostafrikanische Studien« (Schaffhausen 1864),
Vocabulaire de la langue Tigré (Leipzig 1865)
og »Die deutsche Expedition in Ostafrika«
(1865).
C. A.

Muonio, Biflod til Torne Elv, udspringer
ved det nordvestligste Hjørne af Finlands
Grænse mod Norge, falder i Kilpisjärvi Sø paa
Grænsen mellem Sverige og Finland og følger
derefter Grænsen, indtil den udmunder i Torne
Elv. I sit øvre Løb kaldes M. Könkämä.
N. H. J.

Muota, 27 km lang Flod, der udspringer
paa den østlige Skraaning af Windgälle og
udmunder i Vierwaldstätter-Søen ikke langt fra
Brunnen. I den engrige M.-Dal (Kantonen
Schwyz), der omsluttes af indtil 2500 m høje
Kalkkæder, ligger Hovedflækken M. 624 m o. H.
med (1910) 2350 katolske Indb.
N. H. J.

Mur, se Mure.

Mur, venstre Biflod til Drau. Hovedflod i
den østerr. Prov. Steiermark, udspringer paa
den sydlige Skraaning af Radstädter Tauern
(Niedere Tauern) i Salzburg, træder ved
Predilitz ind i Steiermark; ved Bruck modtager den
fra N. sin største Biflod Mürz (fra Semmering
Passet). Den strømmer derefter mod S. gennem
Graz for derpaa, N. f. Windisch Büheln, at
antage Hovedretning mod SØ. M. danner fra
Spielfeld Grænsen mellem Østerrig og
Jugoslavien, indtil den fra 5 km neden for
Radkersburg paa en c. 25 km lang Strækning danner
Grænsen mellem Jugoslavien og Ungarn, og
strømmer derefter gennem Ungarn, indtil
den ved Legrád udmunder i Drau. M.’s
øverste Løb kaldes Murwinkel; det frugtbare
Sletteland mellem M. og Drau kaldes
Mur-Insel (ung. Muraköz). M. er 438 km lang
og sejlbar fra Judenburg.
N. H. J.

Murad, Navn paa fem tyrk. Sultaner:

1) M. I (1360—89) var den første, der
udvidede det nys grundede osmanniske Riges
Besiddelser til Europa, idet han flyttede
Residensen fra Brussa til Adrianopel. Han hører til
den lange Række af kraftfulde, hensynsløse
Herskere, der i de første Aarh. af Osmannernes
Dynasti hæver dette til saa stor Magtfylde.
Han vandt Herredømmet over Serberne,
Bulgarerne og Albaneserne, og da de undertvungne
Folk indgik en Koalition, slog han dem i det
berømte Slag ved Kossowa 1389, som befæstede
Tyrkernes Magt; han dræbtes derefter af en
Serber. Hans muhammedanske Undersaatter
priste ham for Fromhed og Retfærdighed; som
fl. andre af disse gl. Krigersultaner beskyttede
han Videnskabens Udvikling.

2) M. II (1421—51) kæmpede mod
Byzantinerne i Konstantinopel, og senere mod
Serberne og Ungarerne. Han sluttede med de Kristne
Freden i Szegedin 1444 og overlod
Regeringsmagten til sin Søn, den senere saa berømte
Muhammed II. Men da de Kristne under Kong
Vladislav af Ungarn troløst brød Freden, kaldte
denne Efterretning den gl. Kriger frem paa ny
fra Haremets sybaritiske Glæder. I fanatisk
Fortrøstning til sin gode Rets Sejr for han
frem og knuste Modstanderne i det store Slag
ved Varna i Efteraaret 1444. Indre Uroligheder
og fortsatte Kampe med de tapre Oprørere i
Albanien under Georg Kastriota (Skanderbeg)
nødte ham til at opgive Planen om
Tronfrasigelse. Den heltemodige Johannes Hunyades,
Ungarernes Fører, lykkedes det M. endnu en
Gang at overvinde i et nyt Slag ved Kossowa
1448; derimod naaede han ikke at underkue
Albaneserne.

3) M. III (1574—95) tilhører allerede
Dekadencens Sultanrække. Han var gerrig og
nydelsessyg; hans ydre Politik var optagen af Kampe
med Perserne, men trods store Ofre og stor
Tapperhed paa Tyrkernes Side opnaaedes kun
lidet.

4) M. IV. (1623—40) blev Sultan ved en
Paladsrevolution i en Alder af kun 14 Aar. Han
var en højtbegavet Hersker, der forstod at
holde sine Janitsharer i Ave, og som med stor
Energi anvendte dem i en Række heldige Krige
mod Perserne og Venetianerne; i Krigen mod
Perserne erobrede han Bagdad 1638. Han var
den sidste osmanniske Sultan, der selv førte
sine Hære. Personlig var han stærkt sanselig
og fordrukken og havde tillige de seksuelt
abnormes sygelige Forkærlighed for blodige
Scener. Hans Grusomheder indeholdt dog tillige et
politisk Moment, idet Statskassen berigedes med
de henrettedes Ejendom.

5) M. V (30. Maj—31. Aug. 1876) ældre
Broder til Sultan Abd-ul-Hamid, f. 1840. Under
Onkelen Abd-ul-Aziz blev han, som i Reglen
osmanniske Prinser, holdt omhyggelig borte fra
al politisk Virksomhed; men den Paladsrevolution,
der med den berømte Midhat Pasha i
Spidsen styrtede Abd-ul-Aziz, bragte M. paa
Tronen. Snart viste det sig dog, at den
Sindssyge, der er arvelig hos mange af Osman’s
Dynasti, allerede havde udviklet sig for stærkt,
ikke mindst som en Følge af hans Hang til
spirituøse Drikke, og allerede efter tre
Maaneders Forløb blev han afsat. Han levede siden
strengt afspærret i Paladset Tchiragan ved
Bosporus; umiddelbart efter Abd-ul-Hamid’s
Tronbestigelse gjorde en forrykt Softa et mislykket
Forsøg paa at befri M., og dennes Navn blev
senere oftere anvendt af Ungtyrkerne som et
Slags politisk Enhedsmærke. I de sidste Aar
synes hans Sindssygdom at have fortaget sig;
han døde 29. Aug. 1904.
J. Ø.

Muradabad (Moradabad), By i det
nordlige Forindien, United Prov., Divisionen
Rohilkand, ligger paa højre Bred af Ramganga og
har (1921) 82713 Indb. hvoraf (1911) 29940
Hinduer, 48053 Muhammedanere, 1563 Kristne. Der
drives Fabrikation af indlagte Metalvarer.
M. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free