- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
427

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Murad Bey - Murad-Effendi - muraille - Murano - Murano, Antonio da - Murant, Emanuel - Murasaki, Shikibu - Murat - Murat, Joachim

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Murad Bey (d. 1801), den sidste Hersker i
Ægypten af Mamelukhøvdingernes Række; i
Forbindelse med Ibrahim Bey vandt han
Herredømmet over hele Landet og herskede
uafhængig af Tyrkiet, indtil Bonaparte kom 1798. M.
førte Mamelukernes Hær i det berømte Slag
ved Pyramiderne; efter Nederlaget flygtede
Ibrahim til Syrien og M. til Øvreægypten, hvor
han bevarede sin Magt, som bekræftedes ved en
Traktatmed Franskmændene 1800.
J. Ø.

Murad-Effendi, tysk-tyrk. Diplomat og Forf.,
f. i Wien 30. Maj 1836, d. i Haag 14. (12.)
Septbr 1881. Hans egentlige Navn var Franz
v. Werner
, men han antog senere formelt
det førstnævnte. Han tjente først i den østerr.
Armé, men gik 1853 i tyrk. Krigstjeneste og
blev efter Krigen (1856) ansat i
Udenrigsministeriet, hvor han blev adjungeret Storvesiren
Mehmed Pasha og betroet fl. diplom. Missioner.
1864 blev han tyrk. Konsul i Temesvár, 1873
Generalkonsul i Venedig, 1874 i Dresden; 1877 blev
han af sin Velynder Edhem Pasha kaldet til
dennes Kabinet og s. A. udnævnt til Gesandt for
Sverige og Nederlandene med Bolig i Haag.
Hans Forfatterskab drejer sig i lige Grad om
europ. og tyrk. Emner, som Digtene »Klänge
aus Osten« (1860), »Durch Thüringen« (1870),
»Ost und West« (1878), »Balladen und Bilder«
(1879), »Türkische Skizzen« (2 Bd 1877),
»Nassreddin Chodja, ein osmanischer Eulenspiegel«
(1878). Af hans »Dramatische Werke« (3 Bd
1881) kan særlig fremhæves de 3 Tragedier:
»Selim III«, »Marino Falieri« og »Ines de
Castro«, som viser en betydelig dramatisk
Begavelse.
(C A. N.). J. Ø.

muraille [my↱rɑ.j] (fr.). Man siger, at et
Angreb udføres »en muraille« [ã–], naar
det finder St. i tæt sluttet Linie, Mand ved
Mand.
(C. G. B.). O. P.

Murano, By i det nordøstlige Italien, Prov.
Venezia, ligger 2 km N. for Venedig paa en Ø
i den venetianske Lagune. (1911) 5600 Indb. Bl.
Kirkerne nævnes San Donato fra 12. Aarh. og
San Pietro fra Renaissancetiden. Endvidere har
M. et Palads og et Glasindustrimuseum. I
Middelalderen blev M. rig ved sin Glasindustri;
den havde indtil 30000 Indb., og da den i 12.
Aarh kom under Venedig, bevarede den til Dels
sin egen Forfatning og Administration. 1291
forlagde Raadet i Venedig al Glasindustri til M.,
og 1318 indordnedes Glasmagerne under forsk.
Lav med særegne Love. Marco Polo’s hjembragte
Skatte af kostbare Stene fra Østasien gav
Stødet til Udviklingen af en betydelig
Fabrikation af Perler og lgn. Smykkesager. I 18.
Aarh. forfaldt Glasindustrien; men nutildags
begynder den atter at hæve sig. I Middelalderen
blomstrede ogsaa Maler- og Mosaikkunsten
i M. (se Vivarini).
C. A.

Murano, Antonio da, se Vivarini.

Murant [↱my.rɑnt?], Emanuel, holl. Maler,
f. 1622 i Amsterdam, d. c. 1700 i Leeuwarden. M.,
Elev af Ph. Wouwerman, var en Tid i Frankrig,
virkede derefter i Amsterdam og senere i
Friesland. M. skildrede gerne den holl. Bondegaard
og Landsby med Staffage af Figurer. I
Rijksmus. i Amsterdam ses et Par af hans Arbejder,
to i Kunstmus. i Kbhvn.
A. Hk.

Murasaki, Shikibu, jap. Forfatterinde, d.
992 e. Kr.; tilhørte den fornemme
Fujiwara-Slægt, Datter af Fujiwara Tametoki, ægtede
selv Fujiwara Nobutaka og blev Hofdame hos
Kejserinde Jōtō Mon-in, der var Datter af
Ichijō tenno (Kejser). Allerede som Barn
udmærkede M. sig ved sin utrolige Hukommelse
og poetiske Evne og erhvervede sig grundigt
Kendskab til de kin. Klassikere. Hendes
Hovedværk, Genji Monogatari, ɔ: Fortællingen om
Prins Genje, i 54 Bøger, er den første virkelige
Roman paa Japansk og giver et farverigt
Billede af Hoflivet i Kioto med dets Luksus,
Fornøjelsessyge og dets trods al ydre Glans indre
Hulhed og moralske Fordærvelse. Prins Genje
er en letlevende Kvindejæger og Vellystning,
der flyver fra det ene Elskovseventyr til det
andet, men alligevel ingen slet Karakter, men et
Mønster paa ridderligt Sindelag. Mest
mærkelig ved Fremstillingen i denne realistiske
Hofroman er den etisk-æstetiske Kyskhed,
hvormed Forfatterinden behandler det fordærvede
Stof. M. hæver sig derved højt over den mere
moderne Tohugavatids pornografiske
Novellistik. M.’s Stil er fuldendt, bortset fra en vis
overdreven Ordrigdom, og regnes for det
smukkeste Japansk. der nogensinde er skrevet. Genji
Monogatari
blev derfor ogsaa et til alle Tider
meget læst Værk og fandt talrige Efterlignere,
hvoraf dog ingen i fjerneste Grad naar
Forbilledet. Bedst af disse mange Efterligninger er
Sagoromo Monogatari, forfattet henimod 1040
af en Datter af M.» Dazai-sammi, og det
noget yngre Nezame Monogatari, »Fortællinger
i søvnløse Nattetimer«. Det fortælles, at efter
Læsningen af M.’s Genji Monogatari udbrød
Kejser Ichijō, at Forfatterinden maatte kunne
Nihongi (Japans Sagnhistorie) udenad. M. fik
deraf Tilnavnet Ninongi no Tsubone.
(Litt: W. G. Aston, A History of Japanese
Literature
[Lond. 1899]; K. Florenz, »Gesch.
der jap. Literatur« i »Literaturen des Ostens«,
Bd X, 1905, og i »Kultur der Gegenwart«, Tell
I, Abt. VII, 1906).
F. de F.

Murat [my↱ra], By i det østlige Frankrig,
Dept Cantal, Hovedstad i Arrond. M., 40 km NØ.
f. Aurillac ved Alagnon, 2800 Indb. Byen, der
ligger ved Orléans-Banen, driver en Del
Fabriksvirksomhed (Klæde, Kniplinger og Hatte)
og Handel med Landbrugsprodukter (Korn, Ost
og Kvæg). Umiddelbart uden for Byen hæver
sig det kegleformede Basaltfjeld Bonnevie, der
paa Toppen bærer en kolossal Maria-Statue af
Jern. Arrond. M. (3 Kantoner, 36 Kommuner)
har 31900 Indb.
E. St.

Murat [my↱ra], Joachim, Konge af
Neapel, Kejser Napoleon I’s Svoger, f. 25. Marts
1767 i Bastide (Dept Lot), skudt 13. Oktbr 1815
i Pizzo (Italien), var Søn af en Krovært. M. var
bestemt til den gejstlige Stand, men letsindig
Livsførelse tvang ham bort fra Kirken, og han
meldte sig som frivillig ved et Jægerregiment.
Han gjorde sig hurtig bemærket og avancerede
til Underofficer, men deltog i et Mytteri og blev
jaget væk fra Regimentet. Saa kom
Revolutionen. Dept Lot valgte ham til sammen med
Bessières at indtræde i den til Kongens Beskyttelse
særlig oprettede Garde (Novbr 1791), og derved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free