- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
430

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muravjev - Murbeck, Svante Samuel - Murbrækker - Murbue

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

brud, men faldt 1838 i Unaade. Først 10 Aar
efter traadte han paa ny i Tjeneste og blev
1853 General og Statholder i Kaukasien. Som
saadan ledede han 1855 Belejringen af Kars
og fik efter Fæstningens Indtagelse Fyrstetitel
og Tilnavnet Karski. Endelig blev han 1856
Medlem af Rigsraadet.

4) Michael M., f. 1796, d. 11. September
1866, en tredie Søn af N. M. 1), var en
udmærket Matematiker og blev 1842 Overdirektør
for Opmaalingskorpset. Som Formand for det
geogr. Selskab ledede han Opdagelsesrejserne
i Sibirien. 1850 blev han Rigsraad og 1857
Domæneminister, viste sig som en dygtig
Administrator, men var en ivrig Modstander af
Livegenskabets Afskaffelse. Da han ogsaa var
Deltager i de strenge Forholdsregler, der toges
i Anledning af Studenterurolighederne i Moskva
1861, blev han afskediget. Derimod fik han Maj
1863 Overbefalingen i Litauen og undertrykte
Opstanden her med saadan Grusomhed, at det
vakte Forargelse i hele Europa, medens han i
Rusland og særlig af det gammel-russiske Parti
fejredes som en national Helt. Han førte
nemlig en formelig Udryddelseskrig imod alle
polske Elementer, særlig Godsejerne og det kat.
Præsteskab. Apr. 1865 kaldtes han tilbage fra
denne Post, men fik Greve titel til Løn for sin
Virksomhed; ogsaa blev han sat i Spidsen for
Undersøgelserne efter Karakosof’s Mordforsøg
mod Kejser Alexander II. 1898 rejstes et
Mindesmærke over ham i Vilna. Kropotov skrev
1874 hans Levned; hans Erindringer udgaves
1883.

5) Nikolaj M. (1810—81), en Fætter til de
tre foreg., tjente først i Kaukasien og rykkede
op til Generalmajor og var derefter 1836—48
Guvernør i forsk. Guvernementer. 1848 blev han
Guvernør i Østsibirien, grundlagde 1850
Nikolajevsk og indtog lidt efter lidt i Stilhed hele
Amur-Landet, samt fik det 1858 afstaaet af
Kina. Til Løn blev han Greve og fik Tilnavnet
Amurski. Sommeren 1859 drog han med en
Flaade til Japan og afsluttede en gunstig
Handelspagt. 1863 vendte han hjem til Rusland og
blev Rigsraad ligesom sine to Fætre.

6) Michael M., Greve (1845—1900),
Sønnesøn af M. M. 4), studerede i Heidelberg og
traadte 1864 ind i den diplomatiske Tjeneste;
var ansat i Sthlm 1866—68 og paa ny 1873—74,
blev 1880 første Legationssekretær i Paris og
1885 Legationsraad i Berlin, Apr. 1893 blev han
Sendemand i Kbhvn og Jan. 1897 Udenrigsminister,
indtil sin Død. Som saadan affattede han
Kejserens Indbydelse til den første
Fredskonference i Haag 1898.

7) Nikolaj M. (1850—1908) var Sagfører i
Petrograd, hvor han 1881 førte Sagen mod
Alexander II’s Mordere, og blev 1892
Overprokurør ved Senatets Kriminalafdeling. 1894 blev
han Justitsminister indtil 1905 og afgik
derefter som Sendemand til Rom.

En anden Gren af Slægten fører Navnet
M.-Apostol ifølge et Giftermaal (1730) mellem
Grenens Stamfader og en Datter af
Kosakhetmanen Apostol, der havde kæmpet imod
Peter den Store. Ivan M.-Apostol, f. 1769,
var Diplomat under Kejser Paul og døde 1851
som Senator; han udgav en arkæologisk
Beskrivelse af Taurien (1820), samt oversatte
Aristofanes’ »Skyer« og Horats’ Satirer. Hans 3
Sønner deltog i Militæropstanden 1825.
Sergej var Oberstløjtnant og en af
Hovedmændene. Efter det mislykkede Forsøg i Petrograd
gjorde han sig til Herre i Byen Vassilkov, men
blev haardt saaret i Kampen mod Tropperne
15. Jan. 1826 og hængt i Petrograd 25. Juli.
En Broder faldt ved hans Side, og den anden
døde i Forvisning i Sibirien.
E. E.

Murbeck, Svante Samuel, sv.
Botaniker, f. 20. Oktbr 1859 i Hardeberga Sogn i
Skaane, blev Student 1879. 1889 foretog han,
efter at have taget Licentiateksamen, en Rejse
til Bosnien og Herzegovina, hvorpaa han
bearbejdede sit indsamlede Materiale i Wien; paa
den herom udgivne Afh.: »Beiträge zur
Kenntniss der Flora von Südbosnien und der
Herzegovina« (»Lunds Univ.’s Aarsskrift«, Bd 27)
tog han Doktorgraden og kaldtes 1891 til
Docent ved Lunds Univ. 1892—93 Amanuensis
ved den bot. Afdeling af Riksmuseet i Sthlm,
om Sommeren tillige ved »Bergianska
trädgården«. 1902 udnævntes han til Prof. i
Botanik ved Lunds Univ. og Direktør for den
bot. Have. 1896 foretog han en Rejse i Algier
og Tunesien og bearbejdede derefter i Paris
sine Samlinger, som han har beskrevet i:
Contributions à la Connaissance de la Flore du
Nord-Ouest de l’Afrique et plus spécialement
de la Tunisie
, I—IV (Lund 1897—1900). Ogsaa
senere har han gentagne Gange besøgt forsk.
Egne af Nordafrika, hvis Flora han har
udforsket indgaaende, saaledes at han maa
regnes for den bedste Kender af Floraen fra
Marokko og Ø. paa til Tunesien (Contr. Flore du
Maroc
I, 1922). Foruden den rent systematiske
Side af Vegetation har M. ogsaa henvendt sin
Opmærksomhed paa Ørkenplanternes Biologi.
M. er en fremragende Systematiker i moderne
Forstand; han har foruden ovennævnte udg.
fl. grundige Afh. med Udredning af vanskelige
Planteslægter og er sammen med R. Wettstein
en af Grundlæggerne af den plantegeografiske
Metode inden for den bot. Systematik. I den
senere Tid har han udg. udmærkede Arbejder
over Udvikling hos Dictyosiphon (en
Brunalge) og over Embryologien hos Ruppia
(Havgræs), samt fl. morfologisk-systematiske
Studier af mere almen teoretisk Interesse,
vedrørende Blomsterplanternes Systematik. Hertil
maa endelig føjes M.’s banebrydende Arbejder
inden for Slægten Alchemilla (Løvefod), hvor
han har paavist Kønsdannelse uden
Befrugtning (Apogami) hos en Afdeling af Slægten,
Chalazogami hos en anden. Ogsaa til
Opklaring af Apogamien hos Slægten Hieracium
(Høgeurt) har M. bidraget.
C. H. O.

Murbrækker, se Krigsmaskiner.

Murbue kaldes i jernbaneteknisk Henseende
en af ildfaste Formsten, Murbuesten
(Chamottesten), inde i Lokomotivernes Fyrkasse
opbygget Bro eller Hvælving, der dels — ved at
forlænge den Vej, Forbrændingsprodukterne
skal passere, og derved forøge Muligheden for
bedre Blanding af disse og den gennem
Fyrdøren over Risten indladte, sekundære Luft —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free