- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
431

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Murbue - Murchison - Murchison, Roderick Impey, Sir - Murchisonia - Murchisonit - Murcia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skal medvirke til en bedre Forbrænding af
Røgen i Fyret, dels skal danne nogen Beskyttelse
af Rørvæggen med Kedelrørsenderne mod den
koldere, sekundære Luft. Langs Fyrhullets
øverste Kant indsættes hyppigst tillige en skraat
nedadstillet, saakaldet Røgbrænderplade,
der leder den kolde Luft udefra ned under
M. Denne Konstruktion er først bragt i
Anvendelse 1856 af Ramsbottom og Lee ved
eng. Baner, medens den første Anvendelse af
M. ved Lokomotiver i det hele taget er gjort
1845 af G. Grigge paa Lokomotiver til
Boston—Providence-Banen i Amerika; for Tilførsel af
sekundær Luft var Fyrdøren her forsynet med
en drejelig Skydeventil.
G. K.

Murchison [↱mə.kisən ell. ↱mə.t∫isən], Flod
i Western Australia, opstaar paa Sydsiden
af Robinson Range (27° 30′ s. Br.), løber først
mod V., derefter mod S. gennem et lavt
Bjergland. Efter at have forladt dette flyder den
med store Krumninger mod SV. og falder i det
indiske Ocean midt paa Gantheaume-Bugten.
I sit nedre Løb er den meget vandfattig og
opløses i Tørtiden i en Række Damme. Selve
Flodlejet er 30 m bredt og delvis bevokset med
Træer. Ved dens venstre Bred, ikke langt fra
Havet, ligger Kobberværket Geraldine, der
engang gav et stort Udbytte, men hvis Drift nu
er standset. S. f. Floden ligger det store M.
Goldfield
, hvor c. 2000 Arbejdere arbejder.
Fra Nannine i dette Omraade fører en Bane til
Geraldton ved Kysten.
N. H. J.

Murchison [↱mə.rkisən eller ↱mə.t∫isən],
Roderick Impey, Sir. engelsk Geolog,
født 19. Februar 1792 i Tarradale (Skotland),
død i London 22. Oktober 1871. M. blev
opdraget med den milit. Løbebane for Øje og
deltog 1807 som Officer i Felttoget i Spanien.
1816 forlod han Militærtjenesten for at kaste
sig over Studiet af Naturvidenskaberne og
begyndte snart derefter sin litterære Virksomhed
med forsk. Afh. om de geol. Forhold i Sussex
og Nordskotland. Efter et Par Rejser til
Fastlandet (Frankrig, Øvreitalien, Alperne)
begyndte han sine berømte Undersøgelser af de
palæozoiske Aflejringer i Wales. For den
nederste Afdeling af disse indførte han i
Litteraturen den nu alm. brugte Betegnelse:
Silursystemet. Han offentliggjorde Resultaterne af
sine fleraarige, særdeles omhyggelige
Undersøgelser i et stort Værk, The Silurian System
(2 Bd, 1839), som, vakte ualmindelig Opsigt;
han beskriver Lejringsforhold, Stenarter,
Mineraler og Forsteninger med stor Nøjagtighed,
og den Inddeling, han her giver af Silursystemet,
blev grundlæggende for alle senere Undersøgelser.
En forkortet, omarbejdet Udgave
fremkom 1854 under Titlen Siluria; her
indordner han det af Sedgwick opstillede
kambriske System som en Underafdeling af
Silursystemet, i hvilken Anledning der opstod en
bitter Strid mellem ham og Sedgwick.
Sammen med de Verneuil og Keyserling havde M.
1840 og 1841 foretaget udstrakte Rejser i
Rusland; i Fællesskab udgav de tre Forskere det
store Værk The Geology of Russia in Europe
and the Ural Mountains
(2 Bd, 1845). M. var
1830 Medstifter af det geografiske Selskab i
London og var senere i en lang Aarrække dette
Selskabs Præsident, ligesom han to Gange var
Præsident for The Geological Society of
London
. 1855 stilledes han i Spidsen for
Storbritanniens geol. Undersøgelse. Baronet blev han
1866. Foruden de alt nævnte Arbejder
offentliggjorde M. en Del Afh. i Transactions of the
Geological Society
.
J. P. R.

Murchisonia [↱mə.ki↱so´nia], en til
Pleurotomariidæ hørende uddød Snegleslægt.
Skallen er taarnformet, glat ell. med Skulptur.
Yderlæben har en dyb Indskæring, hvortil
svarer et Slidsbaand. M. er udbredt fra Kambrium
til Trias; hyppigst forekommer den i Devon-
og Stenkulformationerne.
J. P. R.

Murchisonit [↱mə.kiso↱nit], en ejendommelig
Varietet af Kalinatronfeldspat, som i en
bestemt Retning tilbagekaster Lyset med
guldgult Skær, findes ved Dawlish og Exeter i
England.
(N. V. U.). O. B. B.

Murcia [↱murþia], 1) tidligere Kongerige
i Spanien mellem Valencia, Kastilien og
Granada. M., der 711 erobredes af Araberne, kaldtes
af disse Todmir og dannede 755—1021 en Prov.
af Kalifatet i Cordoba, hvorefter det udgjorde
et eget maurisk Kongerige indtil 1241, da den
sidste Maurerkonge Muhammed Ibn-Hud
bukkede under for Ferdinand III af Kastilien. 1833
deltes M. i Provinserne M. og Albacete.

2) Provinsen M. begrænses mod Ø. af
Prov. Alicante, mod N. af Albacete, mod V. af
Almeria og Granada og mod S. af Middelhavet.
Arealet er (1920) 11316 km2 med 638639 Indb.,
hvilket giver 56 pr km2. Egnene hen imod
Middelhavet udgør en næsten jævn Slette, der dog
S. f. Cap de Palos har Klippekyst, hvorimod
Strækningen N. herfor optages af den store
Strandsø Mar Menor. Provinsens Indre er
bjergrigt og danner flere Kæder, der stryger
fra SV. til NØ., saaledes Sierra de Almenara
S. f. og Sierra de Espuña (Kulminationspunkt
1583 m) N. f. Sangonera, Sierra de Taibilla, der
danner Grænsen mellem Provinserne M. og
Albacete, samt paa venstre Bred af Segura Sierra
de la Pila, El Carche (1371 m) og Sierra de las
Salinas, der knytter sig til Bjergene i Valencia.
Hovedflod er Segura, der tilhører Provinsen
fraregnet dens Kilderegion og dens nederste
Løb, og hvis Bassin danner Provinsens Kerne.
S. fra optager Segura Argos, Quipar og
Sangonera, der sædvanligvis er vandfattige, men
under Regnskyl kan foraarsage Oversvømmelser.
Klimaet er varmt og tørt, men i det hele sundt
og behageligt; Aarets Middeltemp. er 17,7°, og
Nedbøren er kun 337 mm. Jordbunden er,
fraregnet Floddalene, ikke meget frugtbar.
Kystsletten er en tør og udstrakt, med Lavendel,
Rosmarin og Cistus bevokset Sandslette, og
Bjergene i det Indre er for største Delen ynkelig
nøgne og gennemfurede af tørre
Bækkeløb. De dyrkede Arealer har ganske Karakter
af Oaser, hvis Frugtbarhed skyldes kunstig
Vanding fra Floderne, blandt hvilke Segura med
den store, berømte Huerta om Byen M.
selvfølgelig spiller en overvældende Rolle. De vigtigste
Kultur- og Nytteplanter er Hvede, Byg, Majs,
Hamp, Oranger, Oliven, Vin, Espartogræs, det
hvide Morbærtræ, Kastanjen og Korkegen. Af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free