- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
432

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Murcia - Mure - Mure - Mure, La - Murena - Mures articulares - Muret - Muretto, Passo del - Murex

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Husdyr holdes Fjerkræ, Faar, Svin, Geder og
Muldyr, hvorimod Hornkvægavlen er forsømt.
Ved Alhama og Archena har M. ypperlige
Mineralkilder, og i Nærheden af Cartagena findes
Bly- og Sølvminer. Og fl. a. St. brydes Bly,
Jern, Kobber, Zink, Marmor og Svovl, skønt
Bjergværksdriften hemmes ved Manglen af
Brændsel til Udsmeltningen. Ved Kysterne
udvindes en betydelig Mængde Havsalt. De
vigtigste Industrigrene er Silkevæverier og
Forfærdigelsen af Fletvarer af Espartogræs. Yderligere
drives nogen Tilvirkning af Soda, Salpeter,
Lervarer, Tegl, Glas, Sæbe, Krudt og Staalvarer.
Udførslen bestaar af Erts, Metaller, Salt, Faar,
samt enkelte Industrivarer som Varer af
Espartogræs, Silketøj, Lervarer og Glas. Handelen
fremmes ved flere gode Havne, blandt hvilke
Cartagena indtager første Rang, samt
Jernbaner, af hvilke de vigtigste er Linierne fra
Cartagena over M. til Madrid og fra Valencia
over M. til Granada. Provinsen deles i 10
Distrikter. Det var særlig denne Provins med sin
udmærkede Havn ved Cartagena, der i
Oldtiden var Centrum for Karthaginiensernes
Herredømme i Spanien. Og den Dag i Dag bærer
Befolkningen tydeligt Vidnesbyrd om at være en
Blanding af iberiske, hamitiske og semitiske
Elementer. Oplysningen er yderst ringe, og c.
4/5 af Befolkningen er Analfabeter.

Provinsens Hovedstad M. ligger 350 km
SØ. f. Madrid ved Segura og i den frugtbare
Huerta, der strækker sig paa begge Sider af
Segura i en Længde af 27 km fra V. til Ø. og
en Bredde paa 8 km. (1920) 141175 Indb. M.
er paa maurisk Vis anlagt uregelmæssig paa
begge Sider af Segura, over hvilken fører en
fortrinlig Bro. Byen har flere Pladser og brede
Gader, og Husene er forsynede med flade Tage.
De vigtigste monumentale Bygninger er
Domkirken fra 16. Aarh., der har et højt
Klokketaarn og er bygget i en Blanding af gotisk og
romansk Stil, endvidere flere andre
Kirkebygninger, det biskoppelige Palæ, det mauriske
Alcazar, der nu bruges til Fængsel, den store
Kornhalle (alhóndiga) med 140 Marmorsøjler
samt det offentlige Spinde- og Farvehus for
Silke. Befolkningen lever først og fremmest af
Huertaen, idet den saavel deltager i dens
Dyrkning som forædler og afsætter dens Produkter.
Industrifrembringelserne er de samme som i
Provinsen som Helhed med Tilføjelse af
Strengeinstrumenter (Guitarer) og Uldtæpper. Som
Knudepunkt for et Par vigtige Banelinier bliver
M. af den største Vigtighed for Huertaens
Omsætning. Byen er Sæde for en Guvernør og en
Biskop. — Man tager M. for at være det gamle
Vergilia. Det var Maurerne, der skabte M.’s
frugtbare Omegn ved Anlæg af Vandingskanaler,
bl. hvilfke Contraparada er den vigtigste. Byen
M. var den Del af det gamle Kongerige, der
længst bevarede sin Troskab mod det mauriske
Kongehus. I 19. Aarh. er et Par Naturulykker
overgaaet Byen, idet den 18.—21. Marts 1829
ødelagdes af et Jordskælv og 14.—15. Oktbr
1879 af en Oversvømmelse.
(H. P. S.). C. A.

Mure kan opføres af forsk. Materalier: af
Bindingsværk med et Skelet af Tømmer ell.
Jern med klinede ell. murede Tavl; af kløvede
ell. tilhugne Natursten, som Granit, Sandsten,
Kalksten (Marmor og Kridtsten), Fedt- eller
Klæbersten, Flint, Skifer, Tufsten ell. Mursten
ɔ: Sten af brændt Ler; fremdeles af smaadelte
Masser som Pisé, Murværk sammenstampet af
Jord, Ler ell. Kalkmørtel; Beton, en
Sammenblanding af Cementmørtel og Smaasten. M.
danner Værn ell. Hegn om en By ell. Borg, de
gl. Fæstningsmure med Trappetaarne,
Vægtergange, Murtinder og Skydeskaar; ell. M.
danner det bærende og beskyttende Element i en
Bygning i Form af sværere Ydermure og
tyndere Skillerumsmure. Medens man tidligere
altid anvendte kompakte M., bruger man nu
hyppig hule M., som bestaar af en Skal paa
hver Side af en Hulhed, forbundne i bestemte
Forhold ved Bindere tværs over
Mellemrummet.
(E. S.). C. B-r.

Mure (norsk), se Potentilla.

Mure, La [la-↱my.r], By i det østlige
Frankrig, Dept Isère, 32 km S. f. Grenoble, 3470
Indb. Byen har Marmorbrud og Fabrikker for
Tilvirkning af Bolte og Nagler og Paklærred.
I Omegnen findes Kulgruber, der giver et stort
aarligt Udbytte.
(M. Kr.). E. St.

Murena, rom. Familie inden for Slægten
Licinius. Til dens Medlemmer hørte Lucius
Licinius M.
, som udmærkede sig under
Sulla i den 1. mithradatiske Krig, efter hvis
Afslutning han blev Statholder i Lilleasien. Her
indlod han sig paa egen Haand i Stridigheder
med Mithradates, men var uheldig i Krigen
(2. mithradatiske Krig 83—81 f. Kr.) og maatte
paa Sulla’s Befaling nedlægge Vaabnene; dog
tilstodes der ham en Triumf. Hans Søn af s.
N. blev 63 valgt til Konsul for det flg. Aar,
men anklaget for at have anvendt Bestikkelser.
Han blev forsvaret af Cicero i en endnu
opbevaret Tale og frikendt.
H. H. R.

Mures articulares, d. s. s. Ledemus.

Muret [my↱ræ], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Haute-Garonne, Hovedstad i Arrond.
M., ligger ved Garonne, hvor denne optager
Louge, og ved Sydbanen, 16 km SV. f. Toulouse,
3650 Indb. Den er Sædet for et Agerbrugskammer,
har en i gotisk Stil opført Kirke, driver
Handel med Kvæg og Landbrugsprodukter og
Fabrikation af Uld- og Fajancevarer. For
Marskal Niel og Komponisten Dalayrac, der begge
er fødte i M., er der rejst Mindesmærker. —
Simon af Montfort besejrede her 1213 Raimund
af Toulouse og Peter II af Aragonien. Arrond.
M. (10 Kantoner, 127 Kommuner) har 70100
Indb.
(M. Kr.). E. St.

Muretto [mu↱ret.o], Passo del, et
vanskeligt Bjergpas (2557 m) i Graubündner-Alperne
paa Grænsen af det schweiziske Kanton
Graubünden og Italien, fører fra Engadin-Bergell
mellem Monte della Dlsgrazia og Bernina til
Veltlins Sidedal Val Malenco.
N. H. J.

Murex, Slægt af prosobranche Snegle, hvis
Skal er besat med Rækker af Pigge, der snart
kan være korte og svære, snart er forlængede
til lange, tynde Torne; disse Dannelser skylder
den sit Trivialnavn: Pigsnegl. M. H. t.
Skallens Dannelse betegner hver Række af
Pigge en Standsning i Væksten; Dyret har da
dannet en med Torne besat Skalrand; derpaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0456.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free