- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
435

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Murillo, Bartolomé Estéban - Murillo - Muris, Jean de - Murium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

særlig den hellige Familie med Fuglen (del
pajarito
), der giver et Interiør fra
Tømmermandsværkstedet, samt den hellige Anna
undervisende Maria (alle i Prado, Madrid).
Samme borgerlige Jævnhed, der præger flere af de
nævnte Billeder, findes ogsaa i M.’s
Fremstillinger af Madonna med Barnet, saaledes i
Billeder i Pitti, Firenze, i Gal. Corsini i Rom, i
Dresden, Sevilla og Madrid, ligesom til Dels
ogsaa i de halvt genreagtige Fremstillinger af
Jesu og Johannes Døberen som Børn, snart
fremstillede hver for sig (Prado, National
Gallery og Rothschild, London), snart forenede
som i det berømteste Billede af denne Art:
Niños de la concha (Prado). Her tilnærmelsesvis
at nævne blot de kendteste af M.’s
Malerier — hvoraf over 400 er bevarede — vilde
føre for vidt; særlig fremhæves maa de
Billedrækker, han malede i Sevilla, Billedrækker,
der nu er spredte viden om, efter at de i Beg.
af forrige Aarh. blev røvede af Marskal Soult.
De ældste af disse Malerier var malede for
Klostergaarden i S.-Francisco (1646); af de
hertil hørende 11 Billeder (med Figurer i
naturlig Størrelse) er de 4 berømteste: Den hellige
Franciskus’ Ekstase, Fattigbespisningen (begge
i Akad. San Fernando, Madrid), Englekøkkenet
(Louvre) og den hellige Klara’s Død (Dresden).
Fra 1655 skriver sig to af M.’s betydeligste
Malerier, malede for Katedralen i Sevilla:
Maria’s Fiødsel (nu i Louvre) og den hellige
Antonius’ Vision (endnu i Katedralen;
Antonius-Skikkelsen i sin Tid skaaret ud, solgt til
Amerika, tilbagekøbt 1875), maaske det skønneste af
alle M.’s Visionsbilleder. Af de Billeder, M. 1665
malede for S. Maria la Blanca, ejer Madrid
de betydeligste: »Den romerske Adelsmands
Drøm« og »Audiens hos Paven«, medens Louvre
fra samme Sted har en »Concepcion« og det
1670 malede: Den hellige Familie med den
hellige Elisabeth og den lille Johannes.
Højdepunktet i M.’s Kunst er naaet med Billederne
i Caridad-Hospitalet (1670—74) og i
Kapucinerklostret i Sevilla (til 1676); fra det første Sted
nævnes to mægtige Malerier, der endnu er paa
deres opr. Plads: Moses slaar Vand af Klippen
(La Sed) og Bespisningen i Ørkenen; af de
øvrige, der findes spredte i forsk. Samlinger, er
der et af M.’s Hovedværker: Den hellige
Elisabeth, nu i Akad. San Fernando i Madrid. Af
de 19 bevarede (i sin Tid til Frankrig
bortførte) Billeder fra Kapucinerklostret er 17
samlede i Mus. i Sevilla; bl. disse mærkes Thomas
af Villanueva givende Almisse og særlig en Rk.
Visionsbilleder — den hellige Antonius
omfavnende Jesus-Barnet, den hellige Franciskus med
den Korsfæstede, den hellige Felix’ Vision —
og tvende Concepcionsbilleder. I disse Malerier
af Visioner og »Concepcion«’er (Maria svævende
med Maaneseglet under sine Fødder, Symbolet
paa den ubesmittede Undfangelse) naar M.’s
Kunst sin mægtigste, mest frigjort ideale Stil:
i et Hav af mystisk, anelsesfuldt Lys, der
gennemtrænger alt og opløser alle Konturer, ses
Madonna svævende mod Himlen;
Behandlingen er let og duftig (M.’s estilo vaporoso), og
i Udtrykket har Kunstneren givet det højeste
af Hengivelse og Betagelse.

Af Concepcionsbilleder foruden de alt nævnte
fremhæves Billeder i Sevilla Museum (Madonna
paa Jordkloden), i Madrid og Petrograd,
medens yderligere Visionsbilleder findes i Madrid,
Petrograd og Berlin. M.’s sidste store Arbejde
var »Katharina’s Trolovelse« i Kapucinerkirken
i Cadiz (fuldendt af Meneses Osorio). Endnu
bør nævnes enkelte af M.’s udmærkede
Portrætter: Andrés de Andrade (Northbrook Gall.,
London), Justino de Neve (Bowood House) og
Pater Cavanilla (Prado, Madrid). Tegninger af
M. i Ny Carlsberg Glyptotek. (Litt.: D.
Franc. M. Tubino
, M. su Epoca, su vida,
sus cuadros
[Sevilla 1864]; P. Lefort, M. i
Gazette des beaux-arts [1875, Bd XI og XII];
H. Lücke, »M.« i Dohme’s »Kunst u.
Künstler« [III, Leipzig 1880]; Ch. B. Curtis,
Velazques and M. [London 1883]; Carl Justi,
»M.« [Leipzig 1892, 2. Opl. 1904];
Knackfuss, »M.« [»Künstler-Monografien«, X,
Bielefeld og Leipzig 1897]; P. Lafond, M. [Paris
1909]).
(A. R.). A. Hk.

Murillo [mu↱ril], J. B., se Bravo-M.

Muris, Jean de, Tonelærere fra 14. Aarh.
Den indre Modstrid, der hersker i de under
M.’s Navn optagne latinske Traktater om
Musik (de findes i Gerbert’s og Coussemaker’s
Scriptores), har bevirket, at man nu skelner
mellem to forsk. samtidige Forfattere af dette
Navn: 1) Den konservative J. de M.
(Normannus), Magister i Oxford, Forf. af Speculum
musicæ
, et vigtigt Kildeskrift til Kendskabet om
Middelalderens Musikteori (Coussemaker
Scriptores, II). 2) Den liberale J. de M. (ogsaa
kaldet Julianus), 1350 Rektor i Sorbonne i Paris,
Ven af Ph. de Vitry, Forf. af en talrig Række
Traktater (Gerbert, III og Coussemaker
Scriptores, III), hvori han viser sig som en ivrig
Fremskridtsmand. (Litt.: R. Hirschfeld,
»Johann de M.« [Leipzig 1884]; Riemann,
»Gesch. d. Musiktheorie«, S. 227 ff.; Johs.
Wolf
, »Gesch. d. Mensuralnotierung« [1904]).
A. H.

Murium (Muriaticum). I Beg. af 19.
Aarh. var det et omstridt Spørgsmaal, om Klor
var et sammensat Stof ell. et Grundstof. Iflg.
Berthollet’s og Lavoisiers Anskuelser skulde
Saltsyre være iltholdig og indeholde et Radikal,
Muriaticum, bundet til Ilt; Klor opfattede man
da som iltet Saltsyre. Det lykkedes dog ikke
ved noget som helst Middel at paavise
Tilstedeværelsen af Ilt i Klorbrinte ell. i Klor.
Men Troen paa Nødvendigheden af, at alle Syrer
skulde være iltholdige, var saa indgroet, at der
maatte udføres talrige Forsøg, før man fik
denne fejlagtige Anskuelse bragt ud af Verden;
særlig Berzelius tøvede længe med at erkende,
at Klor var et Grundstof. Endnu 1819 lastholdt
han, at et Atom af et hypotetisk Grundstof. M.,
ved Forening med to Atomer Ilt dannede
vandfri Saltsyre, og at Klor (Superoxidum
murtatosurri
) var en Forbindelse af 1 Atom M. med
3 Atomer Ilt. Da det imidlertid ikke lykkedes
at sønderdele Klor, og da der efterhaanden
blev opdaget fl. iltfri Syrer, vandt den rigtige
Anskuelse, at Klor og Jod var Grundstoffer,
efterhaanden Sejr. Betegnelsen Acidum
muriaticum
for Saltsyre stammer fra den ovf.
omtalte Anskuelse.
(O. C.). R. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free