- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
437

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Murmeldyr - Murner, Thomas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og i Jorden for først længe efter atter at vove
sig frem. De jages for Kødets og Pelsens
Skyld og lader sig let tæmme og dressere;
medførtes tidligere alm. af de omrejsende
»Savoyarddrenge«. Mod Vinteren bliver de
meget fede og rykker længere ned mod
Trægrænsen; de samler ikke Forraad, men har travlt
med at tørre Græs, hvormed de udforer deres
rummelige Vinterbo. Her gaar de ind ved den
første Frost, lukker Indgangene tæt til med
Plantedele, og hele Familien, 5—15 sammen,
sover saa her sin Vintersøvn til næste Foraar
Livet synes næsten udslukt: deres Temp. retter
sig efter Omgivelsernes, er kun 1/4°—1/2°
højere; kun hvert 3.—4. Minut trækker de Vejret,
og kun 3—4 Gange i Minuttet slaar Hjertet;
Kulsyreudviklingen er mere end 50 Gange saa
svag som normalt; i denne Tilstand lader de
sig endog forsende, nedpakkede i Hø. En
enkelt Gang vaagner en let op, strækker sig,
udtømmer sin Urin og sover saa videre. Kun
særlig lave, for Livet farlige Temp. og
Foraarets Komme bringer Uro i Lejren;
Aandedræt og Hjerteslag fremskyndes, Temp. stiger,
Sulten vaagner, Livet begynder paa ny. De
faar 2—4 Unger ad Gangen. Ganske den
samme Levemaade har de andre Arter M.; flere
findes paa Asiens Bjerge, en i Amerikas
Klippebjerge og en, Bobak’en (A. bobac), endelig
paa Stepperne i Østeuropa, Sibirien og
Mongoliet; den er lidt mindre med gullig, rødgraa
Pels og mørk Halespids; Fortænderne er hvide;
lever op til 3000 m o. H.; jages for Kødets
Skyld, Pelsen ikke synderlig brugbar. Det
langhalede M. (A. caudatus) lever i
Himalaya. — En anden Slægt, der afviger ved at
have kraftigere Kindtænder i bagtil
konvergerende Rækker, ved at have en lille Kæbepose
og i enkelte andre Forhold, er
Prærihundene (Cynomus), der i et Par Arter træffes
paa Nordamerikas Sletter. Deres Størrelse er
omtr. 2/3 af Alpe-M.’s, Kroplængden c. 32 cm.
Oventil er de lyst rødbrune, blandet med graat,
nedentil er de lysere. Halen med sort Spids.
Hvert Par graver sin Hule, den udgravede
Jord, et helt Vognmandslæs eller mere,
danner en Høj, fra hvis Top de jævnlig ses
udspejde Omegnen. Halve og hele Dage kan man
ride gennem Egne, dækkede med disse Høje,
til alle Sider hører man deres Gøen, og ser
dem forsvinde ned i de utallige Huller. Selv i
overordentlig tørre Egne, helt op mod
Klippebjergene, træffer man dem; Vand synes de ikke
at behøve; deres Yndlingsføde er det saakaldte
Buffalo-Græs (Sesleria dactyloides). De forladte
Huler benyttes tit af en lille Ugle (Athene
cunicularia
), medens Klapperslangerne, der
ogsaa hyppig ses, er en frygtet Gæst, der lever
højt paa Prærihundens Unger. Lever godt i
Fangenskab og ses alm. i zool. Haver, hvor de
gør sig bemærkede ved deres pudsige, hurtige
Bevægelser. — En tredie Slægt er endelig de
saakaldte Steppeegern (Spermophilus),
ikke lidt mindre end de foregaaende og navnlig
med smallere, finere Hoved, i det hele mere
egernagtige. Kæbeposer findes altid;
Tandforholdene ligner mest M.’s. Der findes adskillige
Arter, baade i den gamle og den ny Verden.
Nogle har Øreduske og Egernhale, som Sp.
beechyi, the ground squirrel
i Kalifornien,
andre har Ørene næsten skjulte mellem Haarene
og kort Hale, saaledes den europ. Art,
Tyskernes Ziesel, Russernes Suslik (Sp.
citillus
). Den er rødgul, oventil noget graalig.
Størrelsen noget mindre end et Egerns. I tørre,
sandede, træløse Egne i Østeuropa, fra
Schlesien til ind i Sibirien, findes den meget alm.;
den graver Gange og sover Vintersøvn som
M. og lever som disse meget af Rødder, men
tager dog ogsaa Korn og Bær, Smaadyr og
Æg. Faar 4—8 Unger ad Gangen. Den tæmmes
mærkelig let. Kødet spises af Fattigfolk. —
I europ. Tertiærlag findes jævnlig Levninger af
denne o. a. Arter; en enkelt Underkæbe af en
Spermophilus rufescens er en Gang fundet i
senglaciale Ferskvandslag i Danmark i Klinten
mellem Lønstrup og Løkken.
(M. Ml.). R. Hg.

Murner [↱mornər] Thomas, tysk Teolog
og satirisk Forf., f. i Strasbourg 24. Decbr 1475,
d. i Oberehenheim i Pfalz 1537. Næppe har
nogen tysk Forf. ved hensynsløs (men sikkert
ærlig) Kritik og hvas Satire paadraget sig saa
meget Had og saa megen Bagtalelse, der indtil
den Dag i Dag gør det vanskeligt at udrede
hans virkelige Portræt. I 15-Aars-Alderen blev
han optaget i Franciskanerordenen og p. Gr. a.
sin Begavelse sendt ud til fremmede Steder for
at studere. Saaledes opholdt han sig, dels som
Discipel, dels som Lærer, forsk. Steder i
Tyskland, Frankrig og Polen. I Krakov blev han
Baccalaureus og holdt Foredrag over Logik.
1502 lod han i Strasbourg trykke et Stridsskrift
mod den berømte Humanist Wimpheling, der
i sin Germania havde paastaaet, at de tyske
Byer paa venstre Rhin-Bred aldrig havde staaet
under fr. Herredømme; og herved vakte han
fra først af Stormen mod sig. 1506 blev han
paa Rigsdagen i Mainz digterkronet af Kejser
Maximilian. Det blev imidlertid lagt ham til
Last, at han som ordensgejstlig talte
Humanismens Sag og selv underviste i de hedenske
Forfattere, og trods et velskrevet Forsvar blev
han, efter at være blevet Licentiat i Teologien
i Freiburg (1506), manøvreret ud af Strasbourg
og senere af Freiburg. Fra Trier blev han
ligeledes fordrevet, fordi han ved sine hensynsløse
Angreb paa Gejstlighedens verdslige Færd
skabte sig lutter Fjender; men man kan derfor
ikke paastaa, at han nogen Sinde har støttet
ell. arbejdet for Reformationen i Luther’s
Aand, thi det var hans Princip, at en
Kirkeforbedring maatte udgaa fra selve Kirken og
dens Overhoved. 1509 blev M. af sin Orden
sendt til Bern, for at undersøge et forargeligt
religiøst Bedrageri, og derpaa til Frankfurt,
hvor han nedskrev sin Beretning i en rimet
Fortælling: »Von den fier ketzeren
Predigerordens der obseruantz zu Bern im
Schweyzerland verbrannt«, hans første tyske Skrift. Her
udgav han ogsaa sin »Schelmenzunft«, som vel
kun er et Uddrag af »Narrenbeschwörung«,
hans betydeligste Værk (1512). Paa denne Tid
gjorde han (maaske med Kejserens Understøttelse)
en større Rejse i Italien (især Bologna)
for at studere Romerretten i Grundsproget, i
hvert Fald oversatte han Justinian’s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free