Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Murray - Murray - Murray, Archibald - Murray, David - Murray, E. C. Aragon Grenville - Murray, James A. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der yderligere forøges ved Flodens
Tilbøjelighed til at dele sig i Kanaler, flade sig ud til
Søer eller ved Højvande at oversvømme de
lave Bredder. I sit øvre Løb, fra Kilderne til
Albury, er dens Omgivelser et romantisk
Skovland, hinsides Albury træder den ind paa en
uhyre Slette, hvor den faar Tilløb fra alle
Kanter, fra S. Buffalo, Broken,
Goulborn, Compaspe, Pyramid og
Loddon, der alle kommer fra Victorias Bjerge.
Fra højre Bred udsender M. flere Arme, der
optager de i Landskabet Reverina saa talrige
Floder. Gennem denne Slette med dens yderst
svage Fald mod V. føres Vandet i lukkede
Kredse. Først efter at M. i højre Bred har
modtaget sit næststørste Tilløb,
Murrumbidgee, der kort i Forvejen har forenet sig
med den jævnbyrdige Lachlan, indskrænker
den sig til en snævrere Flodseng, men faar til
Gengæld en betydelig Dybde og kranses af store
Gummitræer. Gennem smalle, dybe Kanaler
helt overdækkede af Løvværk staar den i
Forbindelse med store, flade Søer, Tilholdssteder
for utallige Vandfugle, eller den strømmer
mellem stejle, hvide Kridtklinter, over hvilke
larmende Vandfald kaster sig i Floden. Ogsaa
efter at den i højre Bred ved Wentworth har
modtaget sit største Tilløb, Darling, der
overgaar den i Længde, deler den sig flere
Steder i Kanaler. De Egne, gennem hvilke den
flyder, taber i Ynde og Brugbarhed, jo mere
den nærmer sig sin Munding. Bjerglandet og
Prærien har den ladet bag ved sig for at
omgive sig med et tæt Buskkrat af Eucalyptus,
det saakaldte Scrub, der kun sjælden brydes
af lidet venlige aabne Sletter, der er sandede
og ufrugtbare. Neden for Echuca er Landet
langs M. uegnet til Agerbrug p. Gr. a. den
ringe Nedbør og anvendes derfor i udstrakt Grad
til Faareavl, eller, hvor Nedbøren er
tilstrækkelig stor dertil, ekstensiv Hvedeavl. Ved
kunstig Vanding kan disse Egne omdannes til
frugtbare Strækninger, særlig egnede til
Frugtavl og Mejeridrift, og 1886 begyndte man at
indrette Vandingsanlæg, især ved Mildura i
Victoria og Renmark i South Australia. Gennem
en snæver Aabning staar Lagunen i Forbindelse
med Oceanet, hvis kraftige Bølger her mødes
med Flodvandet og trods Sejlløbets
omhyggelige Afmærkning og senere Aars Forbedringer
vanskeliggør Indsejlingen. Ebbe og Flod
mærkes 10 km oven for Mundingen. Vandstanden
i Floden er underkastet store Svingninger. Ved
Højvande er den praktisk talt sejlbar til Albury,
men ovf. Echuca er der dog meget lidt Sejlads.
M. er sejlbar c. 7 Maaneder aarlig (Juli—Jan.
inkl.). Siden man med stor Omhu har renset
Flodløbet for sunkne Træstammer, er generende
Sandaflejringer blevne langt sjældnere. Dens
vigtigste Havnebyer er Goolwa paa Vestsiden
af Lagunen og Morgan, begge i Sydaustralien,
Wentworth og Albury i Ny-Syd-Wales og
Mildura, Echuca og Swan Hill i Victoria. Fra de
vidtstrakte Faaregræsgange føres Ulden enten
til Havnebyerne ved M.’s Munding eller til
Echuca og derfra med Banen til Melbourne.
Banen fra Adelaide til Melbourne fører over
nedre M. paa en imponerende Bro. Paa dette
Sted er Byen Murray Bridge vokset op.
M. danner Grænsen mellem Staterne Victoria
og New South Wales. (Litt.: R. T. Mc Kay,
The M. River, Irrigation and Navigation
[Sydney 1903]).
N. H. J.
Murray [↱mări], en lille Øgruppe ved
Sydkysten af Ny-Guinea (10° 5′ s. Br. og 144° 5′
ø. L. f. Grw.), hører til Queensland, er
vulkansk og overordentlig frugtbar. M. er kendt
som Hovedstation for det londonske
Missionsselskab. Øerne har kun 400 Indb., hvoraf 10—20
er Europæere.
N. H. J.
Murray [↱mări], Archibald, Sir, eng.
General, f. 1860. Blev Officer 1879 og deltog
med Udmærkelse i Boerkrigen, under hvilken
han avancerede til Oberstløjtnant. M. blev 1910
Generalmiajor og var fra 1912—14
Generalinspektør. Ved Verdenskrigens Udbrud blev han
Generalstabschef for Marskal French og
beklædte derefter 1915 Posten som Chef for den
eng. Generalstab. Han var 1916—17
øverstbefalende over de eng. Tropper i Ægypten.
E. C.
Murray [↱mări], David, Sir, skotsk
Landskabsmaler, f. 29. Jan. 1849 i Glasgow. M., der
i Beg. af 1880’erne slog sig ned i London, er en
betydelig Landskabsmaler, hvis virkningsfulde
Landskaber (»Høhøst i Hampshire«, »Vej over
Floden« etc.) gennemgaaende udmærker sig
ved sund Realisme; i det smukke The Don
(1899) viser han sig paavirket af Turner; senere
malede han en Rk. ital. Landskaber. 1891 blev
han Associate i Londons Royal Academy; han
er ogsaa Associate af det kgl. skotske Akademi,
fra 1919 Præsident for Royal Institute of
Painters in water Colours.
A. Hk.
Murray [↱mări], E. C. Aragon Grenville,
eng. Romanforfatter (1824—81), var uægte Søn
af den anden Hertug af Buckingham, og efter
at have studeret i Oxford traadte han ind i
Diplomatiet. 1851 blev han Attaché ved
Gesandtskabet i Wien og flyttede senere til
Hannover og Konstantinopel. 1858—68 var han
Generalkonsul for Sydrusland og opholdt sig i
Odessa. Efter at være vendt hjem til England
udgav han Bladet The Queens Messenger, der
udmærkede sig ved skarpe Angreb paa det
fornemme Selskab. Dette skaffede ham mange
Fjender, og han flygtede p. Gr. a. en Anklage
for Mened til Paris, hvor han antog sin
Hustrus Navn og kaldte sig Comte Rethel
d’Aragon. Her optraadte han somt Forf. under
Pseudonymet Trois Étoiles og skrev en Række
Essays, hist. Værker og Romaner.
(T. L.). I. O.
Murray [↱mări], James A. H., eng.
Sprogforsker, f. 7. Febr 1837 i Denholm ved Hawick,
d. 26. Juli 1915 i Oxford. M. blev tidlig Lærer
og studerede ved Siden af sin Gerning paa
egen Haand Sprogvidenskab. Af Alexander
Melville Bell indviedes han i Fonetik og kom
snart i Forbindelse med Furnivall, Sweet o. a.,
der gav sig af med Studiet af eng. Sprog. 1873
udgav han The Dialect of the Southern
Counties of Scotland, der blev banebrydende for
Studiet af skotsk Sproghistorie og Dialektologi.
Han udgav flere skotske Sprog- og
Litteraturmindesmærker: Sir David Lyndesay’s Digte
(1871), The Complaynt of Scotlande (1874), The
Romance and Prophecies of Thomas of Erceldoune (1875).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
