- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
442

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mursten - Murstensmaskine - Mursuk - Mursvale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tærninger større Styrke end de med Cementmørtel
sammenmurede; Fugen forringer altsaa
Stenenes Styrke, og Forringelsen er størst for
de stærkeste Sten, hvorved den virkelige
Forskel mellem Stenenes Kvalitet tilsløres noget.
Stenenes Adhæsionsevne til Kalkmørtel kan
bestemmes ved at sammenmure to Sten over
Kors (Fig. 2) og efter en passende Hærdningstid
trække dem fra hinanden ved et Træk
normalt paa Fugen. Styrken er kun c. 0,3at. Den
tangentiale Adhæsion, bestemt som Fig. 3 viser,
har en lgn. Størrelse, medens den for
Cementmørtel er 10 til 40 Gange saa stor. En
tyndtflydende Cementmørtel giver større Adhæsion
end en stiv. M. til udendørs Brug skal være
frostfaste (se Frostsprængning).

Blindsten omtales under
Skalmuringssten, Drænrørsfabrikation
under Murstensmaskine.
E. Su.

Murstensmaskine kaldes en kombineret
Ælte- og Formemaskine, der bruges ved
Fremstilling af Teglsten. Det raa Ler maa æltes,
saa at Lagdelingen forsvinder, og man faar
en ensartet Masse, men det har ikke altid den
passende Konsistens og maa i saa Fald blandes
med andet Ler ell. opblødes. Er Leret for fedt,
tilsættes Sand ell. magert Ler, er det for
magert, tilsættes fedt Ler, er det for vaadt (f.
Eks. i en Regnperiode), blandes det med tørret
Lerpulver, er det for tørt, vandes det.
Blandingen og Æltningen skete i gl. Dage ved, at
Mennesker og Dyr travede rundt i det, men
nu næsten altid ved Lermøller og Valseværker.

Paa større Teglværker bestaar Maskineriet
gerne af en Lermølle (s. d.), der fungerer som
Forælter og blander Leret. Dette passerer
derefter et Valseværk, der knuser de Knolde og
Sten, som Forælteren ikke har kunnet findele,
og som bestaar af to keglestubformede Valser
(1 i Fig.), der er stillede sammen med et lille
Mellemrum (dette kan varieres ved at stille
paa Møtrikken 2) og vendt modsat, saa de ikke
blot knuser Smaastenene, men ogsaa tværer
Leret ud. Man har ogsaa stenudskillende
Valseværker, der frasorterer de større Sten (over
25 mm), som man ellers maatte slæmme bort.
Fra Valseværket gaar Leret ned i en Lermølle
(4, 10), der blander Leret og har et
Mundstykke, hvis Lysning svarer til Stenens
Liggeflade. Lerstrengen (5) presses gennem
Mundstykket ud paa et Afskærebord, der er indrettet
som en Brødmaskine, kun er Kniven erstattet
af 2 ell. 3 Staalblade (6), hvis indbyrdes
Afstand er lig Stentykkelsen, saa at Arbejderen
ved een Bevægelse afskærer 2 ell. 3 Sten.
Afskærebordet kan køres frem og tilbage i
Lerstrengens Retning; naar Stenene er afskaarne,
føres det et Stykke ud, saa at en Dreng kan
fjerne dem, derpaa skydes det atter ind, til
Anslaget 7 møder Lerstrengen, 3 ny Sten
afskæres o. s. v. De afskaarne Sten
transporteres hen til Tørrepladsen, hvor de tørrer,
hvilende paa en Langside. I Maskinens
Mundstykke er der Tilførselskanaler for Vand, der
formindsker Friktionen og giver Lerstrengen
ganske glatte Sider med Undtagelse af den
underste, der glider paa Friktionsruller ell.
Zinkplader og er mere ujævn. Stenenes Ender og
ene Langside bliver altsaa glat, den anden
Langside og Liggefladerne ru; paa de sidste
ser man altid koncentriske Cirkelbuer furede
af Stenkorn, som Staaltraaden har ført foran
sig. Ved eet Afskærebord kan der formes
20—35000 Sten daglig (11 Timer).

Maskinens Mundstykke kan ombyttes med
andre, saa at der kan fremstilles Formsten, hule
Sten (12 og 13), Tagsten, Drænrør o. l.

Jo daarligere Leret er, ell. jo større Krav der
stilles til det færdige Produkt, des fl.
Homogeniseringsapparater maa det passere.
Er Leret meget let at behandle, kan man
fremstille Sten af det ved blot at lade det
passere en enkelt liggende Lermølle med
tilhørende Formapparat, og ofte forbeholdes
Ordet M. for dette simple Maskineri.
E. Su.

Murstensmaskine.
Murstensmaskine.


Mursuk, Murzuk, Hovedbyen i Oasen
Fessan i Sahara, ital. Koloni Libya, Provins
Tripolitana, ligger 775 km SSØ. f. Tripolis i
en Indsænkning, kaldet »Hofra«, der p. Gr. a.
sine Saltsumpe er meget usund. Den er bygget
nærmest i en Firkant, er omgivet af Lermure,
har brede, rummelige Gader og Pladser,
hvoraf navnlig Torvepladsen »Dendal« kan
fremhæves. Blandt Bygningerne mærkes flere
Moskeer og en kolossal Kasbah (Borg) fra
Tyrkertiden. M. er Hovedpladsen for
Karavanehandelen mellem Middelhavet og det indre
Afrika, og navnlig er Karavanvejen M.—Kuka
af Vigtighed. Dens Bet. er dog aftaget, efter at
Slavehandelen er ophørt. Den har
Telegrafforbindelse med Tripolis. Indbyggerantallet
anslaas til c. 7000.
C. A.

Mursvale. Den i Danmark alm. M. er den
eneste nordeuropæiske Art af en over hele
Jorden udbredt Fam. af Skrigefugle, Sejlere
(Macropterygidæ, Cypselidæ) med c. 100 Arter
fordelte over hele Kloden, særlig i dens
tropiske Egne. I Ydre ligner alle Sejlerne Svaler i
den langstrakte Form, de lange Vinger og de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free