- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
445

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Murtvang - Murviedro - Murværk - Muræne - Murænidæ - Murøgle - Mus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

M. for de mest centrale Bydele. Men alm.
Paabud om M. i Byerne gav først L. af 19. Maj
1904 (især foranlediget ved Aalesunds Brand).
Som alm. Regel maa Træbygninger ikke
opføres inden for Byernes Grænser; heller ikke
maa ældre Træbygninger i Byerne paabygges
ell. undergives Hovedreparation. Uden for de
centrale Strøg af Byen kan der dog opføres
mindre enetages Træbygninger paa ikke over
6 m’s Højde til Gesimsens Overkant og paa
visse nærmere Betingelser m. H. t. Areal og
Afstand. Men hertil kræves Beslutning af
Kommunestyret med Kongens Approbation.
K. Ø.

Murviedro [mur↱viæðrå], se Sagunto.

Murværk er i Modsætning til Tømmerværk
den samlede Betegnelse for et muret Legeme,
hvad saa end Materialet er (se Mure). Naar
Materialet ikke er støbt, men Natursten ell.
Mursten, forbindes disse ved Hjælp af Mørtel,
der tildannes paa forsk. Vis, hyppigst som
Kalkmørtel ell. Cementmørtel (se Mørtel).
(E. S.). C. B-r.

Muræne (Muræna), en Slægt af Aalefam.,
hvis slangelignende Legeme mangler
parrede Finner og er uden Skæl
. Man
kender over 80 Arter, der forekommer alm.
ved tropiske og subtropiske Kyster. De fleste
Arter er væbnede med lange, spidse Tænder,
hvormed de griber andre Fisk; andre Arter
har stumpe Tænder og lever mest af
Krebsdyr. De gl. Romeres Muræne er identisk
med Muræna helena, hvis Udbredelse i øvrigt
ikke er begrænset til Middelhavet, men naar
til det indiske Ocean og Australien. Dens
Forkrop er smuk gul, medens Bagkroppen gaar
over i det brunlige; den er dertil marmoreret
med brune Pletter. Den naar en Længde af
henimod 1,5 m og en Vægt af 6 kg. Romerne
satte overordentlig Pris paa Murænens Kød;
for denne Fisks Skyld anlagde man Damme og
inddæmmede Havet for saaledes altid at have
Forraad nok til de berygtede Fraadserier; saa
stærkt besat kunde en Dam være, at en
Stormand ved Cæsar’s Triumftog kunde sætte 600
Stykker Muræner paa Bordet for sine Venner.
Det berettes endog, at Vidius Pollio mæskede
M. med sine Slavers Kød, og Crassus skal have
smykket en tæmmet Yndlings-M. med
Guldbaand og grædt og sørget over dens Død.
Ad. J.

Murænidæ, se Aal.

Murøgle, se Firben.

Mus. Omtr. 1/3 af Jordens Pattedyr hører til
Gnaverne, og omtr. 1/3 af disse igen regnes til
Musenes Fam. (Muridæ). Den mest typiske
Gruppe i denne mægtige Fam. er de ægte M.
(Murinæ). Det er smaa Gnavere med temmelig
spids Snude, klare Øjne, store nøgne Øren og
en lang, tynd, skællet Hale. Deres 3/3
Kindtænder faar tidlig lukket Rod og har knudrede
Kroner; Præmolarer findes her saa lidt som i
nogen anden Gruppe af Fam. Det er næsten
alle gravende Natdyr med graalige Farver;
deres Bevægelser er vævre og smidige. Selve
Slægten Mus, karakteriseret ved sine smalle,
spidse Fortænder uden Furer paa Siden, er den
artrigeste af alle Pattedyrslægter. 130 Arter
hører herhen; de har deres Hjem i alle Dele
af den gl. Verden undtagen paa Madagaskar,
de fleste i de tropiske Lande, meget faa i de
kolde. Her i Norden findes 6 Arter, af hvilke
de to største kaldes Rotter. Bedst kendt er
nu den brune Rotte ell. Vandringsrotten
(Mus decumanus ell. norvegicus). Det
er et kraftigt bygget Dyr, indtil 21 cm langt,
med en noget kortere Hale, dækket af 210—20
Skælringe. Hovedet er noget plumpt, Øret naar
ikke hen til Øjet, naar det bøjes fremad. Ved
Tæernes Grund findes en lille Svømmehud. Den
er brungraa oventil, graahvid underneden;
Øren, Fødder og Hale er kødfarvede. Meget
mørke, næsten sorte Varieteter er ikke sjældne.
Den er et overordentlig skadeligt Dyr, hvis
skarpe Tænder og kraftige, gravende Fødder
baner den Vej næsten overalt; med stor
Intelligens og Dygtighed forstaar den at undgaa
Efterstræbelse; Korn og Madvarer af alle Slags æder
den med Begærlighed, Kyllinger, Ællinger o. a.
mindre Dyr anfalder den, ja selv de voksne
Dyr kan ikke være i Fred, naar den optræder i
større Mængde. Af og til hænder det endog, at
sovende Børn ell. svage Mennesker bliver
forbidte ved dens Angreb. Den bliver saa meget
værre, som den yngler stærkt, 4—5 Gange om
Aaret faar Hunnen 4—10 blinde, nøgne Unger,
der atter er i Stand til at yngle, naar de er 1/2
Aar gamle. Den opnaar dog sjældent højere
Alder end 2 Aar og er da udlevet og affældig;
opholder sig overalt i Nærheden af Huse, er
særlig talrig paa Lossepladser og ynder navnlig
Steder ved Vandet; her ser man den tit
svømme og dykke ned til over en Alens Dybde for til
Eksempel at samle Muslinger, hvilket giver
Anledning til, at den tit fejlagtig kaldes Vandrotte.
I Skibe indlogerer den sig gerne; ved sin
Gnaven kan den i Træskibe blive farlig, men
navnlig faar dette Betydning, fordi den ad denne Vej
har kunnet brede sig over hele den civiliserede
Verden. Opr. synes den at have hjemme i det
vestlige Kina, hvor man har fundet en Rotte
(M. humiliatus), der næppe lader sig skelne fra
den alm. brune. I Aaret 1727 svømmede uhyre
Skarer over Volga i Nærheden af Astrachan,
og siden har den bredt sig stadig mere. Til
Danmark mentes den tidligere at være kommet i
Beg. af 19. Aarh., men nu vides det, at den
allerede 1725 kom i Mængde til Bornholm vist fra
strandede Skibe; til Kbhvn kom den vist
allerede 1716 med en russ. Flaade, der var paa
Besøg; 1807 var man opmærksom paa, at den var
blevet talrig i Nærheden af Havnen i Kbhvn,
og nu findes den overalt her til Lands, som i
det øvrige Europa, idet den har fortrængt den
tidligere saa alm. sorte Rotte. I Nordamerika
er den kommen ind langt hinsides Mississippi,
og som det er gaaet her, gaar det overalt, fra
Havnestæderne gaar den ind i Landet. Et
mærkeligt Fænomen har man undertiden iagttaget,
navnlig i Tyskland, de saakaldte Rottekonger.
En saadan bestaar af 14—16, ja endog 28
Rotter, knyttede sammen ved Halerne, der
danner som en mægtig Knude. Hvorledes disse
opstaar, ved man ikke, muligvis tyr Rotterne, der
er af forsk. Alder og Køn, i Kulden sammen i
store Klumper. Deres Gødning, lidt fugtig Jord
o. l. kan falde hen over Halerne, der nu fryser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free