- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
446

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammen; idet Rotterne flytter sig mellem
hverandre, og idet de bliver bange og springer
rundt, knyttes Halerne uløselig sammen, selv
efter at de frosne Dele er tøet bort. Med List
og Lempe kan de enkelte Haler løsnes usaarede
fra hinanden. Da den brune Rotte kom her til
Europa, traf den en beslægtet Form, den
sorte Rotte
ell. Husrotten (M. rattus).
Den er noget mindre, Kroppen c. 17 cm lang,
men lettest er denne Art kendelig paa sin
paafaldende lange Hale, der er op mod 20 cm,
beklædt med over 250 Skælringe. Hovedet er mere
fint end hos forrige, Snuden er mere spids, og
naar Øret bøjes fremad, naar det til Øjet.
Farven er sortebrun ell. blaaligsort, paa Bugen lidt
lysere, og Ryggens Dækhaar er meget lange,
saaledes at de længste rager paafaldende langt
ud af Pelsen. Den er i det hele finere og
slankere bygget og langt mindre kraftig og bidsk
end den brune og har derfor overalt maattet
vige for denne. Den ses dog endnu af og til;
navnlig træffes den ikke sjældent paa
Christianshavn og i Frihavnen, her sikkert
genindført med Skibsfarten. I Levemaade ligner de
hinanden meget, men den sorte er dog langt
mindre forslugen og paatrængende, formerer sig
heller ikke saa stærkt og bekæmpes godt med
Katte, der nok æder denne, men sjælden den
brune, for hvem de endog undertiden er bange.
Dog er ogsaa den sorte af og til optraadt som
en ren Landeplage, der bekæmpes paa alle
Maader, endog ved højtidelige Bandlysninger,
ligesom den brune forfølges ved Nutidens kraftigste
tekniske Hjælpemidler, Lovparagraffer,
Foreninger, Udstillinger o. s. v. Heller ikke den
sorte er opr. europæisk; den er først i
Middelalderen indvandret til Europa, rimeligvis ogsaa
fra Asien, og har saa senere bredt sig over en
stor Del af Jorden med Skibsfarten. Til
Danmark kom den vistnok ved Middelalderens
Slutn. ell. lidt senere. De hvide og brogede
Rotter, man ofte ser i Fangenskab, hører til
denne Art. En Varietet, den ægyptiske
Tagrotte
(M. alexandrinus), der er
rødliggraa med hvid Bug, træffes af og til indvandret
i Europa; i Kbhvn’s Frihavn ses den nu
jævnligt indført med Skibe.

Af de 4 mindre Arter, der benævnes M.,
ligner Husmusen (M. musculus) Rotterne mest
i Levemaade, men er dog langt mindre skadelig.
Dens Hoved og Krop er kun c. 9 cm med en
omtr. lige saa lang Hale, dækket med 180
Skælringe. Den er spinkel og fint bygget, Farven er
mørkegraa, omtrent ensfarvet paa Ryg og Bug;
mange Steder, ogsaa her i Landet, findes
»vildfarvede« Husmus, hvis Pels er smukt gulgraa
paa Rygsiden, medens Undersiden er hvid med
gullig Grænselinie. I andre Lande har man
fundet helt sorte Husmus. Den er helt knyttet
til menneskelige Boliger; den var tidligt
indvandret i Europa, kommende fra Asien, har
været kendt allerede af Aristoteles og Plinius
og er nu udbredt over næsten hele Jorden.
Paa Klippeøer udformer den sig til
særlig store, storfodede Racer, der klatrer
godt i Klipperne, saaledes f. Eks. paa
Færøerne, hvor den har taget Ophold i
Fuglebjergene. Alle Sprækker og tomme Rum
i Huset kan den anvende til sin Bolig, der
udfores med søndergnavet Papir, Klude, Haar,
Hø o. l. Her har den sine Unger, og herfra
foretager den — mest om Natten — sine
Røvertog ud efter alle Slags Madvarer. Den klatrer
fortrinligt, æder gerne Korn, gnaver
Papir og tager som sine Slægtninge hyppig
Insekter o. l., der kommer paa dens Vej. Paa de
koldeste Maaneder nær yngler den hele Aaret
rundt og faar 4—10 nøgne, blinde Unger ad
Gangen; den parrer sig straks igen, og da den
kun gaar drægtig i 22—24 Dage, bliver det
adskillige Kuld om Aaret; maanedgamle Unger
er igen parringsdygtige. Hyppigst en Del
større end Husmusen er Skovmusen (M.
sylvaticus
). Snuden er mere spids end hos forrige,
Øjnene meget store og fremstaaende, Halen
noget længere end Hoved og Krop tilsammen,
dækket med 150 Skælringe; denne Art er
mærkelig vekslende i Størrelse, snart findes
Dværgformer næppe større end en Husmus, snart
Kæmper, der maaler op mod 240 mm fra Snude
til Halespids; disse »Halvrotter« har ofte et
gult Baand over Brystet, hvide Farver og er
ofte opstillet som en egen Art. Ryggen er
gulbrun med spredte, sorte Haar, skarpt afgrænset
mod den hvide Farve, der dækker Bug og
Fødder, ogsaa Halen er tydelig tvefarvet. Som
Navnet antyder, hører den hjemme i Skoven,
men træffes dog ogsaa paa fri Mark ved Buske
og Gærder, den gør nogen Skade ved at æde
Nødder og Frø; paa Bark og Rødder forgriber
den sig derimod aldrig som Markmusene, dertil
er dens Tænder for svage. Den klatrer godt og er

Fig. 1. Sort Rotte (Mus rattus).
Fig. 1. Sort Rotte (Mus rattus).


Fig. 2. Brandmus (Mus agrarius).  Fig. 3. Skovmus (Mus sylvaticus).
Fig. 2. Brandmus (Mus agrarius). Fig. 3. Skovmus (Mus sylvaticus).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free