Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mus - Mus - Mus - Musa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endnu hurtigere og sirligere i sine Bevægelser
end Husmusen; navnlig er den en ganske
fortrinlig Springer, der i Træerne springer fra
Gren til Gren. Sit Bo har den i Jorden, af og
til ogsaa i et hult Træ; i et særligt Rum
samler den Vinterforraad, hyppig trækker den
ogsaa ind til Huse og Kornstakke, naar Vinteren
kommer. Den formerer sig og vokser mindre
hurtig end Husmusen. Den findes over hele Europa
med Undtagelse af de koldeste Egne og gaar
mod Ø. langt ind i Mellemasien. Medens begge
de nævnte Arter af M. har lange Øren, omtr.
Hovedets halve Længde, saa at de
fremadbøjede naar til Øjet, er de hos de to følgende
kortere, næppe 1/3 af Hovedets Længde, og
naar fremadbøjede ikke Øjet. Af disse er
Brandmusen (M. agrarius) omtr. af
Husmusens Størrelse, men har en ikke lidt kortere,
mere haaret Hale med 120 Skælringe. I Farve
ligner den Skovmusen, men er mere rødlig og
har en sort Længdestribe ned ad Ryggen. Den
holder sig mest til Markerne, optræder af og
til i uhyre Mængder og gør navnlig Skade ved
at overbide Kornet ved Roden for at faa fat
i Akset; ogsaa den samler Forraad. Den
forekommer kun paa et forholdsvis indskrænket
Omraade, fra Holsten til Lombardiet, fra
Rhinen til Vestsibirien. I Danmark er den ret alm.
paa Lolland og Falster, hvor den endog har sit
lokale Trivialnavn: Ærtemus eller
Skovblakke; ogsaa ved Ribe er den truffet 1907.
Mindst og finest bygget af alle europ. M. er
endelig Havremusen ell. Dværgmusen
(M. minutus), næppe 6 cm lang med en lige
saa lang Hale. Paa Ryggen er den ensfarvet
gulbrun, Undersiden gulhvid, uden skarp
Farvegrænse. Den holder sig til Marker og Enge,
hvor den i en Højde af 1/2—1 m har sit Bo
hængende mellem Siv og Straa. Det er omtr.
af Størrelse som et Gaaseæg, kuglerundt med
Indgang paa Siden og overordentlig kunstig
flettet af spaltede Græsblade, nærmest lignende
en Fuglerede. Med stor Behændighed klatrer
den op og ned ad Straaene, idet den støtter
sig ved at sno Spidsen af Halen om Straaet.
Om Vinteren kan den træffes i Lader og
Kornstakke, men bliver hyppigst paa Marken, hvor
den tilbringer en stor Del af Tiden sovende uden
egl. at ligge i Dvale og i øvrigt nærer sig af de
indsamlede Forraad. Den findes i
Mellemeuropa, i England, Rusland og Sibirien, hyppigst
her længst mod Ø. Den mangler i Skandinavien,
men træffes i Jylland og mange Steder paa Fyn
og Langeland. Fra Sjælland kendtes den ikke
tidligere, men i 1913 viste den sig pludselig paa
Skydebanerne paa Amager og har derefter
med rivende Hast udbredt sig over Sjælland.
I Fangenskab ser man af og til i Europa den
stribede M. eller Berbermusen (M.
barbarus) fra Algier og det indre Afrikas
Stepper. Den er lysegraa med 10 sortebrune Striber
ned ad Ryggen. Mange af de Musearter, der
lever i varmere Klimaer, har flade Pigge
siddende spredt mellem Ryggens Haar; i den
koldere Aarstid falder de af og giver Plads for
Haar. De fleste minder i Levemaade om vore
Arter, dog bor enkelte i Træer, medens andre
er udprægede Vanddyr. De tidligste, kendte
Repræsentanter for Slægten har man truffet i
europ. Pleistocenlag. Af de andre Slægter, der
hører til de ægte M.’s Gruppe, lever ingen i
Europa, og ingen har ved sin Bygning eller
Levemaade gjort sig særlig bemærket.
Af de andre Grupper, der hører til M.’s store
Familie, er de vigtigste Hamsterne
(Cricetinæ) og Studsmusene (Arvicolinæ) (se
disse samt Art. Markmus og Lemming).
Endnu kan nævnes Løbe- eller
Hoppemusene (Gerbillinæ), museagtige Smaadyr
med smalle Fortænder og tværfoldede
Kindtænder. Baglemmerne er lange og kraftige,
Bevægelserne derfor hoppende; Halen er lang og
haaret, dog uden Dusk i Spidsen. Den mest
udbredte Slægt er Gerbillus, der forekommer i
over 60 Arter i tørre Egne i det sydøstlige
Europa, Asien og Afrika. De har store, klare
Øjne og lange Øren, ofte med Haarduske; det
er hurtige, lette, fine Dyr, der i det Ydre
minder en Del om Springmusene. De lever i
sandede Sletteegne; her graver de udstrakte
Huler, hvor de tilbringer Dagen. De æder Frø
og Rødder og kan ofte blive meget besværlige
for Kornmarkerne, hvorfor de forfølges stærkt.
Endnu et dansk Dyr foruden de tidligere
nævnte anføres ofte som hørende til M., skønt
Winge har vist, at Slægten staar Springmusene
nærmest; det er Birke- eller Buskmusen
(Sminthus subtilis). Den er nærmest paa
Størrelse med en Dværgmus, men forveksles lettest
med unge Brandmus, hvem den ganske ligner
i Farvetegningen, graabrun med en sort Stribe
ned ad Ryggen. Birkemusen kendes dog let paa
sin Hale, der er halvanden Gange Hovedets og
Kroppens samlede Længde; endvidere er dens
Overlæbe ikke kløvet og bærer nogle meget
lange, stive, udstaaende Varbørster. Den har
4/3 knudrede Kindtænder. Hyppigst er den
funden i Birkekrat, hvor den klatrer behændig
omkring. Om Efteraaret bliver den meget fed
og ligger i Dvale sammenrullet som en Kugle
Vinteren over. I geogr. Henseende er den
maaske Danmarks mærkeligste Dyr, da den er en
Steppeform, der ellers kun træffes i Sibirien
og Rusland og findes ret ofte i Sydfinland. En
enkelt Gang er den (1835) fundet i Skaane. I
Danmark kendes den fra spredte Fund i
Omegnen af Ribe, Kolding, Vejle, Horsens,
Aalborg, Lemvig og Vestervig; i Norge opdagedes
den først 1907 og viste sig at være ret alm.
udbredt i Egnen om Dovre og Gudbrandsdalen.
Den kan mulig opfattes som en Levning af en
uddød Steppefauna, der efter Istiden har været
udbredt over Mellemeuropa, men nu er uddød
paa saadanne enkelte spredte Levninger nær.
(M. Ml.). R. Hg.
Mus (i Led), se Ledemus.
Mus (Søudtryk), en Knude, der sys (ɔ:
flettes) oven paa Tovet af Hyssing e. l. og tjener
som Anlæg for andre Fastsurringer til Tovet,
saa at disse forhindres i at skrændse (ɔ: at
glide).
C. B-h.
Musa er den arab. Form for Navnet Moses.
Da Muhammed tog de gammeltestamentlige
Patriarker til Indtægt for sig, spiller ogsaa
M. en fremtrædende Rolle i Koranen. Af hist.
Personer med Navnet M. kan nævnes Kaliferne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
