- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
448

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Musa - Musa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Abd-el-Melik’s og Walid’s Feltherre M., der 712
erobrede Spanien.
J. Ø.

Musa L. (Bananplante, Pisang), Slægt
af Pisangfamilien, kæmpemæssige Urter med
en kort, underjordisk Rodstok og en ofte flere
m høj »Stamme«, dannet af de kolossale,
skruestillede Blade, hvis Skeder ruller sig om
hverandre. De lange og relativt temmelig brede,
lancetdannede Bladplader er sammenrullede i
Knoplejet, den højre Halvdel dækker den
venstre, som paa det fuldt udviklede Blad stedse
er den største; Midtnerven er meget kraftig,
medens Sidenerverne derimod er svage og ikke
kan forhindre, at der hurtig danner sig
Flænger i Bladkødet fra Randen ind til Midten,
tilmed da Bladkødet, saavel som andre Dele af
Bladet, indeholder Rækker af store Lufthuler,
der gør Vævet mindre sammenhængende.
Blomsterstanden, hvis Skaft udgaar fra Rodstokken
og støttes af Bladskederne, er et langt Aks med
mamge Blomster i Hjørnerne af pragtfuldt
farvede, læderagtige Dækblade; hos M. Ensete har
man beregnet Blomsternes Antal i en enkelt
Stand til 19000. Blomsten mangler Forblade;
af dens Bloster er Bægerbladene og de to
forreste Kronblade sammenvoksede til et stort,
fliget Blad, medens det bageste Kronblad er
frit. Blomsterne er som Regel særkønnede, de
hanlige med 5 Støvdragere, de hunlige med en
tretallig Støvvej. Hos M. Ensete findes tillige
tvekønnede Blomster; nederst sidder de
hunlige, i Midten de tvekønnede og øverst de
hanlige. Bærfrugten (Bananen), for hvis Skyld
M. især kultiveres, er aflang og ligner noget
en Agurk; inden for den sejge Skal findes et
saftfuldt, melstofrigt, i moden Tilstand mere
sukkerholdigt og aromatisk Kød med talrige
Frø, undtagen hos de dyrkede Former, hvor
Frøene mangler. I øvrigt staar Frøenes
Udvikling eller Manglen deraf rimeligvis i Forhold
til Voksestedet, dette er i alt Fald paavist hos
M. Fehi Bert; paa højtliggende Lokaliteter med
mager Jordbund udvikles Frø, paa lavere med
god Jordbund findes derimod ingen. Frøene
har en melet Frøhvide (Perisperm). — Slægten
tæller en halv Snes Arter, der hører hjemme
paa det stille Havs Øer, i Australien og i
Afrika, men hvis overordentlig talrige
Kulturformer er udbredte i alle Tropelande. I Bjergskove
og Dalsænkninger foretrækker de vilde
M.-Arter at vokse; der giver deres karakterfulde
Skikkelser den hele Vegetation et
ejendommeligt Præg. To Arter, M. sapientum L. og M.
paradisiaca
L., der er vanskelige at adskille
fra hinanden, er Hovedformerne for de
dyrkede Arter; de stammer sikkert fra Asien,
medens der hersker meget modsatte Anskuelser
angaaende M.-Arternes Oprindelighed i
Amerika. Kulturen er gammel, kendt af Arabere,
Grækere og Romere; den omtales saaledes af
Plinius. Bananfrugterne koges eller ristes i
umoden Tilstand, medens de spises raa, naar
de bliver modne; ogsaa tørres de ell. nedsyltes.
Man vinder af dem et groft Mel, der udgør et
for Tropebeboerne væsentligt Næringsmiddel.
Andre Dele af Planterne (de unge Skud,
Knopperne ved Enden af Blomsterstanden og
Bladskederne) kan ogsaa benyttes til Føde. De store
Blade anvendes i tørret Tilstand af
Tropebeboerne til Solskærme, til Tækning og til
Indpakningsmateriale. M. Ensete Gmel., fra
Abessinien, opdagedes i 18. Aarh. og dyrkes som
Prydplante i Europas Væksthuse (se ndf.); dens
Frugter benyttes ikke, derimod spises den
unge Blomsterstand kogt. (Litt.: L.
Wittmack
, Musa Ensete, Linnea [1868]).
A. M.

M. dyrkedes i sin Tid her udplantede i
Varmhus for Frugternes Skyld, og dertil anvendtes
alm. M. Cavendishii, nu mest som Bladplanter.

Som Dekorationsplanter i Varmhuset dyrkes
Arterne M. zebrina fra Java med plettede
Blade, M. coccinea o. fl., de fordrer stort
Potterum og let, næringsrig Varmebedsjord. I
Sommertiden skal de have rigelig Vand og fra Tid
til anden vandes med flydende Gødning. De
maa sprøjtes daglig, da de let angribes af den
hvide Varmhuslus. Disse Arter formeres ved
Rodskud. — M. Ensete fra Afrika er i Danmark
den værdifuldeste som Dekorationsplante,
særlig fordi den kan bruges til Udplantning paa
Friland i Danmark og det sydlige Sverige. Den
formeres ved Frø, som saas i Januar, et Frø i
hver Potte med godt Dræn og i stærkt
sandblandet Jord. Potterne stilles paa en rask
Undervarme, og efter 3 Ugers Forløb vil Frøet
spire. Omplantning gentages flere Gange, og
der anvendes en let, men nærende Jord.
Planterne holdes paa Undervarme indtil Slutn. af
Maj; da indflyttes de i et Koldhus til
Afhærdning, og henimod Midten af Juni kan de udplantes.

Musa.
Musa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free