- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
451

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - muse - Musefalk - Musefugle - Musegift - Musehale - Museion - Muselman - Musenalmanach

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


muse (Søv.). At m. en Hage er at binde for
en Hage, f. Eks. i en Taljeblok efter at den
er anbragt (hugget), saa den ikke kan glide ud
under Arbejdet.
C. B-h.

Musefalk, d. s. s. Taarnfalk, se Falke,
S. 706.

Musefugle (Colius), en Gruppe af
Skrigefugle med 15 Arter, begrænset til Syd- og
Mellemafrika. Det er Fugle af Mejsestørrelse med
en Hale 2—3 Gange saa lang som Kroppen, med
uanselige graa undertiden blaalige Farver,
oftest en Top paa Hovedet. Bortset fra Halens
Længde minder de mest om Mejser ell. Finker.
Næbbet er kort og kegledannet. Navnet M. har
de dels af den graa Farve, dels af den
muselignende Maade, hvorpaa de bevæger sig
krybende i Træerne, hvor de søger deres af
Frugter bestaaende Føde; i Alm. færdes de i store
Flokke. — I systematisk Henseende danner M.
en særlig Gruppe (Coliidæ) af Skrigefugle
adskilte fra alle andre Fugle ved den
Ejendommelighed i Fodens Bygning, at Bagtaaen kan
vendes fortil, Ydertaaen bagtil. I Bygning
slutter de sig i de fleste Henseender nærmest til
Sejlerne (Cypselidæ), efter andres Mening til
forsk. andre Grupper af Skrigefugle. (Litt.:
Murie, On the genus Colius, its Structure and
systematic place
i The Ibis [London 1872];
Garrod, Notes on the anatomy of the Colies
i Proc. Zool. Soc. [London 1876]).
O. H.

Musefugl (Colius capensis)
Musefugl (Colius capensis)


Musegift. Imod de Mus, som gør Skade ved
at gnave Barken af de unge Træplanter, bruges
i stor Udstrækning Stryknin paa flg. Maade:
Hvede ell. Byg gennemvædes med en
salpetersur Strykninopløsning af Styrke 6—10 pro
Mille, tørres forsigtig og farves rød med Anilin;
disse Korn, hele ell. groft malede, udlægges i
Skoven i Drænrør ell. smaa Trækasser med en
indbyrdes Afstand af c. 12 m; efterhaanden
flyttes Rørene ell. Kasserne frem over Arealet,
idet der indlægges ny M.; Udlægningen
paabegyndes om Efteraaret og fortsættes, saa
længe der er Mus i Kulturen. Mod Jordrotten
(Arvicola amphibius) bruges pulverformet
salpetersur Stryknin indlagt i smaa Stykker
Gulerod e. l., som nedlægges i Jordrottens Gange.
— I de senere Aar bruges ofte Ratinin, d. v. s.
Strandløg (Scilla maritima) ell. Udtræk deraf,
blandet med saadanne Stoffer, som Musene
gerne æder. — Noget helt andet er Ratin,
nemlig Sygdomsbakterier, som, paa samme
Maade som Giften, paaføres Musene (se
Musetyfus).
C. V. P.

Musehale (Myosurus L.), Slægt af
Ranunkelfamilien (Ranunkel-Gruppen), enaarige
Urter med liniedannede og rosetstillede Blade.
Blomsternes 5 Bægerblade er bleggule og har
Sporer, og Kronbladene (Honningbladene) er
honningdannende mod Spidsen. Paa den
forlængede, til sidst 4 cm lange Blomsterbund
sidder talrige Frugtknuder; Smaafrugterne er
Nødder. 5 Arter. Liden M. (M. minimus L.)
bliver 3—10 cm høj; Stængelen bærer kun een
Blomst. Som Agerukrudt paa leret ell. gruset
Bund findes den hist og her i Danmark og det
østlige Norge; den blomstrer i April—Juni.
A. M.

Museion [mu↱sæ^iån] (gr. Μουσεῖον), egl. et
Tempel for Muserne, i Oldtiden tillige
Betegnelse for enhver Institution ell. Bygning, hvor
Videnskab dyrkedes. Det berømteste M. var det
i Alexandria, der stiftedes af Ptolemiados
Filadelfos (286—46 f. Kr.). Det udgjorde en Del
af Kongepaladset, og der fandtes tillige i det
en Bogsamling. Talrige Lærde underholdtes
her paa Statens Bekostning. De Videnskaber,
der dyrkedes, var fremfor alt de filologiske,
nemlig kritiske og eksegetiske Studier af den
gr. Litteratur. Men Digtekunst, Medicin,
Matematik o. a. eksakte Videnskaber fandt ogsaa
Dyrkere i M. i Alexandria. Under Ptolemæerne
falder den egl. Blomstring af M., men M. havde
endnu langt hen i Kejsertiden ikke ringe Bet.
Kejser Claudius grundede i Alexandria ved
Siden af det ældre et nyt M., der opkaldtes
efter Stifteren. I Pergamon, i Antiocheia og
senere i Konstantinopel fandtes ogsaa M.
indrettede efter M. i Alexandria som Forbillede.
(Litt.: Parthey, »Das Alexandrinische M.«
[Berlin 1840]; Kippel, »Ueber das
Alexandrinische M.« [Göttingen 1838]. Smlg.
Museum).
V. S.

Muselman (fr. musulman, tysk Muselmann)
er den europ. Fordrejelse af Ordet muslim,
med den pers. Flertalsendelse: muslimân.
J. Ø.

Musenalmanach [↱mu.zənalma↱naк] var i
Slutn. af 18. Aarh. det alm. Navn paa de
periodisk alm. udkommende Samlinger af litterære
Bidrag, særlig Digte, dog ikke altid Førstetryk,
efter Forbilledet af de fr. Almanacs des Muses.
De ældste udkom i Göttingen som Organ for
»Göttinger Dichterbund« (s. d.), og i Leipzig
(1770). 1776 udkom en ny i Hamburg under Voss’
Ledelse. Den berømteste M. er den af Schiller
redigerede (1796—1801), og hvis 2. Bd
indeholdt de kendte Goethe-Schiller’ske »Xenien«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0475.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free