- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
453

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muser - Musette - Musetyfus - Museum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kunstværkerne skal Konstantin den Store have ført til
Konstantinopel, hvor de snart efter gik til Grunde
ved en Ildebrand. Paa Tempelpladsen er i ny
Tid udgravet et lille ionisk Tempel, en Søjlehal
og et Teater. Endnu ses en Kilde, der vel er
identisk med Aganippe; paa Helikon’s Top ses
endnu den dybe, klare, kolde Hippokrene,
næppe synderlig anderledes end i Oldtiden.

Kunstneriske Fremstillinger af Muserne, alene
ell. i Forbindelse med Apollon ell. Mnemosyne,
er ellers ret alm. i Statuer, Relieffer, Malerier
(Herculaneum), Vasebilleder, Gemmer og
Mønter; dog er gl., gr. Fremstillinger saare sjældne.
Ved Mantineia er fundet et Fodstykke fra
Praxiteles’ Tid til en Statuegruppe. Tre bevarede
Reliefplader viser dels Marsyas’ Kamp med
Apollon, dels 3 + 3 Muser, alle uden Attributter,
altsaa i Alm. fremstillede som Sangens og
Musikkens guddommelige Beskyttere.
H. A. K.

Musette [my↱zæt], fr. Benævnelse paa
Sækkepiben. — Derefter Navnet paa en fr. Dans af
pastoral Karakter, med tilhørende Musik i 2/4,
3/4 ell. 6/8 Takt, hvis Ejendommelighed er en
fastliggende, sækkepibeagtig, Bas (Bourdon);
den stod navnlig i høj Yndest under Ludvig
XIV og XV. Senere gik den over i
Instrumentalmusikken, i Suiten og Partita’en (bl. a. hos
Bach og Händel).
S. L.

Musetyfus er en smitsom Sygdom, der kan
dræbe Husmus, Markmus og Rødmus, men som
derimod ikke angriber Skovmusen, Rotterne og
vore Husdyr. Sygdommen iagttoges opr. af
Loeffler i Musebestanden i det hygiejniske
Institut i Greifswald. Den skyldes en bevægelig,
fakultativt anaërob Bacil, Bacillus typhi murium,
der slutter sig nær til Paratyfus-B-Bacillen.
Loeffler benyttede med Held Renkulturer af
Bacillen til Bekæmpelse af en Markmusplage i
Grækenland; siden er Renkulturer bragte i
Handelen og er, undertiden med Nytte, blevne
anvendte til Udryddelse af Husmus og
Markmus, i Danmark dog imed tvivlsomt Resultat.
Fl. nærstaaende Bakterier som Laser’s Bacillus
muripestifer
, Mereshkowsky’s, Issatschenko’s og
Danysz’ Baciller og fremfor alle den saakaldte
Ratinbacil, har fundet en lgn. Anvendelse til
Udryddelse af Mus, Rotter o. a. mindre
Gnavere. I enkelte Tilfælde mener man at have
iagttaget Sygdomstilfælde hos Mennesker,
foraarsagede af Musetyfusbacillen, og der bør
derfor ved Kulturens Benyttelse anvendes
Forsigtighed.
Prof. C. O. Jensen.

Museum (gr.) betegner i Europa fra den
senere Middelalder af en Bygning ell. Del af en
saadan, hvori der samledes sjældne og
mærkelige Genstande, saavel Kunstgenstande fra
ældre og nyere Tider som naturhistoriske Sager
o. l. Oldtiden anvendte ikke M. i denne Bet.;
M. var et Sted, hvor Muserne dyrkedes, enten
ved Gudstjeneste eller ved lærde Studier (se
Museion). Samling af Kunstværker o. l. var
dog ikke noget for Oldtiden fremmed. I en
Fløj af Propylæerne, Indgangsbygningen til
Athens Akropolis, samledes i 5. og 4. Aarh. en
Del Malerier; denne Hal, hvoraf endnu en Del
er tilbage, kaldtes Pinakoteket. Saavel
Templerne som hellige Lunde i Grækenland
prydedes med talrige Kunstværker, Statuer o. l.,
opstillede der som Tak til Guderne. Langs
Landevejene rejstes Kunstværker ved Grave til
Minde om Afdøde. Rige Romere prydede deres
Villaer med Statuer og Buster, ofte i talrig
Mængde. Alle disse Samlinger er for længst
ødelagte, mest ved Barbarernes Indfald; men
Resterne, som man i vore Dage er stødt paa
ved Udgravninger, har afgivet rige Bidrag til
vor Tids M. — Fødelandet for vore Tiders M.
er Italien, hvis Jordbund er saa rig paa
Levninger fra Oldtiden, og hvor Interessen for
Oldtidens Kunst og Liv var vakt ved
Renaissancen. Først samledes Gemmer og godt
bevarede Mønter. Snart efter kom
Skulpturarbejder fra Oldtiden til. I de Rum, hvor man
opstillede saadanne Sager, gemte man ogsaa
mærkelige Frembringelser af Samtidens Kunst
og Kunstindustri, saaledes drejede Sager (se
Drejerkamre). Firenze maa nævnes som
Fødestedet for M. (Medice’erne). Efter Firenze
kom Rom (Paverne, særlig Julius II, der
grundlagde Vatikanets i kunsthistorisk Henseende
saa vigtige Samlinger). Det af Italien givne
Eksempel fulgtes snart N. f. Alperne af
Fyrster og Rigmænd, ogsaa af Mænd i beskednere
Kaar. I England finder man ofte i Adelsmænds
Slotte hele M., som naar langt tilbage i Tiden.
Enkelte borgerlige Mænds M. er ogsaa
bevarede; et af de ældste af disse kan Danmark
opvise i Ole Worm’s verdensberømte M. Det er
vistnok for længst forsvundet som eget M., men
gik ved hans Død 1654 over i Kongens M. De
danske Konger stod nemlig ikke tilbage for
andre europ. Fyrster i Henseende til Interesse
for M. De havde deres M., der kaldtes
»Kunstkamret«, men ogsaa M. I de fleste europ.
Stater havde Fyrsterne lgn. M., hvori de samlede
Kunstgenstande fra forsk. Tid, Oldsager,
Vaaben, Rustninger m. m., naturhistoriske og
etnografiske Genstande, Sager, der bragtes dem
som Gaver fra Byer, Korporationer, Private og
Fremmede, endelig alskens Snurrepiberier.
Disse fyrstelige M. kaldtes gerne »Kunstkamre«.
I det hele brugtes ved Siden af M. andre
Navne, om Møntsamlinger og mindre Antikker
gerne »Kabinet«, om Malerisamlinger »Galeri«
ell. Pinakotek. Kendte fyrstelige Samlere var
Karl I af England og Polens Konge August II,
Ludvig I af Bayern foruden fl. russ. Kejsere.
Den førstes rige Samlinger spredtes for alle
Vinde. Derimod er de værdifulde M. i Dresden,
München og Petrograds Ermitage fremgaaede
af de sidste Fyrsters Samlinger. Ved Siden af
de kgl. M. begyndte man i fl. Lande tidlig at
samle, mest mindre Kunstgenstande, Oldsager
o. l. i Biblioteker. Saaledes var der i det
danske Universitetsbibliotek over Trinitatis Kirke
nogle Skabe med Oldsager; her var f. Eks.
Guldhornene. I de fleste Byer er Sagerne
efterhaanden afgivne til M., kun et stort, i
videnskabelig Henseende højst vigtigt M. er endnu
Del af et Bibliotek, nemlig den med
Møntsamlingen forbundne store Oldsagsamling i
Nationalbiblioteket i Paris. Medens disse M. ikke
ligefrem var beregnede paa at tjene til
Belæring, begyndte der efterhaanden at danne sig
andre M. til Hjælp ved Undervisning,
Studiesamlinger ved Læreanstalter, Univ., højere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free