- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
454

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Museum - Museurt - Musevaage - Museøre - Musgo - Musholm Bugt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skoler, Kunstakademier m. m. Herved
grundlagdes i Forbindelse med Univ. o. l. mange M.,
som har faaet en stor Bet. Napoleon vilde i
Paris danne et M. af Verdens største
kunstneriske Skatte og lod fra de overvundne
Fyrsters Hovedstæder føre det ypperste til Paris.
Den Opmærksomhed, Napoleon viste for
saadanne Sager, bidrog mægtig til i andre Lande
at vække Sans for og Interesse for M. og de
Sager, de indeholdt. Efter Napoleon’s Fald blev
de bortførte Sager givne tilbage. Efter 1815 er
der i Europa gjort meget for M., og Stater,
som tidligere intet gjorde for M., der kun var
Fyrsternes Sag, har efterhaanden taget sig af
M. Endnu mere Fortjeneste har Private
indlagt sig. Saaledes har mange skænket hele
store, højst værdifulde Samlinger til Stat og
By, i Danmark saaledes Brygger Carl Jacobsen
paa Ny Carlsberg, desuden E. Guimet i Lyon,
hvis M. selve Grundlæggeren førte til Paris,
da der kun var faa Besøgende i Lyon. I Paris
er derimod Besøget godt. Sauvageot i Paris,
Boucher de Perthes i Abbeville, Mayer i
Liverpool, Sir John Saone i London, William
Blackmore i Salisbury, Pelagi i Bologna m. fl. Andre
som Peabody i Nordamerika har givet store
Pengemidler til M. Ikke mindre Fortjeneste
har de Mænd indlagt sig, som med ringe
Midler har organiseret og ordnet Samlingerne.
Hvad der udmærker 19. Aarh. fremfor de
tidligere i Henseende til M. er den videnskabelige
Ordning, som mere og mere er gennemført,
medens tidligere Genstande af alle Slags
fandtes mellem hverandre. Ikke blot er
naturhistoriske, kunsthistoriske, etnografiske o. a.
Genstande skilte i egne M., men alt er saaledes
ordnet, at M. kan tjene til Belæring for alle,
samtidig med, at Videnskabsmanden i dem
finder Materiale for sit specielle Studium. Mange
M. er forsynede med Kataloger, som letter
Oversigt og Studium. Ny hensigtsmæssige
Bygninger er mange Steder tilvejebragte. En af de
smukkeste og hensigtsmæssigste Bygninger er
Ny Carlsberg Glyptotek i Kbhvn, opført af
Dahlerup og af Kampmann, og Adgangen er let,
ofte uden Betaling. I den senere Tid, da
Verdenskrigen har kostet mange Stater saa
umaadelige Summer, har fl. Stater indført Betaling
i M., først Italien, siden ogsaa Frankrig. Der er
kommet helt ny Arter M. til, teknologiske M.
for Industri (se Kunstindustrimuseer),
Skole-, Handels-, ja Postmuseer (det sidste f.
Eks. i Berlin). Man har ogsaa M., der
indeholder Enkeltmands kunstneriske
Frembringelser, saaledes Thorvaldsen’s M. og L.
Schwanthaler’s M. i München. I store industrielle
Statsetablissementer findes ofte Specialmuseer,
saaledes i Sèvres og i Les Gobelins. I vore Dage
har alle Stater, der vil regnes for Kulturstater,
M. saavel i Hovedstaden som i de vigtigste
Provinsbyer. Disse sidste understøttes nu som
oftest enten af Stat, Provins ell. By. Særlig
maa nævnes Nationalmuseerne, som er
beregnede paa at give Bidrag til et samlet Billede
af Livet i Landet fra de ældste Tider indtil
Nutiden. I disse findes Kunsten stundom ogsaa
medtaget (saaledes i Nationalmuseet i Neapel,
i M. i Louvre i Paris; i Berlin o. s. v.). Bl. de
betydeligere M. i Verden maa nævnes, i Rom:
Vatikanet, Lateranet, Kapitoliet, Nationalmus.
i Titus’ Termer o. s. v.; i Firenze; Uffizi,
Palazzo Pitti og Nationalmus. i Barghello, M. i
Turin, Palermo o. s. v., Centralmuseet i Athen,
M. paa Akropolis, i Olympia, i Delfoi o. s. v.,
M. i Tshinili-Kiosk i Konstantinopel, Ermitage
i Petrograd, M. i Moskva, i Helsingfors og Åbo,
i Sthlm (Nationalmus.), M. i Lund, Göteborg,
Wisby, Upsala o. s. v.; i Danmark: M. i Kbhvn
(Nationalmus., Statens M. for Kunst,
Glyptoteket, Naturhistorisk M. o. s. v.; se i øvrigt de
enkelte Specialartikler); i Norge: Nationalgal.,
Skulpturmus. i Kria, M. i Bergen, Trondhjem
o. s. v. I andre Lande maa særlig nævnes: M.
i Berlin, Dresden, München, Stuttgart, Mainz,
Nürnberg og Hannover, Römer M. og Pelizäus
M. i Hildesheim, det naturhistoriske og
Kunstmuseet i Wien, Nationalmuseet i Budapest; M.
i Leyden, Amsterdam (Malerier) og Haag; i
Bryssel og Anvers; British M., National
Gallery
og South-Kensington M. i London; M. i
Dublin, Edinburgh, Oxford, Cambridge o. s. v.;
i Frankrig: Louvre, Cluny, Guimet, Trocadéro,
Jardin des Plantes i Paris, M. i St Germain;
M. i Zürich og Bern; i Madrid og Lissabon
o. fl. Desuden vil man i omtr. alle større Byer
i Frankrig, England, Italien, Spanien, Schweiz,
Belgien, Holland, Tyskland og Østerrig-Ungarn
finde egne M., ligeledes i mange store Byer i
Amerika, i Indien i Lahore og Kalkutta; i
Australien i Sidney o. fl. (Litt.: R. Springer,
»Kunsthandbuch für Deutschland, Oestreich u.
die Schweiz« [Berlin 1886]; Clément de
Ris
, Musées de province [Paris 1871];
Champier, L’anné artistique [Paris 1882]).
V. S.

Museurt (norsk Uldurt, Filago L.), Slægt
af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen),
uldhaarede ell. filtede Urter med hele Blade og smaa
i Nøgler samlede Kurve, hvori Hunblomsterne
sidder yderst og nogle faa tvekønnede i
Midten; Frugterne har haarformet Fnug. 12 Arter;
i Danmark findes 3, alle enaarige. Den
almindeligste er Liden M. (F. minima Sm.), der
bliver 6—20 cm høj. Den vokser paa sandede
Marker og Bakker. Foruden denne Art findes i
Norge F. montana.
A. M.

Musevaage, d. s. s. Musvaage.

Museøre, se Myosotis.

Musgo, Negerstamme i Sudan, S. f. Tsadsøen
omkring Sharis Biflod Logone; dens Omraade
falder dels i Kamerun, dels i fr.
Ækvatorialafrika.
C. A.

Musholm Bugt, mellem Halvøerne Reersø
og Halskov paa Sjællands Vestkyst. Den
dækkes til Dels mod V. af den lille, lave og øde Ø
Musholm med omgivende Flak og den noget
sydligere liggende Slettings Grund med 4 m
Vand. Mellem Musholm og Reersø strækker sig
et Flak, som paa det dybeste Sted har 5 1/2 m
Vand. I den nordlige Del af Bugten, der
afgiver god Ankerplads mod alle Vinde, er der
8—9 m Vand, i den sydlige Del 11 à 14 m. Ved
Østsiden af Musholm findes for Smaaskibe en
god, naturlig Havn, kaldet Musholm Havn. Paa
Østsiden af Bugten ligger Mullerup Havn med
3 1/4 m Dybde.
G. F. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free