- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
461

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Musikforeninger - musikhistorisk Museum - Musikinstrumenter - Musikkonservatorium - Musikteori - Musikvidenskab - Musikværker - Musikæstetik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Foreningens Medlemsantal voksede saa stærkt,
at der maatte indrettes en dobbelt Række
Koncerter. Indtil nu (Efteraaret 1923) har M. givet
687 Koncerter. Jævnsides med M. har
Cæciliaforening en (s. d.), Euterpe,
Kammermusikforeningen (s. d.),
Koncertforeningen (s. d.) og siden 1901
Dansk Koncertforening virket i
Kjøbenhavn. (Litt.: Angul Hammerich,
»Musikforeningens Historie« [Kbhvn 1886];
»Kammermusikforeningen« [Kbhvn 1893 og
1918]; Carl Thrane, »Cæciliaforeningen og
dens Stifter« [Kbhvn 1901]).
A. H.

I Kria stiftedes 1809 »Det musikalske
Lyceum«, der i mange Aar lededes af W. Thrane,
et Par Aar ogsaa af Ole Bull. Selskabet
opløstes 1838. 1847 stiftedes »Det Philharmoniske
Selskab«, der i fl. Aar lededes af C. Arnold
og O. Winter-Hjelm; det opløstes 1867.
1871 stiftede Edvard Grieg »Musikforeningen«
med Kjøbenhavns Musikforening som
Mønster. Dens faste Dirigenter har været:
Edvard Grieg, Johan Svendsen, Johan
Selmer
, Iver Holter og Karl Nissen.
I Bergen stiftedes allerede 1775 et musikalsk
Selskab under Navn af »De frivillige
Harmonisters Academie«, der bestod i mange Aar.
Selskabet reorganiseredes senere og bestaar
fremdeles under Navn af »Musikselskabet
Harmonien«.
I. H.

musikhistorisk Museum i Kbhvn stiftedes
1897 paa Initiativ af Angul Hammerich,
der senere som dets Direktør har bragt det
op til dets nuværende Højde, støttet ved
Gaver fra talrige Velyndere, deriblandt større
Samlinger fra Fabrikant C. Claudius og
Administrator Fr. Lassen Landorph, ligesom det
modtager et aarligt Statstilskud. Mus., der har
Lokale sammen med Kunstindustrimuseet,
aabnedes 31. Jan. 1898 ved en almindelig
Instrumentudstilling, der omfattede c. 300 Numre,
men er allerede nu vokset til en Bestand af
c. 800 Numre. Den store Instrumentsamling
indeholder en rig Repræsentation af
Musikinstrumenter fra alle Tider, alle Lande og alle
Arter. Særlig mærkes enkelte ægyptiske og
græske Oldsager, fremdeles Samlingen af
gamle Blæseinstrumenter, dels Træblæsere
(Blokfløjter, Pommer, Krumhorn, Wurst-Fagot,
Sækkepibe), dels Messingblæsere (Trompeter,
Klaphorn, Ophicleïde), Naturhorn og
historiske Instrumenter (jødisk Schofar, Zink,
Serpent); fremdeles et Portativ (Haandorgel), efter
gammel Model. Bl. Strengeinstrumenterne
mærkes særlig en antik Kithara efter gl Model, en
kromatisk Harpe fra 18. Aarh., Spidsharpe og
Harpe-Lut, nord. Folkeinstrumenter som dansk
Humle, norsk Langleik, finsk Kantele, en
prægtig Samling Lut-Instrumenter fra 17. til 18.
Aarh., samt kostbart indlagte Cistrer og Guitarer
fra samme Tid. Endvidere bl. Strygeinstrumenterne
de hist. smaa »Pochetter« og store
»Marinetrompeter«, en pragtfuld Samling Viola
da Gamba i alle Størrelser fra Diskant til Bas,
middelalderlige Fidulaer og Liraer (»Vielle«),
sv. Nyckelharpa og Psalmodikon, norsk
Hardangerfedel m. m. Af Klaverer en fyldig
Repræsentation af de to nu uddøde Former,
Clavichord og Clavicymbal, endelig de
moderne Hammerklaverer ell. Pianoforter,
derimellem Kuhlau’s, J. P. E. Hartmann’s, Berggreen’s
og Heises Instrumenter. Fremdeles de
ikke-europ. Instrumenter særlig fra Østasien.
Endelig en stor Bogsamling og et Grammofon-Bibliotek
for dansk Musik og danske Sangere.
Mus.’s Oprettelse har givet Stødet til
Afholdelsen af musikhistoriske Koncerter, ved
hvilke adskillige af de gl. Instrumenter — efter at
være undergaaet en kyndig og fornøden
Reparation — atter har ladet deres Stemmer
lyde. 1909 udg. Mus.’s Direktør en omfattende
beskrivende og illustreret Katalog, der tillige
ved sin hele praktiske og systematiske
Affattelse og Inddeling tjener som Haandbog i
Musikinstrumenternes Historie. Katalogen
foreligger ogsaa i en tysk Udg. (1911).

M. M. af lignende Karakter findes i de
større Kulturstæder. Det ældste er det i Paris,
men de største findes i Bryssel, Köln (Heyers
Mus.), New York (Crosby, Brown Collection),
München (Nationalmuseum), Wien og Sthlm.
S. L.

Musikinstrumenter, se Instrument,
Blæseinstrumenter, Strygeinstrumenter
samt de forsk. Specialartikler for
hvert enkelt Instrument.

M., automatiske ell. mek., er saadanne,
der ikke forudsætter nogen musikalsk
Forstaaelse ell. Uddannelse hos den udøvende, idet
de kun virker ved Anvendelse af mek. Midler,
ved Drejning af et Haandsving ell. ved Hjælp
af Fjederkraft. Lydgiverne kan være Klokker,
Staalstænger, Strenge ell. Fløjte- og
Tungepiber. Tidligere anvendtes altid en Valse med
indslaaede Stifter, der under Omdrejningen
ramte enten Hammeren til de forskellige
afstemte Klokker (Klokkespil, Carillons) ell.
i de afstemte Tænder paa en Metalkam
(Spilledaaser) ell. ogsaa aabnede Ventilerne til
de forskellige Piber (Lirekasser,
Orkestrions). I de nyere automatiske M. er
Stiftvalsen erstattet med en løst paasat
gennemhullet Pap- ell. Staalskive, der let lader sig
paasætte og aftage (Ariston, Heropnon,
Symphonion o. s. v.).
S. L.

Musikkonservatorium, se Konservatorium.

Musikteori, se Harmonilære og
Kontrapunkt.

Musikvidenskab (Musikologi) omfatter
de forsk. Discipliner under Musikforskningen,
nemlig: Musikhistorie (med Palæografi),
Musikteoretiske Fag med
Kontrapunktik og Metodik, Etnografi, Æstetik
og Akustik. (Litt.: Chrysander,
»Jahrbücher« I [1863]; Guido Adler i
»Vierteljahrsschrift d. Musikwissenschaft« I [1855] samt
i »Jahrbuch Peters« [1898]; H. Riemann,
»Grundriss der M.« [1908]).
A. H.

Musikværker, automatiske, se
Musikinstrumenter.

Musikæstetik er, kort udtrykt, den
musikalske Skønhedslære, en Underafdeling af
Æstetikken i Alm.; den er en Musikens Teori, men i
Modsætning til dem mere praktiske
»Musikteori« (Kunstlære) og hvad dertil hører,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free