- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
462

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Musikæstetik - Muslt - Musivarbejde - Musivguld - Musivisk Kunst - Musivsølv - Muskardlne - Muskarin - Muskatblomme - Muskatellervine - Muskatfinke - Muskatnød og Muskatblomme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

beskæftiger den sig med selve de musikalske
Virkningers Ejendommelighed og Væsen, idet
den gaar ud fra disse Virkninger (melodiske,
harmoniske, rytmiske, dynamiske) som noget
givet. Ofte har man sidestillet M. med det
saakaldte »Musikalsk-Skønne« (navnlig efter det
saaledes betitlede Skrift af E. Hanslick),
men Begrebet M. er dog noget videre. Ligesom
Æstetikken i Almindelighed er M. en forholdsvis
yngre Videnskab; den er endnu i sin Vorden
og kan næppe siges at have ført til store positive
Resultater; den har dog allerede fremkaldt
adskillig Strid, navnlig i den tyske Musikverden,
hvor Opfattelserne af Musik fra et æstetisk
Synspunkt har været ret divergerende. Det tør
dog vistnok siges, at M., ligesom tilgrænsende
Begreber som Tonepsykologi (s. d.), i stigende
Grad vil beskæftige Fremtidens Musikforskning.
De vigtigste Forf. af selvstændige Musikæstetiker
ell. Afsnit deraf er J. J. Engel, Schopenhauer,
Herder, Herbart, Lotze,
Fechner, Wundt, Lipps, Hanslick,
Hausegger, Ambros, Hostinsky,
G. Engel, Riemann, Wallaschek,
H. H. Ehrlich, P. Moos, H. Goldschmidt,
Grunsky, Witasek, Meumann,
Lussy, Closson, Ch. Lalo, B. Croce (ital.);
men ogsaa i adskillige fremragende Musikeres
og Digteres Skr vil man finde Bidrag til M.
(saaledes hos Goethe, E. T. A. Hoffmann,
C. M. v. Weber, Rob. Schumann, Rich. Wagner,
Fr. Liszt, H. Pfitzner, A. Schønberg o. fl.).
W. B.

Musit, d. s. s. Parisit.

Musivarbejde, d. s. s. Mosaik.

Musivguld, Jødeguld, Mosaikguld, mosaisk
Guld, Guldbronze, Aurum musivum, Aurum
mosaicum
, en Tinsulfidforbindelse (Sn S2), som
p. Gr. a. sin smukke Bronzeglans anvendes til
at bronzere Gipsfigurer, Messing, Kobber,
Papir, Træ, Papmaché, ligesom den anvendes til
Guldlak til Lamper og Lampefødder; i St. f.
M. anvendes nu ofte de smukkere Bronzefarver
(se Brokat). men M. har dog endnu nogen
Bet. ved i Modsætning til Bronzefarverne at
være upaavirkelig overfor Svovl og
Svovlforbindelser. Det fremstilles ved at sammenrive
Tinpulver med Kvægsølv, pulverisere
Amalgamet og blande det med Salmiak og Svovl,
hvorpaa Massen opvarmes, til alt det flygtige er
fordampet. M. anvendes ogsaa, om end
sjældnere, som Betegnelse for Chrysorin.
Carl J.

Musivisk Kunst, se Mosaik.

Musivsølv, Legering af 1 Del Tin og 1 Del
Vismut, som i flydende Tilstand blandes med
(1/4 Del af Vægten) varmt Kvægsølv. M.
pulveriseres dernæst og tjener som et bronzefarvet
Surrogat ligesom Musivguld.
Carl J.

Muskardine, en Sygdom, der angriber
Silkeormen, og som sammen med forsk. andre
Sygdomme, der dog skyldes andre Snyltere,
saasom den saakaldte Pebrine (s. d.), i de
silkeavlende Lande i Mellem- og Sydeuropa har
forvoldt uhyre økonomiske Tab. M. fremkaldes
af en Svamp, en Pyrenomycet, Botrytis
Bassiana
, hvis fine Traade, Hypher,
gennemtrænger Larvens indre Organer; efter Larvens
Død gennembryder Svampen dens Hud, og de
fremspirende Hypher afsnører uendelige
Masser af særdeles smaa, hvide Kropkorn,
Konidier, der gennem Foderet kan optages af og
smitte de sunde Larver.
R. H. S.

Muskarin, Oxycholin. (OH)N(CH3)3.C2H3(OH)2,
findes i Fluesvampen (Amanita muscaria)
og er en meget stærk Gift. Det danner
henflydende Krystaller og reagerer alkalisk. M.
fremkalder Hjertelammelse. Ved Ophedning
giver det Trimethylamin.
(O. C.). R. K.

Muskatblomme, se Muskatnød.

Muskatellervine, Muskatvine, kaldes
forsk. stærke og søde, røde ell. hvide Vine,
der faas af fl. Varieteter af Muskatellerdruen,
og alle har en meget kraftig, ejendommelig
krydret Buket. Af de fr. M. er den hvide fra
Rivesaltes den bedste, navnlig naar den er et
Par Aar gl; derpaa kommer Frontignan, der
har en udpræget Frugtsmag og kan taale at
blive meget gl; som yngre er M. fra Lunel
bedre end foregaaende, men mister hurtig sin
Fyldighed og Buket. Ringere Sorter faas fra
Roquevaire, Cassis, Béziers og Montbason. Fra
Italien faas fortrinlig M. fra Toscana, f. Eks.
Aleatico, Sicilien og Sardinien, ligesom fra
Cypern, Teneriffa og Kaplandet (Falso- og
Tafelbai).
K. M.

Muskatfinke (Spermestes punctulata L.), en
lille Østindisk Spurvefugl, brun paa Ryggen,
paa Brystet og Siderne med hvide Pletter
omgivet af brune. Den og en nær staaende Art
holdes hyppig som Burfugle.
O. H.

Muskatnød og Muskatblomme er henh.
Frøkernen og Frøkappen af Muskatnødtræet,
Myristica fragrans. Efter Afplukningen af de
netop modne Frugter fjernes først Frugtkødet
og derpaa Frøkappen, der lægges i Saltvand,
for at beskyttes mod Insektangreb, hvorefter
den sammentrykkes og tørres. Frøene bliver i
Løbet af 6 Uger tørrede, efter at være
udbredte paa et Stel af Bambusstænger, under
hvilket der stadig vedligeholdes en Brændeild.
Derefter fjernes den ydre, haarde Frøskal ved
en forsigtig udført Tærskning, hvorefter
Kærnen med den indre, fine Frøskal dyppes i en
Blanding af Kalk og Saltvand og tørres
omhyggelig. — Muskatblommen ell.
Macis, der i frisk Tilstand er rød, kommer i
Handelen i Form af flade, 3—4 cm lange, 2—3
cm br, og c. 1 mm tykke Stk., der udgøres af
den hele, i tørret Tilstand orangegule ell.
brunligorange Frøkappe, ell. som større ell. mindre
Brudstykker af denne. Den er sammenhængende
ved Grunden og fliget i sin øvre Del, mat
fedtglinsende og skør, og har en ejendommelig
aromatisk Lugt og en skarp krydret Smag.
Man skelner i Handelen mellem den lyse,
som er den bedste, med lys Farve og
Fedtglans, den brune, som er brunligorange og
mat, og den korte, der dels stammer fra
smaa umodne Nødder, dels bestaar af
Brudstykker. Den indeholder indtil 35 % Fedt og
4—15 % æterisk Olie. Saavel den hele som
navnlig den pulveriserede Vare forfalskes med
Bombay-Macis og Papua-Macis, der
er Frøkapperne af henholdsvis Myristica malabarica
og M. argantæ; de er begge længere og
oftest smallere end den ægte Vare, mørkere
end denne og næsten uden Lugt og Smag. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free